Koordinerende underviser med en bred opgaveportefølje søges til Ungdomsskolen, Greve Kultur-Base
Ungdomsskolen er en afdeling i Greve Kultur-Base, som udover Ungdomsskolen også består af Billedskolen, Musikskolen, Performanceskolen og 5 fritids- og ungdomsklubber.
Eleverne er fra 12 år og elsker at gå på vores hold og dyrke fællesskaberne i fritiden. De kommer også i dagtimerne via deres klasser eller enkeltvis på tværs af skoler i kommunen, hvis de er særligt motiverede og skal udfordres lidt mere. Derudover har vi individuel undervisning.
Kollegerne i Ungdomsskolen er ildsjæle på hver deres felt og deltager aktivt i at skabe fællesskaber for de unge. Vores mindset er, at vi kan mere, når vi er flere, og vi prioriterer samarbejde og engagement på tværs. Vi holder hvert år julefrokost, fyraftensmøder, opstartsmøder og sommerfest.
Du vil indgå i et team i Greve Kultur-Base, men have din dagligdag i Ungdomsskolen sammen med undervisere, caféværter og din nærmeste leder.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og følger et årshjul med perioder med høj aktivitet. Det betyder, at du skal forvente uger med flere timer samt være indstillet på dag-, aften- og weekendarbejde.
Vi søger en profil med kompetencer med inden for undervisning, ungdomsmiljø, events, drift og Makerspace.
Undervisning og workshops i dagtimerne
Du arbejder med 1:1 undervisning ind i Folkeskolen og afholder workshops, hvor du står for undervisning, forberedelse samt udarbejdelse af rapporter til relevante myndigheder.
Underviser i Ungdomsskolens fritidstilbud og cafévært
Du er med til at skabe et levende og inkluderende ungdomsmiljø gennem caféaktiviteter og fællesskaber. Du underviser i aktiviteter som rollespil, Makerspace og andre fællesskabsorienterede tilbud.
Koordinering af events og aktiviteter
Du planlægger og afholder aktiviteter og arrangementer – både egne og i samarbejde med kollegaer. Det kan være alt fra ture og caféaftener til større events og fællesskabsaktiviteter.
Makerspace
Du har ansvar for drift og udvikling af Makerspace, herunder 3D-print for hele Greve Kultur-Base. Du understøtter kreative og teknologiske projekter.
Praktiske opgaver og drift
Du varetager løbende praktiske opgaver i hverdagen og samarbejder med øvrige medarbejdere om mindre vedligeholdelsesopgaver og drift.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med dag-, aften- og weekendarbejde.
Start den 1. august 2026.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jannie Stibolt Holmgaard på jast@greve.dk.
Ansøgning
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Ansættelsessamtaler afholdes den 18. juni 2026.