På grund af et stigende elevtal søger vi to højskolelærere fra den 9. august 2026. Vi søger lærere der, udover at undervise, kan varetage kostskolearbejdet på en skole med elever med udviklingshandicap.
De ideelle kandidater til stillingerne er lærere med solide fag-faglige kompetencer i deres undervisningsfag, samt erfaring med specialundervisningsområdet.
Vi leder efter lærere, der kan engagere og motivere vores elever – og som har blik for det potentiale, der bor i hver enkelt.
Med to nye lærere ønsker vi at dække følgende fagområder, men vi er åbne for idéer til andre fag:
- Friluftsliv
- Bevægelse
- Træværksted/Pedelværksted
- Recycling eller andet ”bæredygtighedsfag”
Hvilke fag, de nye lærere kommer til at undervise i, afhænger både af kompetencer og af, hvad man brænder for. Undervisningen skal altid være inspirerende, give eleverne læring og sikre en uforglemmelig højskoleoplevelse.
På Djurslands Folkehøjskole vægter vi højt, at alle elever bliver set og hørt. Vi har et højt aktivitetsniveau, og vores nye kollega skal kunne bidrage til dette
De nye lærere vil indgå i det dedikerede lærerteam på Djurslands Folkehøjskole. Jobbet er meget afvekslende og kræver evnen og viljen til at omstille sig, til at ”være på” og til at være der for vores elever. Til gengæld kan vi love et job, hvor ikke to dage er ens.
De elever, der søger vores højskole, er mennesker med udviklingshandicap eller med særlige behov, så vores kommende kollega skal have lyst til at arbejde med en meget sammensat elevgruppe. Vedkommende skal have forståelse for mennesker med nedsat funktionsniveau. Skolens elever er i alderen fra 17½ til ca. 60. Det er vigtigt at være i stand til at få øje på potentialet hos den enkelte elev, og ikke at være bange for at udfordre, stille krav og have forventninger til eleverne.
Højskolearbejde udover undervisning:
Højskolelærerstillingen indebærer kostskolearbejde med aften-, weekend- og enkelte nattevagter. Som lærer står man også for pædagogisk tilrettelagt samvær og arrangementer. Herudover er der kontaktlærerfunktioner, der indebærer målsætning og opfølgning med elever, samt kontakt til pårørende/hjemmevejledere/pædagoger.
Vi tilbyder:
masser af positive kolleger og elever
et afvekslende job - ingen dag er forudsigelig - og vi ville ikke have det anderledes
en høj grad af selv- og medbestemmelse
rammer, hvor du kan bruge dit talent og hjerteblod til at være noget for andre
smukke omgivelser og gode fysiske rammer
et job hvor hver eneste dag byder på sjove oplevelser, som vi kan grine af sammen
muligheden for at blive en del af højskoleverdenen
Ansøgning sendes senest mandag den 11. maj på mail, mærket ”Ansøgning højskolelærer”. Ansøgning skal ske på mail, og vi tager ikke imod ansøgninger, der afleveres personligt.
Ansøgning sendes til skolens forstander Heidi Vølcker: heidi@djfh.dk
Samtaler forventes afholdt den 2. og 3. juni.
Der er mulighed for en rundvisning på skolen torsdag den 30. april kl. 13.30. Der er ikke tilmelding til dette, og du møder bare op.
Kørekort:
B(Almindelig bil),
| Firma | Djursland Folkehøjskole Følg |
| Arbejdsadresse | Drammelstrupvej |
| Postnr.: | 8400 |
| Kommune | Syddjurs |
| Ansøgningsfrist | 11/05/2026 |