Trafik, byliv og bynatur skal samtænkes til gode løsninger for borgerne. Vil du være med?
En række byrumsprojekter med markant grønt indhold er besluttet som led i kommunens seneste budget. Samtidig er Frederiksberg medejer af en metro i stadig udvikling og Frederiksberg Hospital er ved at blive omdannet til en helt ny bydel. Hertil kommer en stor interesse for trafik og byrum fra både borgere og det politiske niveau samt en igangværende markant indsats for at klimasikre kommunen.
Vi søger derfor en erfaren bystrateg og projektleder med flair for tal og kommunikation, der vil bidrage til at udvikle trafik- og byrum på Frederiksberg ved at arbejde og tænke på tværs af projekter og fagområder samt ved at fungere som teamkoordinator i kommunens mobilitetsteam.
Om jobbet
Du får ansvar for en række opgaver relateret til udvikling af trafik og byrum på Frederiksberg. Her de vigtigste:
- Porteføljeoverblik samt koordinering af og kommunikation om opgaver på trafik- og byrumsområdet med særligt fokus på projekter besluttet i kommunens Budget 2026
- Bidrage til at sikre synergi mellem kommunens mål og projekter hvad angår mobilitet, bynatur, klimatilpasning og byliv, bl.a. via tydeligere formulering af et byrumshierarki som værktøj til prioritering af forskellige hensyn
- Ansvar for større projekter såsom forundersøgelse vedr. eventuel ny metro i fasanvejs-linjen, delemobilitet i vores kommende nye bydel ”Hospitalshaven” og programmering af anlægsprojekter
- Bidrage til servicering af det politiske niveau på det trafikale område, særligt hvad angår Frederiksbergs rolle som medejer af metroen
- Udarbejdelse af sager til politisk behandling samt svarudkast for borgmester og udvalgsformand
Dine kompetencer
- Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner samt trives med at koordinere og vidensdele både internt og eksternt, uanset om det handler om borgere, erhvervsliv, interesseorganisationer eller andre parter
- Du har erfaring med trafikplanlægning, effektmålinger og anlægsprocesser samt har et helhedsperspektiv på din opgaveløsning
- Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
- Du er vant til en hverdag med mange opgaver og hvor behovet for at prioritere til stadighed er til stede
- Du bor i et ja-rum - også når du siger nej!
- Og har du erfaring som teamkoordinator, programleder eller lignende, er det en fordel
Om arbejdspladsen
Stillingen er placeret i Trafik & Byrum. Vi er en enhed, som primært består af trafikplanlæggere, ingeniører, landskabsarkitekter og arkitekter. Du vil være en del af et tværfagligt miljø med fokus på at bidrage til Frederiksbergs ønske om at skabe en endnu grønnere by, der er robust overfor klimaændringer og med gode byrum og fremkommelighed for alle. Sidstnævnte med særligt fokus på at fremme forholdene for at gå, cykle og benytte kollektiv trafik.
Du får et stort ansvar og selvstændighed i den daglige opgaveløsning med god mulighed for at sparre med dygtige kollegaer, herunder stadsgartner og stadsarkitekt. Du bliver en del af enhedens mobilitetsteam (8-9 årsværk) og vil i mange sammenhænge også arbejde tæt sammen med enhedens klimatilpasningsteam samt med andre afdelinger og eksterne parter såsom trafikselskaber og erhvervsliv.
Enheden er en del af direktørområdet for By, Kultur og Miljø og udgør en af fire enheder i Vej, Park og Miljøafdelingen.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder ansættelse efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer i henhold til principperne i Ny Løn. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har flekstid, så arbejde og familieliv kan hænge sammen.
Ansøgningsfrist
Samtaler forventes afholdt i uge 3 med henblik på tiltrædelse snarest muligt. Sidste frist for indsendelse af din ansøgning er den 4. januar 2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om vores arbejde så kig her: https://www.frederiksberg.dk. Du er også velkommen til at kontakte Trafik– og Byrumschef Andreas Røhl på tlf. 2898 4241, hvis du vil vide mere om stillingen.
I Vej, Park og Miljø arbejder vi værdibaseret med værdierne Anerkendelse, Nysgerrighed, Ansvarlighed og Faglighed. Det betyder i praksis, at du vil opleve kolleger, der bestræber sig på at hjælpe hinanden, bidrage til fælles mål og opgaveløsning på tværs, og som viser interesse for hinanden – både fagligt og privat.