”Min hverdag er ofte uforudsigelig – men jeg kan godt lide, at hver dag er forskellig. Det betyder, at jeg netop bruger min pædagogiske og faglige viden på forskellige måder, hver eneste dag. Og så er det bedste at være rigtig meget sammen med børnene og skabe tætte relationer, der gør, at de betror sig til én med deres tanker og oplevelser”, fortæller Trine, der er lærer i vores kontaktklasser i indskolingen.
Kan du genkende dig i Trines beskrivelse af hverdagen, og er du lærer med stort hjerte og et ønske om at gøre en verden til forskel for børn, der har brug for nogle særlige rammer? Så har vi lige jobbet til dig!
Vi søger en lærer – meget gerne med erfaring inden for special- og socialpædagogik – til vores team omkring kontaktklasserne i indskolingen på Absalonskolen.
Stillingen er et barselsvikariat på 37 t/u fra d. 1. maj 2026 til d. 28. februar 2027, evt. med mulighed for forlængelse.
Hvad er kontaktklasserne?
Vores kontaktklasser spænder fra 0. til 9. klasse og er et visiteret specialtilbud i Holbæk kommune for børn, der har brug for en skærmet og struktureret pædagogisk indsats, fordi de fx er i socioemotionelle vanskeligheder, har ADHD og/eller ASF. Det er nogle dejlige børn, som har brug for en tydelig voksen, der kan skabe gode relationer, så børnene udvikler sig både fagligt, socialt og personligt.
I kontaktklasserne arbejder pædagoger og lærere tæt sammen for at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor hvert barn får den støtte, de har brug for. Det betyder, at du skal kunne se på hvert enkelt barn med nysgerrige øjne, så du kan differentiere og arbejde ud fra zonen for nærmeste udvikling.
Det er vores ambition, at børnene i kontaktklasserne deltager i videst muligt omfang i skolens traditioner og arrangementer, ligesom børnene i kontaktklasserne har adgang til faglokaler, pædagogiske læringscenter og andre typer fælles faciliteter på skolen.
Din kommende hverdag
Som en del af vores kontaktklasser vil du arbejde tæt sammen med vores fantastiske hold af pædagoger og lærere. Du bliver en del af et team, hvor det emmer af humor, for det gør hverdagen nemmere for både børn og voksne.
Du vil være med til at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø, hvor hvert barn føler sig set, hørt, mødt og værdsat. Vi underviser som udgangspunkt i den fulde fagrække i kontaktklasserne.
I kontaktklassen har vi et udvidet forældresamarbejde, og du skal derfor trives i at have tæt kontakt med familierne til børnene.
Vi har brug for dig, der
- har fokus på alle børns deltagelsesmuligheder
- kan møde børnene i øjenhøjde
- kan give børn oplevelser og tør bryde rammen og gøre noget andet end ”det vi plejer”
- har en positiv og inkluderende tilgang til samarbejdet med børn – også når det er svært
Du kan både være nyuddannet og klar til dit første job eller erfaren og gammel i gårde – det vigtigste er, at du har lyst til at være her, løse kerneopgaven om børnenes læring og trivsel – og bidrage med godt humør.
Til gengæld bliver du en del af Absalonskolen, der ligger smukt på toppen med udsigt over Holbæk By. Vi har en stor mangfoldighed blandt børnene, og vi tæller ca. 600 elever. Rundt om skolen er der spændende områder med boldpladser, legeområder og Knudskoven som vores baghave.
Pædagogisk har vi et bredt børnesyn. Vi går op i at være i øjenhøjde med både børn og forældre og sætte rammer om dagligdagen, som giver tryghed for alle.
Det lyder lige som noget for mig!
Vi glæder os til at modtage dit cv og din ansøgning (husk kopi af uddannelsesbevis) senest søndag den 22. marts 2026.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 26. marts fra kl. 17.00.
Hvis du har nogle spørgsmål eller er nysgerrig på at se skolen, så tag endelig fat i pædagogisk leder Hans Sten Hansen på telefon 72 36 20 51.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Tiltrædelse er pr. 1. maj 2026. Stillingen er tidsbegrænset.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 75.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.