WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor - gerne med ph.d. til undervisning og forskning inden for samfundssikkerhed samt krise- og risikostyring
Københavns Professionshøjskole - København
Antal ledige jobs
1.352
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Københavns Kommunes Ungdomsskole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Konsulent til risikostyring og procesoptimering – der kan drive tværgående projekter
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Jurist til Arbejdstilsynets arbejde med regulering og tekniske arbejdsmiljøområder
Arbejdstilsynet - København
Ansøgningsfrist: 19/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du være med til at sikre, at studerende kan få SU med til udlandet samt styrke dine sagsbehandlings- og vejledningskompetencer – Kontorfunktionær (HK)
Uddannelses- og Forskningsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Skolepædagog til Sundbyøster Skole (32 t/uge – 1-årig projektansættelse)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
Ny
favourite-job-icon
baker at Bageriet Brød!
CASTAFIORE ApS - København
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv Sales Advisor på Deltid i Amagerområdet
GreenMind - København
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv Sales Advisor på fuldtid i Amagerområdet
GreenMind - København
Ansøgningsfrist: 22/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du styrke informationssikkerheden i Folketinget gennem dialog, læring og samarbejde?
Folketingets administration - København
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du være vores nye kollega og være med til at sikre, at vores patienter føler sig trygge og godt modtaget i Afdelingen for Urinvejssygdomme på Gentofte Hospital?
Gentofte Hospital - København
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
Ny
favourite-job-icon
To budgetpartnere med indsigt i offentlig økonomistyring – én med stærk kommerciel profil
Nationalmuseet - København

Adjunkt/lektor - gerne med ph.d. til undervisning og forskning inden for samfundssikkerhed samt krise- og risikostyring

Vi søger en engageret underviser (adjunkt/lektor) med stærk faglighed inden for samfundssikkerhed og et tydeligt praksisfokus på beredskab og organisatorisk robusthed til Katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP). Stillingen retter sig mod både det planlægningsmæssige og det operative beredskabsarbejde, herunder anvendelse af krise- og risikostyringsværktøjer.

Om jobbet
Som underviser på katastrofe- og risikomanageruddannelsen vil du få en central rolle i at styrke og videreudvikle vores undervisning og viden inden for samfundssikkerhed. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi arbejder tæt sammen om at uddanne professionelle, der kan håndtere komplekse beredskabsmæssige udfordringer i både offentlige og private organisationer. Du skal have lyst til at undervise og vejlede samt bidrage aktivt til forskning og udvikling på området.

Dine primære opgaver vil være:

  • Undervisning og vejledning med særligt fokus på kriseledelse og risikoledelse
  • Udvikling og planlægning af undervisningsforløb og øvelser med praksisrelevans
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere vedrørende praktikforløb
  • Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter 
  • Samarbejde med eksterne aktører, herunder beredskabsmyndigheder, politi, forsvar, NGO’er og private virksomheder
  • Bidrag til det administrative arbejde og den løbende udvikling af uddannelsen

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant kandidat- eller masteruddannelse – gerne med speciale i samfundssikkerhed, beredskab samt krise- og risikoledelse eller beslægtede områder. En forskeruddannelse (ph.d.) er en fordel
  • Har solid praksiserfaring fra beredskabsorganisationer eller interne beredskabs- og resiliensfunktioner i offentlige eller private organisationer, fx virksomheder, NGO’er eller konsulenthuse
  • Har lyst til at undervise og vejlede studerende og besidder stærke formidlingsevner, gerne understøttet af erfaring med undervisning, klasserumsledelse og udvikling af praksisnære undervisnings- og øvelsesforløb 
  • Har praktisk erfaring med eller indgående kendskab til kriseledelse, risikoledelse og beredskabsplanlægning, herunder arbejde med risikoanalyser, krisestyringsstrukturer samt beredskabs- og kontinuitetsplaner, fx fra roller som Katastrofe- og risikomanager, beredskabsplanlægger, Risk Manager, Business Continuity Manager eller lignende
  • Er struktureret og samarbejdsorienteret og trives i et fagligt engageret miljø med høj grad af selvstændighed. Du er fleksibel, positiv og imødekommende og har lyst til at samarbejde med mange forskellige kolleger og eksterne aktører
  • Har lyst til aktivt at bidrage til uddannelsens faglige og didaktiske udvikling

Derudover ser vi gerne, at du har interesse for – og gerne erfaring med – forsknings- og udviklingsprojekter samt inddragelse af civilsamfundsorganisationer med henblik på at styrke samfundssikkerheden. 

Om os
Du bliver en del af Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser, der tilbyder fire professionsuddannelser: Professionsbachelor i Offentlig administration, Professionsbachelor i Skat og Professionsbachelor i Beredskab, katastrofe- og risikomanagement, samt erhvervsakademiuddannelsen til Sundhedsadministrativ Koordinator. 

Du kommer til at indgå i et team af fagligt engagerede, dygtige og positive kollegaer. Katastrofe- og risikomanageruddannelsen er en af de 23 uddannelser på Københavns Professionshøjskole. Vi leverer praksisnær uddannelse og forskning til store dele af samfundet og har en ambition om at tilbyde studerende og kursister uddannelse af højeste kvalitet.

Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, der er placeret på et campus centralt i København, er en uddannelse, hvor omdrejningspunktet er forebyggelse, beredskab, sikkerhed, sikring og risikomanagement med cirka 350 studerende. Vi er 15 faste medarbejdere, og vi vægter engagement, faglighed og et godt arbejdsmiljø højt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som adjunkt eller lektor med start den 1. august 2026. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i KP's lektorkvalificeringsforløb.

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Diana Hertz Nuñez på tlf.: +45 51632601​​.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 27-05-2026.

Vi afholder samtaler i uge 23, 24 og 25.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Firma Københavns Professionshøjskole Følg
Kontaktperson Diana Hertz Nuñez
Kommune København
Telefonnr. 51632601
Ansøgningsfrist 27/05/2026
Valgt stilling