Kan du praktisere nærværende ledelse i en fagligt velfungerende enhed med dygtige medarbejdere? Har du lyst til at arbejde med tandpleje som et led i en bredere sundhedsfremmende indsats? Så venter der en stor og spændende ledelsesopgave i Tandplejen i Albertslund – den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde.
Albertslund Kommune søger nu en strategisk og engageret overtandlæge til at stå i spidsen for en velfungerende tandplejeenhed. Tandplejen varetager opgaver inden for børne- og ungetandpleje, omsorgs- og socialtandpleje samt tandregulering i samarbejde med nabokommuner. Enheden består af 18 kompetente medarbejdere og er kendetegnet af høj faglighed og økonomisk balance.
Din rolle
Som leder af Tandplejen får du det overordnede ansvar for at videreudvikle og konsolidere Tandplejens resultater, sikre ensartet kvalitet i ydelserne og bidrage til et sundt og trygt arbejdsmiljø. Du indgår i ledergruppen i Børne- og Familieafdelingen og får en central rolle i at bidrage til udviklingen og implementeringen af kommunens sundhedspolitik.
I forhold til Tandplejen bliver du ansvarlig for, at:
- videreudvikle og konsolidere de mange gode resultater, som er skabt i forhold til Tandplejen og dens ydelser til borgerne i kommunen, herunder kvalitetssikre, hvordan der bliver arbejdet konkret og ensartet med patienten i hele Tandplejen.
- fortsætte arbejdet med at skabe medansvar for trivsel og et godt samarbejdsmiljø i Tandplejen, så alle oplever trygge arbejdsrelationer og et professionelt og godt fagligt samspil.
- være med til at udvikle og implementere en sammenhængende sundhedspolitik i kommunen og servicere det politiske niveau og ledelsen i spørgsmål og sager inden for Tandplejens område.
Faglige kvalifikationer og kompetencer
Du er uddannet tandlæge med faglig ballast og gerne med en lederuddannelse og erfaring fra en lignende funktion. Alternativt har du bred praksiserfaring og en klar interesse for ledelse. Erfaring fra en offentlig politisk styret organisation og tværfagligt samarbejde er en fordel.
Du er synlig, tydelig, og inddragende og du formår at skabe et samarbejdsmiljø, hvor medarbejderne fokuserer på opgaven, trives og udvikler sig. Du går forrest, har integritet, kan træffe beslutninger og være rollemodel for velfungerende samarbejde og god kommunikation.
Yderligere om stillingen
Du kan læse mere om stillingen i stillings- og kompetenceprofilen. Heri finder du også tidsplan og datoer for samtaler m.v., som vi beder dig notere.
Ansøgningsfrist: Søndag den 11. januar 2026.
Kontakt gerne afdelingschef for Børn- & Familieafdelingen Tine Buch Juhl, tlf. 51 20 65 05 eller konsulent i MUUSMANN, Anders Moesgaard Jacobsen, tlf. 20 42 91 49.
Andet
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Velkommen til Albertslund. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
I Albertslund Kommune har vi har samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.