WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Danmarks bedste erhvervskommune søger medarbejdere til sygedagpengeområdet
Ikast-Brande Kommune - Ikast-Brande
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Danmarks bedste erhvervskommune søger medarbejdere til sygedagpengeområdet
Ikast-Brande Kommune - Ikast-Brande
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Beskæftigelsesfaglig job- og virksomhedskonsulent med stærke relationskompetencer søges til Danmarks Erhvervskommune
Ikast-Brande Kommune - Ikast-Brande
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Bostedet Kærvang, Nykøbing Mors, søger pædagoger
Bostedet Kærvang - Morsø

Danmarks bedste erhvervskommune søger medarbejdere til sygedagpengeområdet

Vi søger en 37 timers medarbejder til fast stilling, og en 37 timers medarbejder til barselsvikariat.

Den nye beskæftigelsesreform giver os større frihed til at tilrettelægge indsatserne – og vi bruger denne frihed til at gentænke vores organisering med udgangspunkt i, hvad der skaber mest værdi. Det betyder færre regler og rammer og mulighed for mere individuelt tilpassede forløb.

Det betyder at vi går en ekstra mil for, at så mange som muligt er en del af arbejdsfællesskabet. Tro flytter bjerge, og vi flytter bjerge sammen med borgeren. Det er derfor afgørende i stillingen, at du har en rodfæstet tro på, at der altid er en vej og en plads på arbejdsmarkedet for borgeren samt at du arbejder med afsæt i borgerens drømme og forestillinger om det gode arbejdsliv. 

Vi arbejder alle ud fra fælles beskæftigelsesfaglige pejlemærker som vi forventer du er 100% committet til.
Klik her for mere information vedr. de beskæftigelsesfaglige pejlemærker.

Vil du være med, og få en central rolle i at omsætte vores ambitioner til praksis.

Din funktion bliver en kombination af:

  • Fastholdelseskonsulent med virksomhedskontakt
  • Skabe smidige forløb og træffe afgørelser, indenfor sygedagpengelovningen
  • Jobkonsulent 

Det betyder, at du bliver borgerens én indgang i jobcentret. Du følger borgeren hele vejen igennem forløbet – fra første sygemelding, over dialog med arbejdspladsen, til tæt personlig støtte, når det er nødvendigt. Det giver borgerne færre kontaktpersoner og mere sammenhæng, og det giver dig et meningsfuldt arbejde med stor faglig bredde og dybde.

Hvad går funktionen ud på?
Som en del af denne nye organisering får du ansvar for at:

  • samarbejde tæt med virksomheder om fastholdelse og tilbagevenden til job, så vi udnytter at 80% af borgerne har arbejdsgiver
  • fungere som vejleder for borgere, hvor der erbehov for ekstra støtte og motivation til fastholdelse i job
  • arbejde systematisk og skabe trygge, overskuelige forløb – herunder hjælpe borgerne med at se nye jobmuligheder, hvis de ikke kan vende tilbage til deres arbejde, eller ikke har en arbejdsplads at vende tilbage til
  • fremstille sager og beslutningsgrundlag, med afsæt i professionelt fagligt skøn
  • træffe afgørelser indenfor gældende lovgivning, og give råd og vejledning

I forbindelse med beskæftigelsesreformen vil borgere med ukomplicerede sygdomsforløb, som har en arbejdsgiver, ofte blive friholdt for samtaler og kontakt til jobcentret. Det betyder, at medarbejderne i denne funktion kan prioritere de borgere og virksomheder, hvor forløbene er mere komplekse og kræver ekstra opmærksomhed og indsats.

Du vil skulle arbejde med sygemeldte borgere som enten er på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. Herunder:

  • afholde opfølgnings- og jobsamtaler
  • skulle vurdere behov for indsatser
  • skulle vurdere behov for indhentelse af lægelige oplysninger, og vurdere behov for samarbejde på tværs

Du får et samlet ansvar for forløbet – uanset om der er tale om fastholdelse hos nuværende arbejdsgiver, arbejde med nye jobmål gennem praktik i en ny virksomhed, eller sagsbehandling vedrørende fleksjob og førtidspension.

Hvem er du, og kan du nikke til nedenstående?

  • har en beskæftigelsesfaglig relevant uddannelsesbaggrund og gerne med erfaring indenfor sygedagpengeområdet
  • trives med at arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • kan varetage myndighedsopgaver - herunder sikre opfølgning, systematik og dokumentation i henhold til gældende lovgivning
  • har en stærk relationskompetence og blik for borgerens samlede situation
  • er udviklingsorienteret og ser muligheder i nye måder at arbejde på
  • har mod og lyst til at arbejde tæt sammen med virksomheder
  • formår at give ansvar tilbage til borger i deres tilbagevenden til arbejdsmarked eller uddannelse
  • har en tillids- og udviklingsorienteret tilgang til borgerne, og deler troen på, at alle kan finde en plads på arbejdsmarkedet.
  • er nysgerrig på hvordan vi kan anvende AI og nye digitale redskaber til at nå vores mål

Vi tilbyder:

  • fleksibilitet og stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og hverdag
  • et godt kollegialt fællesskab – både på og uden for arbejdspladsen
  • mulighed for at være med til at udvikle fremtidens beskæftigelsesindsats
  • et udviklings-og læringsorienteret arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring, refleksion og handling
  • en hverdag med en fri og uformel omgangstone, humor og stor mangfoldighed

Vores afdeling 
Vi er 22 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og kompetencer. Som ny kollega vil du blive en del af et stærkt hold med stor mangfoldighed og hvor trivsel i hverdagen er et fælles anliggende.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling og et barselsvikariat på hver 37 timer. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes efter forhandling.

Ansøgning
Du må gerne angive i din ansøgning, om du er interesseret i begge stillinger, eller kun én af dem.

Ansøgningsfristen er den 18. juni 2026 kl. 8.00, og stillingerne ønskes besat den 1. eller 15. august 2026. 

Samtaler forventes afholdt den 23. juni 2026.

For yderligere oplysninger kan du kontakte: Afdelingsleder Nels Torup, tlf. 9960 3901

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores arbejde med borgere og virksomheder.

Firma Ikast-Brande Kommune Følg
Kontaktperson Nels Torup
Kommune Ikast-Brande
Telefonnr. 9960 3901
Ansøgningsfrist 18/06/2026
Valgt stilling