WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
AC-medarbejder til sekretariatsopgaver i Koncern Kvalitet, Region Midtjylland
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
AC-medarbejder til sekretariatsopgaver i Koncern Kvalitet, Region Midtjylland
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 28/02/2026
favourite-job-icon
Alsidig medarbejder til smedeværksted/specialmaskiner
ZACHO Products A/S - Skanderborg

AC-medarbejder til sekretariatsopgaver i Koncern Kvalitet, Region Midtjylland

Har du lyst til at arbejde med ledelsesbetjening og tværgående sekretariats- og koordineringsopgaver i en mangfoldig stabs-, forsknings- og udviklingsorganisation? Så er et job som AC-sekretariatsmedarbejder i Koncern Kvalitet, Region Midtjylland, måske noget for dig. 

Vi søger en ny sekretariatsmedarbejder til varetagelse af tværgående sekretariatsopgaver i Koncern Kvalitet, herunder DEFACTUM. I Koncern Kvalitet løser vi mange forskellige opgaver, og vi har stor opmærksomhed på sammenhængskraft og udnyttelse af de muligheder, vores forskellighed giver. Vores sekretariatsmedarbejder er afgørende for, at vi lykkes med det. 

Jobbet indeholder bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Ledelsesmødebetjening for Koncern Kvalitet og DEFACTUM
  • Sekretær for samarbejdsudvalget 
  • Udarbejdelse af strategier og politikker for Koncern Kvalitet og DEFACTUM samt støtte til implementering og opfølgning på disse
  • Sekretær for DEFACTUMs faglige strategiske råd
  • Ad-hoc opgaver for Koncern Kvalitets ledelse, herunder direktøren
  • Tilrettelæggelse af faglige arrangementer, herunder Koncern Kvalitets årlige fælles faglige dag
  • Ledelsesunderstøttelse af ledelsen i kontoret Forskning i Folkesundhed, hvilket bl.a. indeholder
    • Opfølgning på ledelsesmøder i Koncern Kvalitet og DEFACTUM
    • Ad hoc opgaver

Stillingen indeholder ud over sekretariatsopgaver på tværs af Koncern Kvalitet også sekretariatsopgaver for DEFACTUM og for kontoret Forskning i Folkesundhed. Du vil organisatorisk blive tilknyttet kontoret Data og Analyse, men du vil komme til at have samarbejdsflade med alle kontorer i Koncern Kvalitet, ligesom andre afdelinger i Region Midtjylland og eksterne samarbejdspartnere vil være jævnlige samarbejdspartnere. 

Vi søger

Vi forestiller os, at du har en samfundsvidenskabelig generalistuddannelse, evt. kombineret med erfaring med ledelsesbetjening og betjening af samarbejdsudvalg mv.

Det er afgørende, at du som person er proaktiv, afsøgende og initiativrig. Du skal synes, det er sjovt at ordne og få ting til at ske, hvilket kræver en god organisatorisk forståelse og evnen at se helheder og sammenhænge i en kompleks organisation som vores. Du skal kunne have flere bolde i luften på en gang samtidig med, at du er struktureret i din tilgang til opgaverne og herunder kan planlægge, koordinere opgaver og overholde tidsfrister. Skriftlighed vil være en væsentlig del af dit job, hvorfor gode skriftlige kompetencer er en forudsætning. Endelig er evnen til at samarbejde og kommunikere med både interne og eksterne samarbejdsparter afgørende. 

Vi tilbyder 

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et spændende og udfordrende job tæt på Koncern Kvalitets og DEFACTUMs ledelse
  • Forskellige arbejdsopgaver, hvor to dage sjældent er ens 
  • Mulighed for at lære en masse af gode kolleger med stabs-, konsulent- og forskningsbaggrund
  • En arbejdsdag med højt til loftet, humor og plads til forskellighed

Koncern Kvalitet har det overordnede ansvar for kvalitet, forskning og folkesundhed i Region Midtjylland. Vi er ca. 120 medarbejdere, der arbejder med stabs-, konsulent- eller forskningsopgaver. Stabsdelen af Koncern Kvalitet holder til i Regionshuset i Viborg, mens forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM, der er en del af Koncern Kvalitet, holder til i Regionshuset i Aarhus og på MarselisborgCentret i Aarhus. Stillingen er placeret i Regionshuset i Aarhus, men der vil også være arbejdsopgaver i både Viborg og på MarselisborgCentret. 

Løn- og ansættelsesforhold mv.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling med gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Tjenestestedet er i Regionshuset i Aarhus.

 Vi vil gerne have dig til at starte i dit nye job hurtigst muligt og senest den 1. april 2026. Er dette job noget for dig, så send en ansøgning senest den 25. januar 2026. 

Vi afholder første samtalerunde den 29. januar 2026 og anden samtalerunde den 5. februar 2026. I forbindelse med ansættelsesprocessen forventer vi at gennemføre test af de ansøgere, der udvælges til anden samtalerunde.

Hvis du gerne vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe til udviklingschef Henriette Qvist på tlf. 2341 1223. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Henriette Qvist
Kommune Aarhus
Telefonnr. 2341 1223
Ansøgningsfrist 25/01/2026
Valgt stilling