WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Sagbehandler til Planlægningsafdelingen for Landmilitære Kapaciteter i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
175
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Sagbehandler til Planlægningsafdelingen for Landmilitære Kapaciteter i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Alsidig fuldmægtig med interesse for HR
Personelkommandoen - Ballerup
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Teamleder og business controllere med fokus på datadrevet beslutningsstøtte
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Klinisk diætist søges til specialiseret behandling af voksne med spiseforstyrrelser i et barselsvikariat på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Sundhedsplejerske til Ballerup Kommune
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 06/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Er du den helt særlige hjælper, som vi søger til vores mor i Værløse?
Handicapformidlingen ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 22/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Matematiklærere til idrætsskole
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
Ny
favourite-job-icon
HR Frugt Catering søger en frisk og stabile medarbejder til vores aften/nat pakketeam.
HOVEDSTADS REGIONENS FRUGT ENGROS ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Vi søger to morgenfriske chauffører til kørsel af fødevarer
HOVEDSTADS REGIONENS FRUGT ENGROS ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 03/07/2026
favourite-job-icon
Erfaren spjældmontør til servicearbejde – Firmabil inkluderet
SelectusPlus ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
👷‍♂️ Rørlægger søges til stærkt hold på Sjælland 🚧
Entreprise-Gruppen ApS - Ballerup

Sagbehandler til Planlægningsafdelingen for Landmilitære Kapaciteter i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Motiveres du af tanken om at bidrage til en hastig tilvejebringelse af det materiel, soldaterne skal bruge til at kunne forsvare Danmark og NATO?

Så kom med på holdet, der planlægger, igangsætter og styrer materielanskaffelser til opbygningen af landmilitære kapaciteter i Forsvaret og Hjemmeværnet.

Om os
Planlægningsafdelingen for Landmilitære Kapaciteter er organisatorisk forankret i Investeringsdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og fysisk placeret i Kapacitetsansvarlig Land. Afdelingen består i dag af 10 medarbejdere og forventes udvidet til 12 inden for de næste seks måneder som følge af en voksende opgaveportefølje.

Afdelingens hovedopgave er at omsætte Forsvarets og Hjemmeværnets materielbehov til konkrete og eksekverbare anskaffelsesopgaver. Vi arbejder særligt med programmer som Brigade, Værnepligt, Jordbaseret Luftforsvar, Counter-UAS og Kystmissilforsvar, men samarbejder også på tværs af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses øvrige divisioner.

Arbejdet omfatter planlægning, koordinering, styring og rapportering i forbindelse med anskaffelse af nyt materiel til primært Hæren og Hjemmeværnet. En vigtig del af opgaven er at sikre tæt samarbejde med brugerne, så behov omsættes til logisk opdelte og eksekverbare opgaver. Derudover bidrager afdelingen til det samlede overblik over fremdriften i opbygningen af Forsvarets kampkraft gennem statusrapportering og deltagelse i tværgående mødefora og programstyregrupper.

Afdelingen er etableret som følge af det markant øgede behov for hurtige og omfattende materielanskaffelser i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling omkring Danmark og NATO.

Hos os bliver du en del af et team med fokus på samarbejde, ansvar og personlig udvikling. Vi lægger vægt på tillid, respekt, en positiv kultur og en sund balance mellem arbejde og fritid.

Om stillingen
Du vil først og fremmest skulle deltage i opgaven med at omsætte kundernes behov til opdelte, synkroniserede og eksekverbare opgaver til forretningsområderne, primært i Kapacitetsansvarlig Land og Kapacitetsansvarlig Luft, men også i Cyberdivisionen og andre dele af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Derudover vil du, afhængigt af dine personlige kompetencer, blive involveret i de løbende opgaver med at udarbejde og udvikle arbejdsgange og værktøjer, der understøtter en effektiv opgaveløsning i afdelingen.

Arbejdsopgaverne kan således spænde bredt, men vil afhængigt af dine kompetencer, omfatte:

  • Planlægning, herunder analyse, synkronisering og opgaveanvisning
  • Modtagelse og screening af opgaver
  • Koordination og konsolidering
  • Sagsbehandling, herunder sags- og beslutningsoplæg
  • Strategisk opgavestyring på tværs
  • Rapportering
  • Kommunikation
  • Mødeledelse, herunder mødeforberedelse
  • Information Management
Du vil gennem stillingen få mulighed for at udbygge et stort netværk, ikke bare internt, men også i Forsvarsministeriets Departement, Forsvarskommandoen, Hæren og Hjemmeværnskommandoen.

Derudover tilbyder vi gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om dig
Du har en akademisk eller kontorfaglig uddannelsesbaggrund, evt. som projektleder eller lignende.

Du er nysgerrig, selvstændig, opsøgende, løsningsorienteret og frisk på at lære nye ting.

Du formår at danne dig et overblik over komplekse problemstillinger og store mængder information, og du kan omsætte dette til konkrete og eksekverbare løsninger, der kan understøtte hastighed og kvalitet i opgaveløsningen, herunder især opbygningen af kapaciteter til Forsvaret og Hjemmeværnet.

Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner, nysgerrighed og evnen til at indgå konstruktivt i dialog med andre, da opgaveløsningen ofte kræver tæt koordinering og drøftelse af problemstillinger og løsningsmuligheder på tværs af fagområder.

Det er en fordel, at du kan kommunikere klart, kortfattet og overbevisende både mundtligt og på skrift. I samme forbindelse er det en fordel, hvis du som person er struktureret og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet. Samtidig trives du i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor opgaverne til tider skal løses effektivt og med fokus på at skabe størst mulig værdi inden for den rådige tidsramme.

Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for afdelingen, Oberstløjtnant Jacob Palmer Bjerborg på telefon 4048 3612 eller mail FMI-I-CHPLA@fiin.dk. Alternativt kan Souschef, Major Nicolai Schat-Eppers kontaktes på telefon 4122 7697 eller mail FMI-I-PLA201@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.

Send din ansøgning hurtigst muligt, ansøgningsfristen er den 30. juni 2026 og samtalerne afholdes løbende. Stillingen er til besættelse efter aftale, dog tidligst den 1. august.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Mie Jensen
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 32665394
Ansøgningsfrist 30/06/2026
Valgt stilling