Sommertjener søges
Jobannonce for Restaurant Kronborg og Restaurant Krogen
På Restaurant Kronborg har vi udvidet med en ny restaurant (Krogen) og derfor søger vi 1 passioneret sommertjener til fuldtid
Om os:
Restaurant Kronborg er en hyggelig og klassisk frokostrestaurant beliggende i hjertet af København. Vi er kendt for vores håndværk og passion for traditionelt dansk smørrebrød baseret på gode råvarer . Vi sætter en ære i at skabe en varm og imødekommende atmosfære for vores gæster og er stolte af vores dedikerede team. Vi søger nu en ny kollega, der vil være med til at opretholde vores høje standarder.
Om stillingen:
Du bliver en del af et lille, engageret team og vil referere til overtjeneren. Arbejdsopgaverne er varierede men drejer sig hovedsageligt om servicering af vores gæster, samt klargøring til det
Vi forventer, at du er:
Frisk, udadvendt og kan lide at have travlt
Arbejder struktureret og bevarer overblikket, også i travle perioder
En teamplayer, men også kan arbejde selvstændigt.
Mødestabil og ansvarsbevidst
Da vi er en traditionel dansk restaurant er det nødvendigt du forstår og taler sproget flydende.
Vi tilbyder:
En spændende fuldtidsstilling på 37 timer om ugen i en uformel og professionel atmosfære.
Løn efter kvalifikation,
Ansættelse på almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår, herunder ferie efter gældende regler.
Ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast fuldtidsstilling sommeren over med opstart snarest muligt. Arbejdstiden er normalt 37 timer ugentligt, placeret indenfor restaurantens åbningstid, hvilket primært er dagtimer, men inkluderer også aften og weekendarbejde. Mulighed for at fortsætte i stillingen efter sommeren udelukkes ikke
Er du interesseret?
Hvis du kan se dig selv i denne rolle og ønsker at blive en del af holdet bag et stykke dansk frokostkultur, så send din ansøgning og CV til Job@restaurantkronborg.dk . Skriv "Tjener" i emnefeltet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Restaurant Kronborg
| Firma | Kronborg af 2022 ApS Følg |
| Arbejdsadresse | Brolæggerstræde |
| Postnr.: | 1211 |
| Kommune | København |
| Ansøgningsfrist | 15/06/2026 |