Barselsvikar for økonomikonsulent

Om jobbet
I Løn & Økonomi er et barselsvikariat på 37 timer om ugen som økonomikonsulent ledig 1. marts 2017 og 6 mdr. frem med mulighed for forlængelse. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a. budgetlægning, løbende økonomistyring og regnskab og rollen som økonomikonsulent overfor kommunens centrale stabsfunktioner.

Afdelingens hovedopgaver:

Udarbejdelse af kommunens budget og regnskab, økonomistyring, servicering af kommunens øvrige afdelinger og institutioner vedr. økonomi.

I Hedensted Kommune er budget- og regnskabsfunktioner samlet i en fælles økonomiafdeling, hvilket indebærer, at vi servicerer kommunens politikere, kommuneledelsen samt kommunens afdelinger og institutioner vedrørende opgaver af økonomisk karakter – udarbejdelse af kommunens samlede budgetter og regnskaber, økonomistyring i øvrigt og servicering af kommunens samlede organisation.

Den fysiske placering er på Juelsminde Rådhus i Budget & Regnskab – en afdeling i Løn & Økonomi – hvor vi er 14 medarbejdere.

Din profil
Hovedopgaver i stillingen er:

  • Økonomisk konsulent og sparringspartner vedr. økonomi (budgetlægning, løbende økonomistyring og regnskab) for Politisk Koordination & Økonomi som er Kommunaldirektør, kompetencegrupperne Politik & Udvikling, HR & Analyse, IT, By & Landskab, Løn & Økonomi m.v.
  • Ansvaret for samlet udarbejdelse af månedlig budgetopfølgning for kommunens samlede økonomi.
  • Ansvaret for anlægsaktiver og omkostningsregnskab (hensættelser til tjenestemandspensioner og arbejdsskadeerstatninger m.v.)

Stillingen vil medføre en del kontakt og dialog med kommunaldirektør, diverse andre ledere og medarbejdere indenfor Politisk Koordination & Økonomi, hvorfor der kræves gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Vi er optaget af at have styr på kommunens økonomi, men også i høj grad at udvikle på økonomistyringen så den er og bliver tilpasset nutidens og fremtidens behov.

Herudover har vi brug for, at du selvstændigt kan håndtere økonomiske analyser, benchmark m.v.

Fleksibilitet og evnen til at gennemskue komplekse problemstillinger er ligeledes nøgleord for stillingen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har flair for tal og IT
  • er opsøgende og udadvendt
  • er god til at analysere komplicerede sammenhænge
  • er serviceminded og imødekommende
  • er god til at arbejde selvstændigt
  • arbejder ansvarsbevidst og systematisk
  • har gode samarbejdsevner og et godt humør
  • tør udfordre traditioner, praksis og det ”plejer vi at gøre”

Herudover ser vi gerne, at du har fokus på effektstyring, benchmark og analyser.

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et 37 timers barselsvikariat med aflønning i henhold til overenskomst og med mulighed for stor fleksibilitet i din arbejdstilrettelæggelse i en travl og udfordrende hverdag. Arbejdsstedet er rådhuset i Juelsminde, hvor du vil få ca. 40 engagerede og gode kolleger i staben Løn & Økonomi, der udover Budget & Regnskab også består af kompetencegrupperne Løn & Personale, Betaling & Forsikring samt Økonomisk Sekretariat.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af Budget & Regnskab Kim Hjorth Olsen på tlf. 7975 5160 eller kim.olsen@hedensted.dk

Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag den 23. januar 2017.

Samtaler forventes afholdt i uge 4.

Om os
Hedensted Kommune er en vækstorienteret landkommune centralt i Danmark. Kommunens udvikling bygger på de særlige muligheder, som de enkelte lokalsamfund har. I Hedensted Kommune er borgerne derfor tæt på demokratiet, fritidslivet og den kommunale service.

Virksomhed: 
Hedensted Kommune
Kontakt navn: 
Hjorth Olsen Kim
Kontakt telefon: 
23236094
Kontakt email: 
kim.olsen@hedensted.dk
Ansøgnings frist: 
23-01-2017