Skal du med på holdet og være vores næste Vadehavsagent på en skole, hvor der er højt til loftet, kreativitet, nærhed, lærken synger og tingene hurtigt sker, så er det dig vi leder efter.
Pr 1. august 2026 søger Vadehavsskolen en lærer i en fast stilling og en lærer i et barselsvikariat, som brænder for elevernes læring, vil medvirke til at eleverne udvikler sig og vil gå det ekstra skridt for, at eleverne trives.
I vores arbejde med eleverne er vores 3 nøglebegreber:
Børn gør det bedste de kan
Adfærd er invitationer
Sprog skaber virkelighed
Vadehavsskolen er en landsbyskole med et stort opland. Skolen er 2-sporet fra 0.-6. årgang og rummer derudover en SFO og Klub. Skolen har ca. 220 børn, 15 lærere og 7 pædagoger.
Vadehavsskolen er beliggende i Egebæk-Hviding 6 km syd for Ribe midt i et dejligt lokalmiljø med fantastiske rammer for udeskole, bevægelse og fritidsaktiviteter. Der er kort afstand til den enestående natur ved Vadehavet, og i samarbejde med Vadehavscenteret uddanner vi Vadehavsagenter. At blive en Vadehavsagent er en uddannelse, som foregår over de 7 år, eleverne går på vores skole. Agenter er nysgerrige, åbne mod alt, undersøgende og skal kunne fortælle. Dermed åbner det op for en mere legende tilgang til læringen.
Ligeledes har vi haft fokus på projektbaseret læring for at finde nye veje til læring.
Skolen har gode udeområder med ny legeplads, idræts- og udeskoleområder.
Begge stillinger er på 37 timer pr. uge. Ansøgere skal være læreruddannet og må meget gerne have faglig viden om og erfaring i arbejdet med børn i udsatte positioner.
I den faste lærerstilling skal du kunne undervise i dansk, engelsk, idræt, historie og gerne håndværk og design på 5. årgang.
I barselsvikariatet skal du være på 1. årgang og skal kunne undervise i dansk, idræt, billedkunst, kristendom og eventuel musik. Barselsvikariatet er i skoleåret 2026/2027.
Vi forventer at du:
Du kan forvente:
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kontaktes skoleleder Ditte Nielsen, tlf. 20 48 50 62.
Hvis du ønsker at søge stillingen, opfordrer vi dig til personligt fremmøde eller som minimum samtale med dig i telefonen eller via Teams.
Du skal også tilkendegive, hvilken stilling du søger i din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ved ansættelse i stillingen vil straffeattest og børneattest blive indhentet.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
For yderligere information om skolen, henvises til vores hjemmeside www.vadehavsskolen.dk
Ansøgningsfrist
11. maj 2026
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 21.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV , eksamensbevis samt relevant dokumentation.
| Firma | Esbjerg kommune Følg |
| Kontaktperson | Ditte Nielsen |
| Arbejdsadresse | Egebækvej |
| Postnr.: | 6760 |
| Kommune | Esbjerg |
| Telefonnr. | 20485062 |
| din3@esbjerg.dk | |
| Ansøgningsfrist | 11/05/2026 |