WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
AC-medarbejder til uddannelsesplanlægning
Københavns VUC - København
Antal ledige jobs
1.452
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Sundhedsplejersker til Område Amager i Børne- og Ungdomsforvaltningen – er det nu du skal til Amager?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 03/05/2026
favourite-job-icon
Bliv Graduate i IT-Infrastrukturudvikling
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 - København
Ansøgningsfrist: 01/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Head of Partnerships & International Relations Copenhagen | Full-time
Foreningen til drift af TechBBQ - København
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Strødamvej - København
Ansøgningsfrist: 13/04/2026
favourite-job-icon
Er du nysgerrig på det organisatoriske og glad for klinikken?
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 08/04/2026
favourite-job-icon
Konsulent med et skarpt strategisk blik og politisk forståelse til Center for Ældreliv og Innovation i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagoger til Æblekassens vuggestue – har du lyst til at arbejde struktureret med Reggio Emilia som pædagogisk fundament?
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Senior postdoc til projektledelse af kliniske forskningsstudier
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 06/04/2026
favourite-job-icon
Maskinmester med interesse for projektledelse til Center for Ejendomme
Center for Ejendomme - København
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Meyers søger bager til Meyers Bageri
Meyers - København
Ansøgningsfrist: 07/04/2026
favourite-job-icon
Vagthavende til Trafikinformationen i Banedanmarks driftcenter
Banedanmark, Trafiktårn Øst, Carsten Niebuhrs Gade 49 - København

AC-medarbejder til uddannelsesplanlægning

Motiveres du af at skabe overblik, planlægge og koordinere? Er du interesseret i uddannelse, og vil du være med til at understøtte undervisningen på ét af Danmarks største voksenuddannelsescentre? Vi søger en strukturstærk AC-medarbejder til skolens planlægning.

Om jobbet

Du vil komme til at arbejde med at planlægge undervisningsfladen og andre aktiviteter relateret til undervisningen. Det er en kompleks optimeringsopgave, som kræver omhu, struktur og gode samarbejdsevner. Du bliver en del af et lille team, der udarbejder undervisernes porteføljer, lægger skemaer, opretter hold og tilknytter lokaler. Herudover skal du tage del i andre administrative opgaver for at understøtte vores kursisters uddannelse bedst muligt.

Du vil blive involveret i at implementere uddannelsesreformen på KVUC, når de nye bekendtgørelser og læreplaner skal omsættes til tilrettelæggelser, skemaer og porteføljer.

Du får en nøglefunktion på skolen, en bred samarbejdsflade og opgaver med masser af mening. Opgaverne vil være mange og variere alt efter skolens årshjul fra studiestart over eksamen til translokation.

Du skal med reference til uddannelseschefen for HF og i samarbejde med uddannelsesledelsen blandt andet:

  • Læse, tolke og implementere bekendtgørelser og overenskomster i planlægningen
  • Udarbejde undervisernes porteføljer
  • Lægge og løbende vedligeholde hold- og klasseskemaer og oprette enkeltfagshold og 2-årig HF-klasser
  • Kommunikere med undervisere, ledere og administrative medarbejdere, bl.a. i økonomi og HR
  • Forberede, vedligeholde og supportere planlægningsløsninger i Excel
  • Udarbejde analyser og løsninger, der kan bidrage til at optimere ressourceudnyttelsen
  • Understøtte planlægningens årshjul og møder, herunder forberedelse af mødeindkaldelser, dagsordner, referatskrivning, kommunikation mv.
Du vil få en udfordrende og unik opgaveportefølje og en alsidig og spændende arbejdsdag på en skole, der har stor fokus på faglighed. Du får gode kolleger og en meget bred samarbejdsflade på KVUC.

Du vil på sigt få nye opgaver baseret på din tid, dine kompetencer, dine interesser og KVUC’s behov, idet vi prioriterer kompetenceudvikling og brug af medarbejdernes styrker højt.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, der stiller dig stærkt i at strukturere data og arbejde med optimering, og du har kendskab til årshjulet og de administrative processer på en skole. Du kan søge viden, læse og tolke bekendtgørelser og andre regler, og du kan skabe og understøtte et godt samarbejde med mange partnere, så alle bidrager bedst muligt med viden og indsats.

Det er en fordel, hvis du har:

  • Kendskab til VUC-studieadministration, herunder bekendtgørelser, administrative processer og systemunderstøttelse
  • Erfaring med ledelsesbetjening
Herudover forventer vi af dig at:

  • Du er analytisk skarp, arbejder struktureret, har et godt overblik og samtidig styr på detaljerne
  • Du finder gode pragmatiske løsninger i en kompleks skoleverden med mange interessenter
  • Du formår at bruge IT-værktøjer i opgaveløsningen. Du er meget gerne superbruger i Excel og LUDUS
  • Du har gode formidlingsevner og forstår at kommunikere budskaber klart
  • Du kan samarbejde med mange forskellige mennesker og skabe fremdrift
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar. Du inddrager kolleger og ledere, når det er relevant. Du giver en hånd med, hvor der er brug for det
  • Du har lyst til at udvikle og forbedre metoder, kommunikation og processer i et tværgående samarbejde
  • Du finder det naturligt at tilrettelægge dit arbejde efter skolens årshjul og deadlines
Hvis du synes, jobbet lyder spændende, så søg gerne, selv om du ikke kan sætte hak ved alle punkterne.

Om KVUC

På KVUC leverer vi uddannelser, der er livsforandrende for den enkelte og værdiskabende for samfundet. KVUC er Københavns største voksenuddannelsescenter med 300 medarbejdere og mere end 6.800 kursister (2.400 årskursister). Vi tilbyder fleksible og kompetencegivende uddannelse til unge og voksne på 9.-10. klasses og gymnasialt niveau. Vores uddannelser udbydes både som holdundervisning og som individuel online-undervisning. KVUC er en selvejende uddannelsesinstitution under staten og den største enkeltstående leverandør af studerende til Københavns Universitet.

KVUC sikrer adgang til uddannelse og beskæftigelse til unge og voksne, der af mange forskellige årsager ikke er gået den lige vej igennem uddannelsessystemet, og for hvem det at gennemføre en uddannelse kan være en stor personlig udfordring.

To år efter afsluttet HF-uddannelse fra et VUC er 9 ud af 10 i beskæftigelse eller i gang med en ordinær uddannelse, særligt til pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver. Det på trods af at HF-kursisterne på VUC i højere grad har ufaglærte forældre og lavere karakterer i dansk og matematik fra grundskolen end en gennemsnitlig ungdomsårgang, og over halvdelen er tidligere faldet fra en anden ungdomsuddannelse. Almen voksenuddannelse (AVU) er med til at forbedre almene studiekompetencer for kursister, som har en svag uddannelsesbaggrund og svag arbejdsmarkedstilknytning.

Når uddannelsesreformen er implementeret i 2030, forventer vi, at KVUC er en af de største institutioner for gymnasiale enkeltfag i Danmark.

KVUC ligger midt i København og er præget af storbyen, dens liv og befolkning. Du kan læse mere om KVUC på vores hjemmeside www.kvuc.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er gennemsnitligt på 37 timer pr. uge med flekstid. Der vil være spidsbelastningsperioder, hvor du må forvente at have ekstra travlt.

Arbejdsstedet er Vognmagergade 8 i København K.

Du ansættes i forhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Vivi Carstensen på telefon 2966 1492.

Send din ansøgning med eksamensbevis og relevante oplysninger senest onsdag den 1. april 2026 via linket ”Søg stillingen”.

Vi forventer at afholde 1. runde af samtaler torsdag den 9. april og 2. runde af samtaler torsdag den 16. april. I forbindelse med 2. samtalen vil du blive bedt om at udføre en opgave.

Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Firma Københavns VUC Følg
Kontaktperson Vivi Carstensen
Arbejdsadresse Vognmagergade
Postnr.: 1120
Kommune København
Telefonnr. 29661492
E-mail vica@kvuc.dk
Ansøgningsfrist 01/04/2026
Valgt stilling