Maskinbygger/ Servicetekniker/Rejsetekniker søges til ODIN Maskinfabrik

På grund af øget aktivitet og serviceopgaver i hele verden ønsker ODIN Maskinfabrik at styrke sin service Worldwide og søger derfor en servicetekniker/rejsetekniker, hvis pri¬mære opgave er at servicere vores udenlandske lokationer.

ODIN Maskinfabrik leverer specialmaskiner i hele verden. Vi vedligeholder vores egne maskiner med eget mandskab, og sikrer dermed kunderne mest mulig oppetid.
Vi er en aktiv del af vore kunders succes. Det betyder bl.a., at vi er til stede, når kunden har brug for det - ofte ud over, hvad vores kontraktlige forpligtelser dikterer.
Som servicetekniker/rejsetekniker bliver du en nøgleperson i ODIN’s serviceafdeling, hvor du vil stå forrest, når vi sender per¬sonale på opgaver i udlandet. Du skal forvente ca. 8-10 rejseda¬ge om måneden i gennemsnit, men i perioder kan det være af længere varighed (2-3 uger).
Du vil være bindeleddet mellem ODIN og kunderne i forbindelse med service og vedligehold. Ved større opgaver kan du blive til¬delt rollen som Site Manager på opgaven.
Når du ikke er på rejsearbejde, deltager du i produktionen. Det kan være montageopgaver eller produktionsopgaver hvis det passer til dine kompetencer. I perioderne hvor du ikke rejser, vil vi ligge vægt på videreuddannelse hvor der er behov.
Vi ønsker en ny kollega, som har en håndværksmæssig uddan¬nelse, f.eks. maskinarbejder, automatiktekniker, vindmølletekni¬ker eller flymekaniker. Det er vigtigt, at du har nogen erfaring med rej¬searbejde, så du kender til udfordringerne ved at arbejde ude af huset.

Derudover skal du
• Kunne begå dig på engelsk i tale og skrift, også teknisk engelsk.
• Have en solid forståelse for mekanik, el, pneumatik og hydraulik.
• Være afklaret med, at rejsearbejde kan opstå med kort varsel. Langt de fleste opgaver er planlagte, men som rejsende tekniker vil det være dig, der tager afsted, hvis der opstår akut behov for servicering ude af huset.
• Være IT-minded, da tidsregistrering, oprettelse af nye sager og afslutning af planlagte opgaver foregår via mobilløsning som iPad eller tablet.
• Bevare overblikket, når der er mange bolde i luften på samme tid.
Yderligere er det en fordel, hvis du kan svejse, men det er ikke et krav.

Hvis stillingen har vakt din interesse, så send din ansøgning samt dit CV hurtigst muligt og senest d. 31. januar til Servicechef Jimmi Bilenberg Olsen pr. mail: jo@odin-maskinfabrik.dk. Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger og ansætter, når vi har fundet den rette til stillingen. Du er naturligvis velkommen til at ringe for yderlig information.

ODIN Maskinfabrik A/S er en innovativ virksomhed, der er med helt i front, når det gælder udvikling og produktion af special¬maskiner til industrien. Vi servicerer nogle af de største virksomheder i Danmark og i udlandet.
Vi beskæftiger i dag 38 mand, heraf 18 som funktionærer.

Virksomhed: 
ODIN MASKINFABRIK A/S
Kontakt navn: 
Bilenberg Olsen Jimmi
Kontakt telefon: 
58550510
Kontakt email: 
jo@odin-maskinfabrik.dk
Ansøgnings frist: 
31-01-2017