Er du passioneret omkring kunst og kreativ udfoldelse og har du lyst til at dele din viden og inspirere børn og unge? Ønsker du at bruge din viden til at skabe et meningsfyldt læringsrum med kunst som metode for at udvikle og danne børn og unge til selvstændigt tænkende væsner?
Vi søger en engageret og kreativ billedskolelærer med god erfaring i at arbejde med børn helt ned i 6-årsalderen, der kan skabe en inspirerende og lærerig billedskole for vores elever.
Om jobbet: Som underviser i Viftens billedskole “KunstVærkStedet" vil du tilrettelægge og ivaretage undervisning for elever i alderen 6 - 16, hvor fokus er på at udvikle deres kunstneriske færdigheder og forståelse for kunst som udtryksform. Undervisningen skal indeholde forskellige kunstneriske teknikker, medier og udtryksformer med det formål at hjælpe vores elever at udtrykke og udvikle sig.
Som ansat i Viften har du også mulighed for at arbejde tværfagligt med vores dygtige undervisere og pædagoger indenfor fritidsklub, musikskole, teaterværksted o.a.
Dine primære opgaver vil være:- Planlægning, markedsføring og afholdelse af billedkunstundervisning for elever på forskellige niveauer i samarbejde med ledelsen.
- Skabe en tryg og inspirerende undervisningsramme, hvor eleverne opfordres til at eksperimentere og udvikle deres eget kunstneriske udtryk.
- Vurdere og give konstruktiv feedback på elevernes arbejde.
- Samarbejde med øvrige lærere og pædagogisk personale i Viften om tværfaglige projekter.
Vi søger dig, der:- Er uddannet billedkunstlærer eller har anden relevant kunstfaglig baggrund.
- Har de pædagogiske redskaber der skal til for at håndtere undervisning af børn i alderen 6 - 16 år på hold op til 10 personer
- Har bred erfaring med at undervise børn og unge, og kan skabe et positivt og kreativt læringsmiljø.
- Er tålmodig, empatisk og har gode kommunikative evner.
- Er åben for at arbejde med både traditionelle og moderne kunstformer, herunder digitale medier.
- Kan arbejde selvstændigt og har et godt kendskab til undervisningsmaterialer og metoder inden for billedkunst.
Vi tilbyder:- En spændende og varieret stilling i et kreativt miljø.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Gode rammer og samarbejdsmuligheder med dedikerede kollegaer
- Frihed til at tilrettelægge dit arbejde efter eget ønske, i en gensidigt respektfuld dialog med ledelsen.
- Gode arbejdsforhold og en arbejdsplads med fokus på trivsel og udvikling.
Ansættelsen er en deltidsstilling. Som udgangspunkt vil der afsættes 9,6 timer om ugen i 34 uger pr skoleår inklusive forberedelse. Der kan afsættes yderligere timer til afvikling af projekter og workshops sideløbende efter aftale med ledelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår Er efter gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansøgningsfrist: 16. juni 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 22/6, med forbehold for ændringer.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Viftens leder Eyvind Gulbrandsen på mail
egu@aeroekommune.dk eller telefon 20 46 64 08.
Vi ser frem til at høre fra dig!