WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor til undervisning i historie
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Antal ledige jobs
4
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/06/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor til undervisning i historie
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Underviser – digital marketing
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 24/05/2026
favourite-job-icon
Adjunktvikar til Pædagogik og almen didaktik og Livsoplysning
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole - Odense
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Ida Holsts Skole - Svendborg

Adjunkt/lektor til undervisning i historie

På Læreruddannelsen i Odense søger vi en fagligt kompetent og engageret adjunkt/lektor til at undervise i faget Historie, indgå i forsknings- og udviklingsprojekter, samt deltage i relevante efteruddannelses-aktiviteter.

Stillingen er forankret ved Læreruddannelsen i Odense og med arbejdsopgaver i forskningsafdelingen.

Om stillingen

Læreruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, hvor vi arbejder målrettet på at sætte vores studerende i stand til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i grundskolen. Uddannelsen forbereder også studerende til videreuddannelse på f.eks. diplom- eller kandidatniveau.

I stillingen som adjunkt/lektor skal du kunne varetage undervisning i læreruddannelsesfaget historie, hvor der særligt er fokus på fagdidaktisk teori og historiefaglige metoder og teorier. Desuden vil der være opgaver med forskning og udvikling samt opgaver i tilknytning til efter- og videreuddannelsesområdet.

Du kan læse mere om Læreruddannelsen her. Forsknings- og udviklingsprojekter vil som udgangspunkt knytte sig til Afdeling for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund og HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie og kulturarvsformidling.

På UCL har vi et stærkt samarbejde med andre professionshøjskoler og universiteter, og som adjunkt/lektor vil du blive en del af en arbejdsplads med et inspirerende undervisnings- og forskningsmiljø. Vi forventer, at du har lyst og evne til at indgå i samarbejder med fagkolleger på såvel nationalt som internationalt niveau, og at du kan bidrage til øget aktivitet på forsknings- og udviklingsområdet.

Din profil

Du skal som vores nye kollega have lyst til at indgå i et tæt samarbejde med ledelse, kolleger og studerende om udvikling af læreruddannelsen og forskning i og omkring grundskolen.

Vi ønsker en fagligt ambitiøs kollega, som har solid viden om og erfaring med historiefaget og historiedidaktisk teori og evner at gøre undervisningen relevant for studerende og skolelærere.

Du har lyst til at indgå i pædagogiske og fagdidaktiske forsknings- og udviklingsaktiviteter på grundskoleområdet og ved læreruddannelsen i et tæt samarbejde med undervisere og forskere i den faglige udviklingsgruppe for kulturfagene Historie, Samfundsfag, samt Kristendomskundskab og Religion.

  • Det er et krav, at du har en kandidat- eller masteruddannelse i Historie f.eks. cand.mag
  • Du har evt. en relevant Ph.D.-uddannelse eller erfaring med deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter.
  • Det er en fordel, hvis du, ud over undervisning, vejledning og eksamener i undervisningsfaget Historie, også kan varetage undervisning i andre af læreruddannelsens fag fx i grundfaget Livsoplysning eller i undervisningsfaget Samfundsfag
  • Du har stærke formidlingskompetencer, både mundtligt og skriftligt herunder gerne erfaring med publicering i fagligt relevante tidsskrifter og bøger
  • Du kan indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer, både med kolleger ved læreruddannelsen og med partnere på skoler og andre uddannelsesinstitutioner
  • Du har lyst til at bidrage til udvikling af projektideer og ansøgninger, gennemføre projekter og bidrage til publicering.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes pr. 1. august 2025 eller snarest derefter. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Dit primære arbejdssted er Læreruddannelsen i Odense, men med mulighed for undervisning og mødevirksomhed på UCL’s øvrige adresser i Jelling, Vejle og Svendborg.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Bliver du ansat som lektor, ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, af ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelses- og forskningsleder Klaus Levinsen på tlf./sms.: 4022 7626 eller mail khle@ucl.dk

Ansøgning

Send din ansøgning via vores hjemmeside ucl.dk/job senest den 9. juni 2026.

Vi forventer at holde samtaler den 23./24. juni 2026. Til samtalen anvender vi en case som du vil modtage hvis du inviteres til samtale.

Firma UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Følg
Kontaktperson Klaus Levinsen
Arbejdsadresse Niels Bohrs Allé
Postnr.: 5230
Kommune Odense
Telefonnr. +4540227626
E-mail khle@ucl.dk
Ansøgningsfrist 09/06/2026
Valgt stilling