SEKRETÆR MED FLAIR FOR ADMINISTRATION OG JURA

Til DK Company Vejle A/S søger vi en selvstændig og dygtig medarbejder, med flair for bl.a. jura indenfor specielt agent- /distributøraftaler, til at varetage en lang række administrative og serviceorienterede opgaver i dagligdagen. Du skal kunne have mange bolde i luften og kunne gribe dem igen, samt have overblik og styr på detaljerne.

Vi tilbyder en stilling med masser af udfordringer i en spændende virksomhed, hvor du vil blive en del af en uformel organisation med plads til humor og smil, og hvor samarbejdet med kollegaer på tværs af organisationen prioriteres.

Blandt de daglige opgaver kan nævnes:

ARBEJDSOPGAVER
Udarbejdelse af udenlandske Agent- / distributøraftaler
Udarbejdelse af danske og udenlandske samhandelsaftale
Udarbejdelse af danske og udenlandske ansættelsesaftale
Styring af varemærkeportefølje
Sikre korrekt arkivering af diverse aftaler
• Administrative opgaver, fx opdatering af lister mm. Ad hoc opgaver

VI FORVENTER
at du er en rutineret bruger af Office-pakken, og har erfaring med lignende stillinger og er indstillet på at løse meget varierende opgaver, samt at du:
Er struktureret og engageret
Hjælpsom og serviceminded
Er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
Er stabil og forstår nødvendigheden i at være fleksibel
Taler og skriver dansk, engelsk og tysk
Er fortrolig med Microsoft Office pakken

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Kate Jakobsen +45 79433083

Ansøgningsfrist: 24. januar 2017

Arbejdssted: Vejle

Tiltrædelse: Snarest

Vi behandler ansøgningerne løbende, og ser frem til at modtage din ansøgning på: jobvejle@dkcompany.com — mærket "Sekretær"

DK Company A/S er en dynamisk og vækstorienteret international virksomhed med passionerede mennesker, der ønsker at gøre en forskel. Produktporteføljen er bred og mulighederne i markedet store. Der designes, produceres og distribueres mellem 4 og 8 kollektioner årligt fra hver af de 20 brands til 14.000 engroskunder og 200 helt og delvist ejede detailbutikker. Den årlige omsætning er 2,5 mia.kr. Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Spanien og Tyskland. Domicil Danmark er beliggende i Ikast, Vejle og København

Virksomhed: 
DK Company Vejle A/S
Kontakt navn: 
Jakobsen Kate
Kontakt telefon: 
79433083
Kontakt email: 
jobvejle@dkcompany.com
Ansøgnings frist: 
24-01-2017
LIKE SIDEN HER
- og få job-notifikationer på Facebook!