WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Administrationschef med økonomisk overblik og ansvar på tværs af organisationen
ReQT Consulting A/S - Fredericia
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Administrationschef med økonomisk overblik og ansvar på tværs af organisationen
ReQT Consulting A/S - Fredericia
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
SSA og SSH se her
Sommersted Plejehjem - Haderslev

Administrationschef med økonomisk overblik og ansvar på tværs af organisationen

Har du et stærkt økonomisk blik, erfaring med projektcontrolling og en bred administrativ værktøjskasse? Og trives du i en rolle, hvor du både arbejder tæt på forretningen og tager ansvar for de mange forskelligartede opgaver, der får hverdagen til at fungere?

Til Optimum Ventilation søger vi en forretningsorienteret administrativ profil, der får en central rolle i en virksomhed i udvikling. Du bliver en tæt sparringspartner for ledelsen og får ansvar for at sikre økonomisk overblik, struktur og sammenhæng på tværs af virksomhedens projekter og administrative områder.



Om virksomheden

Optimum Ventilation leverer skræddersyede ventilations- og indeklimaløsninger til byggerier i hele Danmark og har afdelinger i både Fredericia og Taastrup. Virksomheden arbejder med hele processen fra rådgivning og projektering til udførelse og service, og med egen tegnestue og specialister inden for flere fagområder er kompetencerne samlet under ét tag.



En central rolle tæt på forretningen

Som administrationschef får du en nøglerolle i Optimum Ventilation med ansvar for at skabe overblik og sammenhæng på tværs af økonomi og administration. Du arbejder tæt sammen med direktionen, den øvrige ledelse og virksomhedens projektledere, og du bliver en vigtig støtte i den daglige drift og i udviklingen af forretningen.

Dit ansvar vil overordnet være centreret omkring:

  • Projektcontrolling og økonomisk opfølgning på igangværende projekter
  • Rådgivning og støtte til projektlederne om projektøkonomi
  • Opfølgning på nøgletal, indtjening og økonomiske resultater
  • Administration og koordinering af nye systemer og IT-platforme
  • Overordnet ansvar for administration samt udvikling af arbejdsgange, processer og systemer
Stillingen favner bredt, og du skal derfor trives med at tage ansvar for både større og mindre opgaver. Du bliver en del af Optimum Ventilations ledelsesgruppe med reference til direktøren, og du får personaleansvar for tre medarbejdere inden for koordinering og administration.



Om dig

Du har en solid økonomisk forståelse kombineret med bred erfaring inden for projektcontrolling. Det afgørende er ikke din nuværende titel, men at du har erfaring med økonomisk opfølgning og kan bevare det økonomiske overblik samt omsætte tal og data til brugbar rådgivning og sparring for forretningen. Du har sans for detaljen, og samtidig motiveres du af et bredt ansvar og mange forskellige typer opgaver. Du trives med selv at være en aktiv del af den daglige drift i administrationen, og du samarbejder naturligt med mennesker på tværs af organisationen.

Vi forestiller os, at du:

  • kan rådgive og understøtte projektledere i den økonomiske opfølgning
  • gerne har erfaring fra bygge-, installations- eller en anden projektorienteret branche
  • arbejder sikkert med økonomiske data, nøgletal og relevante IT- og forretningssystemer
  • er struktureret, pragmatisk og analytisk – kombineret med en praktisk og forretningsorienteret tilgang
  • tager ejerskab, følger op og sikrer, at opgaver og beslutninger bliver ført helt til dørs – du er handlekraftig og løsningsorienteret


Bliv en del af Optimum-holdet

Hos Optimum Ventilation bliver du en del af en ambitiøs og fagligt stærk virksomhed, hvor man vil være blandt de bedste – og hvor vejen dertil går gennem mennesker, samarbejde og forretningssans. Kulturen bygger på værdierne ordentlighed, kvalitet og kunden i centrum, og du får en hverdag i et stærkt fællesskab – arbejdsmæssigt og socialt – med en uformel omgangstone og korte beslutningsveje.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i dine kvalifikationer og din erfaring.



Arbejdssted:

Fredericia



Tiltrædelse:

Snarest muligt – dog senest december 2026



Ansøgningsfrist:

24. september 2026

Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.



Søg jobbet

Du kan søge jobbet ved at uploade CV, ansøgning og evt. andre relevante dokumenter via knappen ”Søg stillingen”



Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting. Ønsker du yderligere information om jobbet som administrationschef, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på telefon 26 18 48 44.









Firma ReQT Consulting A/S Følg
Kontaktperson Hans Hermann
Arbejdsadresse Gl Banegårdsvej
Postnr.: 5500
Kommune Fredericia
Telefonnr. 26184844
E-mail hah@reqt.dk
Ansøgningsfrist 24/09/2026
Valgt stilling