WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor – uddan fremtidens service- og oplevelsesøkonomer
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi - Køge
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Adjunkt/lektor – uddan fremtidens service- og oplevelsesøkonomer
Zealand - Sjællands Erhvervsakademi - Køge
Ansøgningsfrist: 24/07/2026
favourite-job-icon
Sælger søges til Punkt1 & Lysmesteren
Punkt1 & Lysmesteren Nykøbing Sj. - Odsherred

Adjunkt/lektor – uddan fremtidens service- og oplevelsesøkonomer

Vil du omsætte din økonomifaglighed til praksisnær undervisning, de studerende kan bruge i virkeligheden? Og er du klar til at forme fremtidens service- og oplevelsesøkonomer i tæt samspil med erhvervslivet?

Vi står klar til at give dig lektorkvalificering, hvis du ikke allerede er lektorbedømt. Desuden kan du se frem til at blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi vægter, at arbejds- og privatliv skal kunne hænge sammen.

Her uddanner vi fremtidens service- og oplevelsesøkonomer

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet ved at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder. Vi har 6 afdelinger på Sjælland, og hos os er det passionen for samarbejde, faglighed og udvikling, der driver værket.

Du bliver en del af et engageret underviserteam på 5 personer i Køge på Service- og Oplevelsesøkonomuddannelsen. Her udvikler vi undervisningen sammen, idet vi underviser temabaseret – og vi er tæt på både de studerende og de virksomheder, de senere skal i praktik og job hos.

Du bringer dit fag ind i en virkelighed, dine studerende kan forstå

Du underviser vores studerende både fysisk og online inden for de økonomiske fagområder på Service- og Oplevelsesøkonomuddannelsen – og du bringer dem tæt på praksis, når du knytter dem til erhvervslivet gennem cases, projekter, virksomhedsforløb og praktik. Desuden får du mulighed for at bidrage til undervisning og udvikling på tværs af vores merkantile uddannelser.

Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, ansættes du som lektor – og hvis ikke, sammensætter vi en plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år.

Du kommer bl.a. til at:

  • undervise og vejlede inden for økonomiske fagområder med stærk brancheforankring
  • udvikle undervisningsforløb og læringsaktiviteter sammen med dine kolleger
  • vejlede studerende i projekter og eksamensforløb
  • bidrage til udviklings- og innovationsprojekter på uddannelserne.

Du har økonomifagligheden i orden og er klar til at undervise

Du kan møde de studerende, hvor de er, uanset om du har undervisningserfaring eller ej – for du ved, hvordan du gør komplekse økonomiske problemstillinger forståelige og engagerende.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse samt praktisk erfaring fra erhvervslivet – det er ikke et krav, at du har undervisningserfaring
  • har let ved at knytte lærebøgernes teori med virksomhedernes virkelighed.

Vil du forme fremtidens serviceøkonomer?

Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser og relevant dokumentation elektronisk via Zealands rekrutteringssystem senest den 23. august 2026. Vi forventer at holde 1. samtale d. 2 september, og 2. samtale d. 10 september med tiltrædelse i efteråret 2026.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte studieleder Celeste B. Holmbye på ceho@zealand.dk.

Praktisk information

Vi tilbyder per 1. oktober 2026 ansættelse på fuld tid som adjunkt med mulighed for lektorkvalificering inden for fire år, eller som lektor, hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse.

Hvis du er lektorbedømt efter 2003-stillingsstrukturen, kan du vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020.

Du vil afhængig af anciennitet og baggrund blive ansat som adjunkt/lektor i henhold til den gældende overenskomst med Finansministeriet samt stillingsstrukturen for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Primært arbejdssted er på Zealands adresse på Lyngvej 21, 4600 Køge – men der kan forekomme arbejde på andre adresser.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at ansøge.

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt

samarbejde med regionens virksomheder. Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet. Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk

Firma Zealand - Sjællands Erhvervsakademi Følg
Kontaktperson Celeste Brandt Holmbye
Arbejdsadresse Lyngvej
Postnr.: 4600
Kommune Køge
Telefonnr. 50762620
E-mail ceho@zealand.dk
Ansøgningsfrist 23/08/2026
Valgt stilling