I forbindelse med at vores kliniske sygeplejespecialist stopper, har vi valgt at dele stillingen op og søger derfor 2 kliniske sygeplejespecialister pr. 1. juni 2026 eller efter aftale. Begge stillinger er sammensat ud fra en 80/20 ordning, hvor 80% som udgangspunkt er klinisk arbejde og 20% er sat af til udviklingsarbejde. Fordelingen skal være meningsfuld ud fra opgaver og udviklingstiltag og kan derfor variere i løbet af året. Stillingerne er med weekendvagt hver 4. weekend og der kan derudover forventes få aften- eller nattevagter.
Lidt om B71:
Vi er et kardiologisk sengeafsnit med plads til 24 patienter. Vi har en alsidig og fagligt spændende hverdag hvor vi sammen med lægerne behandler og plejer patienter med kardiologiske sygdomme. Vi har regionsfunktion indenfor iskæmiområdet og for patienter med endokardit og har derfor særligt specialiseret os indenfor disse områder, men modtager også patienter med andre kardiologiske problemstillinger. Patientforløbene spænder fra korte indlæggelser på 1 døgn til længere indlæggelser på 4-6 uger.
Vi lægger vægt på høj kvalitet i pleje og omsorg til den enkelte patient og dennes pårørende, og arbejder på at være fagligt opdateret i kardiologisk sygepleje og behandlingsprincipper.
Om stillingen som klinisk sygeplejespecialist:
Da det er nyt for os at have 2 kliniske sygeplejespecialister er der stor mulighed for, at selv være med til at sætte et præg på stillingen og i fordelingen af opgaver. Det er vigtigt at man er motiveret for at indgå i et tæt samarbejde med den anden kliniske specialist i afsnittet og også de andre kliniske specialister i kardiologisk afdeling. Vi vil i fællesskab udarbejde jeres nye funktionsbeskrivelse med udgangspunkt i en skabelon fra Sjællands universitetshospital.
Opgaver og ansvarsområder:
Vi forventer at du:
Vil du vide mere om stillingen eller har du andre spørgsmål, så kontakt gerne oversygeplejerske Lene Arnesen på tlf. 47322328 eller leas@regionsjaelland.dk.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist 21.04.2026
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Lene Arnesen |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Roskilde |
| Telefonnr. | 47322330 |
| leas@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 21/04/2026 |