WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
1 PÆDAGOG SØGES TIL SPECIALSKOLE I AARHUS KOMMUNE
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
18
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
2x Socialpædagog/lærer/ergoterapeut eller socialrådgiver søges til børn og unge hjem
Vitahus ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
2x Vågen nattevagter søges i en periode på op til 2 måneder til børn og unge hjem
Vitahus ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 12/07/2026
favourite-job-icon
Bofællesskabet Stautruphus søger en pædagog eller pædagogisk assistent til en fast 37 timers stilling pr. 01.09.26.
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
favourite-job-icon
Bliv pædagog på Høskoven – et fællesskab med høj faglighed, refleksion og nærvær
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 04/08/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at gøre en forskel for særligt udsatte og psykiatriske unge? Vil du understøtte medarbejdernes store indsats og arbejde tæt sammen med ledelsen?
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/07/2026
favourite-job-icon
ROTATIONSVIKAR, Socialmedarbejder-rådgiver/pædagog, Ergoterapeut til Cafe- og kreativt værksted
Bakkegården - Aarhus
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Fuldtid medarbejdere søges til nystartet bosted
Dingle Fonden - Aarhus
  •  
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

1 PÆDAGOG SØGES TIL SPECIALSKOLE I AARHUS KOMMUNE

AARHUS KOMMUNE STENSAGERSKOLEN 

Vil du være med til at skabe et godt fundament og gode rammer for børnenes læring og trivsel på en specialskole med en kultur præget af mangfoldighed og undervisningsdifferentiering?  
 

Stensagerskolen søger 1 pædagog med stærke kompetencer og gerne med erfaring inden for special pædagogik. 
 

  • Stillingen er på 37 timer med fastansættelse og på mellemtrinnet 
  • Start senest 1.10, gerne tidligere hvis muligt. 
  • Arbejdstiden kan være i tidsrummet 6.30 – 17, primært mellem 8 - 16 

KORT OM SKOLEN 

Stensagerskolen er en højt specialiseret skole for en bred gruppe af børn og unge med svære fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi har læring i fokus og underviser børn fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår. Vi har 320 elever i skole og 180 elever i SFO og er cirka 280 ansatte.  

Stensagerskolen har to afdelinger på henholdsvis Janesvej i Brabrand og Stensagervej i Viby. Stillingen er pt. på Janesvej. 

Børnene/de unge har vanskeligheder og vidtgående forstyrrelser med et eller flere af følgende områder: opmærksomhed, kommunikation, motorik eller perception. Alle vanskeligheder har en karakter, der kræver en særlig hensyntagende specialundervisning. Undervisningen bygger på struktur, forudsigelighed, anerkendelse og tæt guidning.  

Skolefritidsordningen er til og med 7.klasse og er integreret med skolen i et helhedspræget tilbud. Pædagoger varetager timerne i SFO efter skoletid og på skolefridage og understøtter derudover den daglige undervisning.  

Du bliver ansat til 2 lige vigtige indsatser: Faglighed OG Samarbejde. Begge indsatser er væsentlige ift. kerneopgaven. Pædagoger på Stensagerskolen er uundværlige for elevernes hverdag og en stor del af skolens faglige miljø. Det faglige miljø er mangfoldigt, meget specialiseret og med højt engagement. Arbejdet fordrer et bredt tværfagligt samarbejde og vi har ansat lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, talepædagoger, fysioterapeuter, musikterapeut, it-vejleder mv. 

VI SØGER PÆDAGOGER, DER:  

  • har interesse og meget gerne erfaring med vidtgående special pædagogik og børn og unge med forskellige handicap,  
  • har forståelse for det enkelte barn og unges behov og udvikling  
  • er indforstået med, at nogle børn/unge i perioder kan reagere markant anderledes, end man oplever hos jævnaldrende i almen-området. 
  • kan skabe læringslyst og forudsigelighed for børn og unge 
  • har interesse for at lege og at understøtte undervisning  
  • sætter pris på tæt teamsamarbejde og samarbejdet med mange faggrupper 
  • vil håndtere uenigheder og konflikter konstruktivt 
  • har lyst til at indgå i et tæt forældresamarbejde 
  • har en fleksibel og kreativ tilgang til opgaveløsningen og kan varetage mange forskelligartede opgaver – også af praktisk/plejende karakter 
  • er psykisk robust og er optaget af at håndtere professionelt ubehag bedst muligt  

Besøg vores hjemmeside https://stensagerskolen.aarhus.dk/og hvis du har supplerende spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Susanne Hjermitslev på mobil 51 57 63 64 (i uge 28 eller fra og med uge 32). Send gerne en sms om ønske om opringning 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst, bestående af grundløn + evt. kvalifikationsløn + evt. funktionsløn. 
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Besøg vores hjemmeside https://stensagerskolen.aarhus.dk/og hvis du har supplerende spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Susanne Hjermitslev på mobil 51 57 63 64 (i uge 28 eller fra og med uge 32). Send gerne en sms om ønske om opringning 

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: søndag d.23.8 2026  
 
Samtaler afholdes torsdag den 27.8 2026 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Susanne Vestergaard Hjermitslev
Kommune Aarhus
Telefonnr. +4551576364
Ansøgningsfrist 23/08/2026
Valgt stilling