WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/01/2026
favourite-job-icon
2 introduktionslæger i samfundsmedicin til Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen - København
Antal ledige jobs
1.128
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/01/2026
favourite-job-icon
2 introduktionslæger i samfundsmedicin til Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 17/12/2025
favourite-job-icon
Er du klar som natmedarbejder på botilbuddet CAS 1 på Amagerfælledvej, når natten tager over? (fast stilling og tilkaldevikarer)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 10/12/2025
favourite-job-icon
Varmemester til afdeling 98 på Sjælør – Dronning Ingrids Hjem (plejehjem)
Boligforeningen AAB afd. 98 - København
Ansøgningsfrist: 17/12/2025
favourite-job-icon
Sygeplejerske til Ældremodtagelsen
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 21/12/2025
favourite-job-icon
Pædagog til Børnehuset Sluseholmen, Afdeling A (25 timer ugentligt)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/12/2025
favourite-job-icon
SAFE & SECURE søger en butiksdetektiv på næsten Fuldtid
SAFE & SECURE A/S - København
Ansøgningsfrist: 07/01/2026
favourite-job-icon
Dygtig fuldmægtig til HR i Skatteministeriet
Skatteministeriet - København
Ansøgningsfrist: 17/12/2025
favourite-job-icon
Engagerede og stabile medhjælpere til Børnevænget
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 18/12/2025
favourite-job-icon
Pædagoger til Idrætsbørnehuset Jorn i Ørestad – vil du være med i legen?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 18/12/2025
favourite-job-icon
Uddannet pædagog til flyverstilling i Børnehusene ved Skovens børnehave
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 28/01/2026
favourite-job-icon
Makkerpar søges: Maskinfører & Håndmand til spændende projekt i København
Lubi Transport ApS - København

2 introduktionslæger i samfundsmedicin til Sundhedsstyrelsen

Overvejer du at blive samfundsmediciner? Vil du arbejde med sundhedsvæsnet på nationalt niveau? Så er du måske Sundhedsstyrelsens nye introduktionslæge i samfundsmedicin. Sundhedsstyrelsen tilbyder lige nu to introduktionsstillinger i enhederne for Beredskab og smitsomme sygdomme samt Evidens og analyser.

Om Enhed for Beredskab og smitsomme sygdomme
Enhed for Beredskab og smitsomme sygdomme (BES) varetager opgaver inden for smitsomme sygdomme, beredskab og nationale vaccinationsprogrammer. Enheden varetager Sundhedsstyrelsens opgaver vedrørende børnevaccinationsprogrammet og øvrige nationale vaccinationsprogrammer, udarbejder bl.a. grundige og transparente faglige beslutningsgrundlag og har et vedvarende fokus på at fastholde en høj tilslutning og tillid til de nationale vaccinationsprogrammer. Enheden har også en central rolle ved risiko for udbrud af smitsom sygdom i Danmark. Vi yder faglig rådgivning til sundhedspersoner og udarbejder retningslinjer for sundhedsvæsenet om forebyggelse og håndtering af smitsomme sygdomme samt udarbejder information til befolkningen om, hvordan de skal forholde sig ved smitsom sygdom. Endelig varetager enheden Sundhedsstyrelsens arbejde med den nationale planlægning og overordnede koordinering af sundhedsberedskabet, hvor vi fx rådgiver regioner og kommuner om deres sundhedsberedskab og planlægger et styrket civil-militært samarbejde.

Enheden består af ca. 20 medarbejdere, en enhedschef og to sektionsledere med baggrunde som bl.a. læger, folkesundhedsvidenskabskandidater, sygeplejersker, statskundskabskandidater og sekretær. Som introduktionslæge i vores enhed vil du arbejde tæt i teams med dine kollegaer i opgaver inden for vaccination, smitsomme sygdomme og/eller beredskab afhængigt af din erfaring og dine interesser.

Om Enhed for Evidens og analyser
Enhed for Evidens og analyser (EVIA) arbejder med at understøtte et evidensbaseret sundhedsvæsen. Dette gøres bl.a. gennem arbejdet med nationale kliniske anbefalinger, evidensafdækninger og forskellige analyser inden for folkesundhed fx overvægt og overgangsalder. Enhedens kerneområder ligger inden for de nationale screeningsprogrammer, organdonation, funktionelle lidelser, kønsinkongruens og sjældne sygdomme. Enheden yder faglig rådgivning til sundhedspersoner og andre myndigheder inkl. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Desuden har enheden i samarbejde med kommunikationsenheden en kommunikationsopgave over for befolkningen særligt inden for screening og organdonation.

I enheden er vi 16 medarbejdere og en enhedschef. Vi repræsenterer forskellige baggrunde bl.a. folkesundhedskandidater, statskundskabskandidater, fysioterapeuter, læger og sekretærer. Som introduktionslæge kan du dels forvente at indgå i mindre teams om større opgaver og dels at få mindre selvstændige lægefaglige opgaver. Det vil primært være inden for screeningsområdet, men det kan også være på andre områder. Du vil referere til vores enhedschef og få tilknyttet en vejleder.

Uddannelsesmiljøet
Sundhedsstyrelsen tilbyder et godt uddannelsesmiljø, hvor du har mulighed for at opnå og udvikle kompetencer. Vi vægter uddannelse højt og har blandt andet yngre læge-undervisning, journal club og fælles frokost for uddannelseslæger, hvor uddannelseslægerne har lejlighed til at mødes på tværs af enheder.

Der er en fælles uddannelsesansvarlig overlæge, en uddannelseskoordinerende yngre læge og en række uddannelsesorienterede special- og hoveduddannelseslæger samt kollegaer fra andre faggrupper, der gerne påtager sig at vejlede på de konkrete opgaver.

Tværfagligt samarbejde vægtes højt, og opgaver varetages som udgangspunkt i tværfaglige teams, og vi har en udbredt tradition for at sparre med vores kollegaer.

Din hverdag hos os
Skriftligt arbejde og mødeaktivitet er en stor del af arbejdsformen i Sundhedsstyrelsen. Din rolle vil blandt andet være at bidrage med den lægefaglige vinkel til opgaveløsningen. Via dine opgaver vil du opnå forståelse for relevant lovgivning og erfaring med sagsbehandling inden for forskellige områder. Du vil både blive tilknyttet udviklingsprojekter og skulle varetage driftsopgaver i enheden. Vi lægger vægt på, at vores produkter er fagligt solide, og vi får rådgivning fra både faglige eksperter, interessenter og borgere. Vi har derfor en del mødeaktivitet med både interne og eksterne parter. Her vil du fx medvirke til at lave udkast til drøftelse, udarbejde referat, planlægge både interne og eksterne møder, besvare faglige bestillinger og udarbejde faglige rapporter og retningslinjer til sundhedsvæsnet. Opgaverne løses som udgangspunkt i teams sammensat af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og erfaring.

Vi sidder i et storrumskontor med udsigt over byens tage og masser af grønne planter, og der er lokaler og arbejdsstationer, hvis man har behov for fordybelse og ekstra ro omkring sig. Vi holder enhedsmøder hver uge, hvor vi orienterer hinanden om arbejdet på de forskellige områder, får information fra ledelsen og deler faglige udfordringer og erfaringer.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer at du:

  • er læge med opnået tilladelse til selvstændigt virke og gerne yderligere relevant klinisk erfaring
  • har interesse for samfundsmedicin og gerne engagement i samfundets problemstillinger på sundhedsområdet
  • har interesse for og evt. relevant erfaring fra ét eller flere af enhedens arbejdsområder
  • evt. har erfaring med organisatorisk arbejde og formidlingsopgaver.
Herudover forventer vi, at du trives i et travlt og tværfagligt miljø. Du skal kunne arbejde selvstændigt med mange bolde i luften, og du skal være god til at koordinere og formidle klare budskaber.

Vi ansætter som udgangspunkt ikke læger, der allerede har gennemført en introduktionsstilling i samfundsmedicin.

Vi tilbyder
En spændende og afvekslende stilling med en bred kontaktflade internt og eksternt og et godt arbejdsmiljø. Du vil blive en del af en tværfaglig enhed, hvor du får rig mulighed for at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og lære det samfundsmedicinske speciale at kende.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som læge under uddannelse i henhold til overenskomst for læger i staten indgået mellem Finansministeriet og Yngre Læger.

Der er tale om to tidsbegrænsede etårige fuldtidsstillinger.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Camilla Krogh (EVIA) tlf. 20 52 64 29 eller Kamilla Grønborg Laut (BES) tlf. 23 39 26 74.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2 og 3. Du kan læse mere om os på sst.dk

Firma Sundhedsstyrelsen Følg
Kontaktperson Camilla Krogh
Arbejdsadresse Islands Brygge
Postnr.: 2300
Kommune København
Telefonnr. 20526429
E-mail ckr@sst.dk
Ansøgningsfrist 03/01/2026
Valgt stilling