Teknisk servicemedarbejder til Lokalcentrene Fuglebakken og Bjerggården - Område Christiansbjerg

Om jobbet
Du vil som udgangspunkt få base på Lokalcenter Fuglebakken og Lokalcenter Bjerggården, hvor der udover lokalcenterbygningerne også er plejeboliger og ældreboliger.

Pedelteamet består af 16 medarbejdere der hjælper hinanden ved fravær og særlige belastede perioder, så du skal være indstillet på at hjælpe på øvrige adresser i Område Christiansbjerg, som er i Vejlby, Skelager, Abildgården og Trøjborg.

Arbejdsopgaverne vil være:

  • Tilsyn og kontrol af de tekniske systemer og forbrug
  • Opgaver i forbindelse med ind - og udflytning
  • Udføre lovpligtige test på brand og sikkerhedsudstyr
  • Deltage i brandsyn og serviceeftersyn på installationer
  • Servicering af hjemmeplejebiler, cykler og lokalcentrets busser
  • Være med til at skabe løsninger sammen med borger og dennes netværk
  • Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

Din profil
Vi forventer at du:

  • Har håndværksmæssige talenter
  • Har kendskab til IT på minimum brugerniveau
  • Har flair for teknologi og interesse for velfærdsteknologi
  • Har kørekort til min. kat. B
  • Er en god og engageret teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har lyst til mange forskelligartede arbejdsopgaver og tager ansvar
  • Har lyst til at samarbejde med forskellige personalegrupper og de mange frivillige som
    benytter faciliteterne i vores område
  • Er serviceminded, fleksibel og kan kommunikere

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:

  • En hverdag fyldt med glade borgere og gode kolleger
  • En spændende arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt d. 1. april 2017 eller snarest.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst som teknisk servicemedarbejder.Lønniveauet er som udgangspunkt grundløn. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af administration og service Jane Mortensen på telefonnummer 2920 9515 eller faglig koordinator for pedel Jan Petersen på telefonnummer 5157 5029.

Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning.

Alle felter med * skal udfyldes.

Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 7. februar 2017.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler d. 23. februar 2017.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Om os
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere. Hvis du vil vide mere om Sundhed og Omsorg, kan du med fordel gennemgå online mini-kurset Velkommen Ombord på Aarhus Kommunes Kursusportal. Kurset er lavet til nye medarbejdere og præsenterer dig for vores organisation, strategi og centrale temaer. Kurset tager cirka en halv time. For at kunne tilmelde dig og gennemgå kurset skal du oprette dig som bruger af Kursusportalen med dit cpr-nummer. Du finder Kursusportalen på https://aak.plan2learn.dk/

Hvis du har problemer med at oprette dig, kan du hente hjælp i vejledningen ”Opret dig som bruger på Kursusportalen”: http://www.sundhedogomsorg.dk/~/media/Subsites/Sundhed-og-Omsorg/Dokumen...

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Virksomhed: 
Aarhus Kommune, Område Christiansbjerg
Kontakt navn: 
Mortensen Jane
Kontakt telefon: 
29209515
Kontakt email: 
jmor@aarhus.dk
Ansøgnings frist: 
07-02-2017