WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem jura, natur og politik?
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø - København
Antal ledige jobs
24
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
To generalister – gerne jurister – til byggeteam i enheden for Almene Boliger i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Datatilsynet søger et antal juridiske studentermedhjælpere
Datatilsynet - København
  •  

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem jura, natur og politik?

Er du jurist med interesse for natur, miljø og samfund, så har du nu mulighed for at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor opgaverne spænder bredt – fra udarbejdelse af bekendtgørelse og lovgivning til vejledning samt fortolkning af EU-direktiver og forordninger – og hvor juridiske problemstillinger løses i tæt samarbejde med naturfaglige medarbejdere.

Som jurist hos os får du en varieret hverdag med både drifts- og udviklingsopgaver. Du vil arbejde med juridisk sparring og vejledning – både internt og eksternt – og bidrage til udarbejdelse og ændring af bekendtgørelser og lovforslag mv.

Du bliver en del af en juragruppe, som bruger hinanden aktivt til sparring om juridiske problemstillinger, men du vil også opleve, at mange af dine opgaver skal løses i samarbejde med fagmedarbejdere, hvor fx biologfaglighed og jura går hånd i hånd i opgaveløsningen.

Vi lægger vægt på, at du hurtigt bliver en del af fællesskabet og får mulighed for løbende at udvikle dine faglige kompetencer gennem sparring, opgaveløsning og kompetenceudvikling. Vi sætter pris på fagligt engagement kombineret med godt humør. Hos os bliver du en del af et kontor, hvor vi både sparrer tæt fagligt og prioriterer at have det godt sammen. Vi hjælper hinanden, deler viden på tværs og du vil opleve en hverdag, hvor man gerne spørger om hjælp – og hvor der også er plads til at grine sammen midt i de komplekse opgaver.

Om enheden Arter & Natur
I Arter & Natur arbejder vi med forvaltning og beskyttelse af natur og vilde dyr og planter i Danmark. Enheden har ansvar for centrale opgaver inden for natur- og artsforvaltning, herunder beskyttede og truede arter, invasive arter samt administration af regler om handel med truede arter (CITES). Samtidig bidrager enheden til den bredere indsats for naturbeskyttelse og naturgenopretning, bl.a. med at styrke biodiversiteten og forbedre levesteder for vilde arter. Vores arbejde er med til at sikre en balanceret forvaltning af naturen, hvor hensynet til biodiversitet, internationale forpligtelser og samfundsmæssige interesser går hånd i hånd.

Enheden har to kontorchefer og består af ca.35 medarbejdere, som arbejder i teams og både rummer naturfaglige medarbejdere, generalister og jurister. Du vil opleve en ledelsesstil, hvor vi lægger vægt på dialog, tillid og klare rammer og hvor der er plads til at sige ting højt – både når noget fungerer, og når noget kan blive bedre. Arbejdet i enheden ligger i krydsfeltet mellem naturfaglig viden, lovgivning og offentlig forvaltning og vi løser i høj grad vores opgaver ved at kombinere forskellige fagligheder.

Vi forestiller os, at du:

  • Er jurist med stærke juridiske kompetencer - gerne erfaring med juridisk sagsbehandling og udarbejdelse af bekendtgørelser og lovforslag
  • Du kan have erfaring fra en lignende stilling - men du kan også være nyuddannet. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har gå-på-mod og trives med at sætte dig ind i nye fagområder.
  • Er åben og imødekommende og bidrager positivt til enheden.
  • Har stærke samarbejdsevner og formår at skabe et netværk omkring dig.
  • Er løsningsorienteret og kan trives i en offentlig forvaltning med politisk bevågenhed.
  • Har overblik over, hvad der er behov for ift. opgaveløsningen, er initiativrig og evner at lede opad.
  • Kan formidle komplekse problemstillinger kort og klart, også til andre faggrupper.
Opgaver
Du vil blandt andet få følgende typer af opgaver:

  • Fortolkning af EU-direktiver og national lovgivning
  • National sagsbehandling
  • Udarbejdelse af forslag til ændringer til bekendtgørelser og lovforslag
Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor du får gode muligheder for at udvikle dine kompetencer. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, højt til loftet og plads til et godt grin i en travl hverdag.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Hedemann Madsen på telefonnr. 2015 3325 eller konstitueret teamleder Thomas Midtgaard på telefonnr. 3052 9791.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til relevant gældende overenskomst. Der er mulighed for ansættelse som specialkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Dit ansættelsesområde vil være Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Lerchesgade 35, 5000 Odense C.

Stillingen er på fuld tid, og ønskes besat snarest muligt.

Sådan søger du stillingen
Vi benytter blind rekruttering, og derfor ønsker vi ikke at modtage en ansøgning eller et billede fra dig. I stedet vil vi bede dig om at sende dit CV (uden billede) og svare på de spørgsmål, du finder i vores rekrutteringssystem.

  • Hvad motiverer dig og hvorfor søger du præcis denne stilling?
  • Hvad har du lavet tidligere, som du har været særlig stolt af - evt. en juridisk sag eller opgave?
  • Hvem er du i en samarbejdsrelation?
Frist for at søge er senest søndag den 7. juni 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 15. juni 2026 på vores kontor i Lerchesgade 35, 5000 Odense C.



Firma Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Følg
Kontaktperson Malene Tvedskov
Arbejdsadresse Nyropsgade
Postnr.: 1602
Kommune København
Telefonnr. 30538205
E-mail matve@sgav.dk
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling