Detaljeorienteret teknisk designer

F10 Human Resource søger for KEN HYGIENE SYSTEMS  

Virksomheden
KEN HYGIENE SYSTEMS er en innovativ virksomhed med over 70 års erfaring inden for udvikling, produktion, salg og servicering af desinficerende opvaskemaskiner, bækkenvaskere og laboratorieopvaskemaskiner samt opvaskemaskiner til storkøkkener og fødevareindustrien. Virksomheden tilbyder et bredt program af standardløsninger og udvikler specialløsninger til individuelle formål.

KEN indtager i dag en ledende position på det skandinaviske marked og har egne salgsselskaber i Sverige og Norge. Størstedelen af produktionen afsættes til eksportmarkeder gennem et vidtforgrenet forhandlernet, og ud over samhandel med en række europæiske markeder eksporterer KEN til flere mellemøstlige lande samt til oversøiske markeder som Japan og Australien.

Med fokus på udvikling af organisationen har KEN besluttet at ansætte nye medarbejdere, herunder en teknisk designer/konstruktør.

Se mere på http://www.KEN.dk/  

Stillingen 
Du skal som teknisk designer hos KEN HYGIENE SOULTIONS arbejde med følgende:  

  • 3D tegning af tyndplade- og aluminiumsemner
  • EL-diagrammer
  • Vedligeholdelse af tegningsarkiv og -struktur
  • Stykliste- og strukturopbygning
  • Udarbejdelse af produktvejledninger    

Faglige kvalifikationer      

  • Du er enten en nyuddannet designingeniør, eller teknisk designer med kendskab til ovenstående områder       
  • Det forventes, at du har erfaring med Solid Works      
  • Du behersker teknisk engelsk i skrift og tale

Personlig profil 
Du er detaljeorienteret og præcis i dit arbejde. Du arbejder struktureret, velorganiseret og overholder de deadlines der er sat. Du er i stand til at kommunikere med mange forskellige mennesker og du mestrer at have mange bolde i luften.  

Du tilbydes  
Et spændende og udfordrende job i en moderne organisation med dygtige kollegaer. KEN er i rivende udvikling og samtidig økonomisk særdeles solid. Virksomheden befinder sig på et voksende marked, og forventer stabil organisk vækst fremover.

Du tilbydes en stilling i en åben organisation med korte beslutningsveje, kompetente kollegaer og en vision om at nå nye højder.

Ansøgning mærket ref: 2084

Hvis du er klar til at blive fagligt og menneskeligt udfordret, og mener jobbet svarer til dine kvalifikationer og jobønsker, hører vi meget gerne fra dig. Stillingen skal besættes hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Du skal sende din ansøgning til: as@f10.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jørn Ravn på tlf.: 2483 6084

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Med venlig hilsen
F10 Human Resource

Følg F10 Human Resource på http://www.linkedin.com/company/f10-hr-&-rekruttering     ; 

Virksomhed: 
F10 Human Resource ApS
Kontakt navn: 
Ravn Jørn
Kontakt email: 
jra@f10.dk
Ansøgnings frist: 
20-01-2017