WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/02/2026
favourite-job-icon
Adjunkt med ph.d. til undervisning i dagtilbud og barndomspædagogik
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/02/2026
favourite-job-icon
Adjunkt med ph.d. til undervisning i dagtilbud og barndomspædagogik
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 13/03/2026
favourite-job-icon
Underviser – vær med til at forme fremtidens digitale forsvar
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 15/02/2026
favourite-job-icon
Underviser med stærk profil inden for bygge- og entrepriseledelse
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense

Adjunkt med ph.d. til undervisning i dagtilbud og barndomspædagogik

Vi søger pr. 1. april 2026 en adjunkt/lektor med ph.d. til en fast stilling på pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg med tilknytning til forskningsprogrammet Dagtilbud og Barndomspædagogik. Stillingen indeholder både undervisning samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Om jobbet

Forskningsprogrammet Dagtilbud og Barndomspædagogik har tilknyttet forskere, ph.d.-studerende og undervisere fra pædagoguddannelsen, der bl.a. forsker i børneliv, børnekultur og etik, kommunale visitationspraksisser og dagtilbudspolicy. Det forventes, at du kan supplere og indgå i programmets forskningsprojekter, samt bidrage til udvikling af og ansøgning til nye projekter.

Underviserteamet på pædagoguddannelsen i Svendborg består af adjunkter og lektorer, der underviser bredt på pædagoguddannelsen, men med afsæt i deres individuelle fagområder og kompetencer. Det forventes, at du kan indgå i teamet og bidrage med forskningsbaseret undervisning, herunder løbende koble teori til pædagogisk praksis. Herudover forventer vi, at du aktivt medvirker til den fortsatte udvikling af curriculum og undervisningspraksis, samt vejleder og fører studerende til eksamen.

Den rette profil

Du har kompetencer til at bringe forskningsviden i spil på pædagoguddannelsen og eventuelt professionsmasteruddannelserne. Du kan omsætte forskningsbaseret viden til praksisnær undervisning, udvikle læringsaktiviteter, anvende varierede undervisningsformer og digitale værktøjer, vejlede med fokus på akademisk kvalitet og professionsrelevans samt skabe et læringsmiljø, hvor teori og praksis hænger tæt sammen, og hvor studerende får mulighed for at udvikle deres handlekompetencer.

Det er et krav, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og en ph.d. inden for dagtilbud og barndomspædagogik og kan forske både selvstændigt og i tæt samarbejde med programmets forskere.

Det er desuden et krav, at du har erfaring med undervisning og vejledning på dansk og gerne engelsk, samt kendskab til pædagogisk praksis og pædagoguddannelsens målgrupper. Du skal desuden kunne tilrettelægge studieaktiviteter på et højt fagligt og forskningsinformeret niveau.

Herudover forventer vi, at

  • du har indgået i forskningsprojekter og samarbejde med professionsfeltet, og at du kan skabe forskningsviden, der lever op til gældende etiske standarder og GDPR.
  • Du kan formidle forskningsresultater klart og målrettet, både mundtligt og skriftligt, til studerende, praktikere og relevante forskningsmiljøer. Det er en fordel, hvis du har erfaring med fundraising og projektstyring.
  • Du har indgående viden om barndomspædagogik og dagtilbudsområdet, herunder Dagtilbudsloven, Den styrkede læreplan og øvrige reguleringer.
  • Du har dokumenteret erfaring med udvikling af forskningsprojekter og evne til at bidrage til ansøgninger om ekstern finansiering.

Om os

Som adjunkt/lektor med ph.d. på Pædagoguddannelsen bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med ca. 1.400 studerende og 50 uddannelsesfaglige medarbejdere fordelt på Campus Odense og Campus Svendborg. Du tilknyttes underviserteamet på pædagoguddannelsen i Svendborg, men du kan også forvente at løfte undervisningsopgaver, fx i dagtilbudsspecialiseringen i både Odense og Svendborg.

Du indgår desuden i forskningsprogrammet Dagtilbud og Barndomspædagogik under Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, hvor du i ca. halvdelen af din arbejdstid bliver en del af et dynamisk forskerteam med base i Odense. Programmets projekter spænder bredt og omhandler bl.a. børneliv i velfærdsstaten, kommunale visitations- og inklusionsprocesser, børns perspektiver på tidlig indsats, pædagogers forberedelsestid og etik i pædagogisk praksis.

Ansættelse

Du ansættes pr. 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Dit primære ansættelsessted vil være i Odense og Svendborg, men du vil også kunne komme til at arbejde på andre lokationer i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Du vil referere til uddannelses- og forskningslederen på Pædagoguddannelsen i Svendborg.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervs-akademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Er du lektorbedømt, ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket bl.a. kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Ved ansættelse som adjunkt vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål eller behov for uddybende information om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelses- og forskningsleder Merete Schneekloth Søberg på telefon 6077 4801 samt docent Christina Haandbæk Schmidt på telefon 3013 5532.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning sammen med CV, relevante eksamensbeviser samt publikationsliste elektronisk via vores hjemmeside www.ucl.dk/job senest den 15. februar 2026.

Samtaler

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 9, 2026.

Firma UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Følg
Kontaktperson Merete Søberg
Arbejdsadresse Niels Bohrs Allé
Postnr.: 5230
Kommune Odense
Telefonnr. +4524872148
E-mail msso@ucl.dk
Ansøgningsfrist 15/02/2026
Valgt stilling