Bliv en del af udviklingen mod en grønnere og mere digital jernbane!
Er du en dygtig kommunikator, der kan koordinere og sætte dig ind i komplekse problemstillinger med mange involverede aktører? Så har du nu muligheden for at blive en del af et af Danmarks mest spændende projekter.
I Banedanmark er vi i gang med at udskifte hele jernbanens signaler til et moderne digitalt signalsystem. Danmark er det første land i Europa, som udruller digitale signalsystemer i hele landet og derfor kan du blive en del af et af danmarkshistoriens største IT-projekter.
Du får ansvar for at koordinere sikkerhedsarbejdet samme med nogle af landets skarpeste specialister indenfor sikkerhed i tog og på jernbane. Det er et projekt, som lægger fundamentet for sikker og effektiv togdrift i mange år frem.
Planlægning, procesoptimering og kvalitetsudvikling
Vi leder efter en struktureret og løsningsorienteret kandidat, som kan sikre bedre koordinering mellem vores aktiviteter inden for Safety & Interoperability (S&I).
Du bliver et centralt koordineringspunkt med ansvar for at skabe overblik, sikre fremdrift og understøtte prioritering på tværs af projekter og teams. Rollen indebærer tæt koordinering med både interne og eksterne interessenter, herunder myndigheder, ministerier, jernbanevirksomheder og andre infrastrukturforvaltere.
Du planlægger og koordinerer møder, sikrer relevant forberedelsesmateriale og følger struktureret op på beslutninger og leverancer. Derudover understøtter du håndteringen af ATR’er samt bidrager til konsistente processer, dokumentation og kommunikationsflows på tværs af organisationen.
I tæt samarbejde med Safety Managers, sektionschef og teamledere understøtter du statusrapportering, præsentationer og tværgående initiativer. Samtidig bidrager du til forbedret videndeling og mere skalerbare arbejdsmetoder, så organisationen arbejder mere effektivt og sammenhængende.
Detaljeorienteret, struktureret og initiativrig
Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelsesbaggrund, men vi ser gerne, at du har erfaring som proceskoordinator fra en politisk styret organisation, hvor du blandt andet har arbejdet med præsentationer, kontrakter og skriftlig koordinering.
Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og trives med at skabe overblik og sammenhæng i komplekse processer. Samtidig motiveres du af et tæt samarbejde med afdelingens ledere og kolleger, mens du tager ansvar for egne opgaver og følger dem sikkert til dørs.
Du er nysgerrig og stiller relevante spørgsmål for at skabe klarhed og sikre et solidt grundlag for dit arbejde. Derudover er du god til at opbygge relationer og samarbejde med mange forskellige interessenter. Vi arbejder ofte i et højt tempo og med skarpe deadlines, men lægger stor vægt på et godt samarbejde og en positiv stemning i hverdagen. Arbejdet foregår både på dansk og engelsk og indebærer en del skriftlig kommunikation.
Om afdelingen
Du bliver en del af sektionen Safety & Interoperability, som er en del af området Projektsikkerhed og kravstyring. Sektionen er ansvarlig for at sikre forsvarlige løsninger og sikkerhedsgodkendelser til infrastruktur og tog, når der er blevet foretaget ændringer på disse. Trackside-teamet koncentrerer sig om infrastrukturen, mens Onboard-teamet har fokus på sikkerheden i forbindelse med opgradering af ombygget tog. I sektionen vægtes det gode arbejdsmiljø og kollegaskab meget højt.
Du kan desuden se frem til gode ansættelsesvilkår i offentligt regi, herunder fleksible arbejdsforhold og fokus på work-life balance. Vi har betalt frokostpause, gode muligheder for hjemmearbejde og in-house faciliteter såsom fitness og café.
Løn og ansættelsesvilkår
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Du ansættes i henhold til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og Organisationsaftale for Kontorfunktionærer mv. mellem Finansministeriet og HK/STAT. Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3,3, Hovedstad.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef Massimo Borghi på 23462669. Send os CV og ansøgning hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Samtaler vil foregå på Banedanmarks hovedkontor på Carsten Niebuhrs gade 43 i København
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.