WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Effektiv og teknisk kyndig kontorfunktionær til Finanstilsynets kontor for betalinger og teknologi
FINANSTILSYNET - København
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Effektiv og teknisk kyndig kontorfunktionær til Finanstilsynets kontor for betalinger og teknologi
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Udlændinge- og Integrationsministeriet søger ny sekretær for departementschefen
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade - København
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Udlændinge- og Integrationsministeriet søger ny sekretær for departementschefen
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade - København
Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Administrative medarbejdere til arbejde med eksamen, censur og planlægning
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København - København

Effektiv og teknisk kyndig kontorfunktionær til Finanstilsynets kontor for betalinger og teknologi

Vi søger en kontorfunktionær, der er effektiv, serviceminded og i besiddelse af et godt humør, samt har interesse og flair for IT. Din rolle vil være at understøtte det daglige arbejde i Kontor for tilsyn med betalinger og teknologi og medvirke til en effektiv gennemførelse af vores opgaver.

Kontoret har en bred opgaveportefølje, hvilket er reflekteret i de arbejdsopgaver, du vil skulle løfte. Vi fører tilsyn med virksomheder, der udbyder betalingstjenester og kryptoaktivtjenester. Vi fører også hvidvasktilsyn med disse virksomheder og repræsenterer Danmark i det internationale samarbejde på hvidvaskområdet. Dertil har vi ansvaret for Finanstilsynets arbejde med brug af ny teknologi i den finansielle sektor. Derudover arbejder vi med lovgivningen på områderne, både nationalt og internationalt og sidst men ikke mindst, behandler vi henvendelser fra borgere og sager fra Erhvervsministeren.

Du vil få 22 dygtige og engagerede kollegaer, der er vant til at sparre med hinanden i et fagligt stærkt miljø præget af et højt aktivitetsniveau, mange berøringsflader, højt humør og højt til loftet. Du skal arbejde bredt sammen med kontoret, så det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner. Du vil derudover arbejde tæt sammen med andre kontorfunktionærer i Finanstilsynet.

Hvilke opgaver skal du især løse?

Kontorets brede opgave pallette betyder, at få dage vil være ens. Du vil få ansvaret for kontorets daglige drift og skal bidrage til at sikre korrekt journalisering og overholdelse af frister. Dine opgaver spænder bredt og du vil kunne tilrettelægge arbejdsdagen selv, men særligt screening af ansøgninger om ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, meddelelser til udenlandske tilsynsmyndigheder om danske virksomheder, der ønsker at tilbyde sine tjenester, samt udvikling af ansøgningsblanketter der understøtter en effektiv sagsbehandling, vil være en del af dit arbejde.

Hvad forventer vi af dig?

Vi leder efter en medarbejder med erfaring fra lignende stilling, som har mod på at kaste sig ud i de mange forskellige opgaver – både de daglige administrative rutiner og de mere komplekse sager. Du skal have interesse for og finde det spændende at arbejde med udvikling af systemer, og meget gerne kunne sætte dine kompetencer inden for IT i spil og bidrage til at forbedre Finanstilsynets sagsbehandlingsprocesser.

Kan du sætte kryds ved følgende fire karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

1. Du arbejder struktureret og selvstændigt
Du er struktureret i din opgaveløsning og arbejder selvstændigt med dine opgaver.

2. Du er grundig og omhyggelig i opgaveløsningen
Du arbejder grundigt med dine arbejdsopgaver og stræber altid efter at levere arbejde af høj kvalitet.

3. Du er hurtig på tasterne, god til at prioritere og kan bevare overblikket
Du trives med at arbejde i et miljø med et højt aktivitetsniveau, hvor opgaverne til tider har korte og skarpe tidsfrister.

4. Du er fleksibel og parat til at hjælpe kollegaer, når det kræves
Du er imødekommende, har en stor arbejdskapacitet og har lyst og evne til at hjælpe dine kollegaer, når der er behov for det, så vi sammen løfter i flok.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en relevant administrativ uddannelse
  • har stærke kompetencer i skriftligt og mundtligt dansk
  • kan arbejde på engelsk
  • har mod på at indgå i projektarbejde bl.a. med henblik på at optimere processer
  • er en erfaren IT-bruger. Vi lægger vægt på, at du er superbruger i Microsoft Office pakken, og det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til et eller flere af følgende systemer: Captia/Workzone, Lexdania, RejsUd
Bliv en del af kontor for tilsyn med betalinger og finansiel teknologi.

Hvis du bliver vores nye kollega, bliver du en del af Finanstilsynets kontor for tilsyn med betalinger og finansiel teknologi, kaldet FINT. Kontoret består af 22 dygtige og engagerede medarbejdere. Vores opgaveportefølje udvikler sig løbende, og vi er sammen om at udvikle områderne, så der er god mulighed for at udvikling, indflydelse og ansvar. Vi har især ansvaret for at føre tilsyn med udbydere af kryptoaktivtjenester, betalingstjenester og valutavekslere, men arbejder også med risici og muligheder ved nye finansielle teknologier. Endelig fører vi hvidvasktilsyn med de nævnte virksomheder og repræsenterer Danmark i FATF, den internationale standardsætter på hvidvaskområdet.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem HK Stat og Finansministeriet og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest. Du skal desuden kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads med højt aktivitetsniveau, en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor i arbejdet med aktuelle problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi tilbyder selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver, og vi kan også tilbyde attraktive goder som flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering, og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest torsdag d. 4. juni 2026. Husk at uploade dit CV og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen eller til opgaverne, er du velkommen til at ringe til vicekontorchef Cathrine Mehlskov, tlf. 41 93 35 22, eller vicekontorchef Lars Henningsen, tlf. 33 55 84 01. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR-rekrutteringspartner Trine Vendelbo Halmind, tlf. 91337329.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Firma FINANSTILSYNET Følg
Kontaktperson Trine Halmind
Arbejdsadresse Strandgade
Postnr.: 1401
Kommune København
Telefonnr. 91337329
E-mail tvh@em.dk
Ansøgningsfrist 04/06/2026
Valgt stilling