WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 19/06/2026
favourite-job-icon
Administrationschef/Kirkegårdsleder søges til Holmens og Garnisons Kirkegårde i København
Holmens & Garnisons Kirkegårde - København
Antal ledige jobs
1.609
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Souschefer til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper søges til Institut for Arkitektur og Teknologi på Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
To uddannede pædagoger til Regnskovens vuggestue – vi har fire medarbejdere og 12 børn på hver stue
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Det Kongelige Teater søger en forestillingsleder til Balletten og Balletskolen
Det Kongelige Teater og Kapel - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Lærer til danskundervisning på 2. årgang på Oehlenschlægersgades Skole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Timelærer på GF1 Byggeri og Håndværk søges – brug din håndværksfaglighed til at gøre en forskel for unge
NEXT Uddannelse København - København
Ansøgningsfrist: 18/06/2026
favourite-job-icon
Sekretær til Direktionssekretariatet på Statens Serum Institut
SSI - København
Ansøgningsfrist: 17/06/2026
favourite-job-icon
Akademiske medarbejdere med sans for struktur og som er ferm til skriftlig formidling til rekrutteringsteamet i Børne- og Ungdomsforvaltningen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Instruktør til Nytteindsatsen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Teknisk analytiker med forståelse for netværk, infrastruktur og markedet for infrastruktur
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 16/07/2026
favourite-job-icon
Faglært ambitiøs kok til varmt parti søges.
Café & Øl-Halle "1892" - København

Administrationschef/Kirkegårdsleder søges til Holmens og Garnisons Kirkegårde i København

Bestyrelsen for Holmens og Garnisons Kirkegårde søger en administrationschef/kirkegårdsleder med tiltrædelse 1. august 2026. (Stillingen kan evt. besættes som en stor administrationschefstilling efter godkendelse fra Kirkeministeriet)

Holmens og Garnisons Kirkegårde er to historiske kirkegårde placeret midt i København. Hvor Holmens Kirkegård er Københavns ældste kirkegård med tætte historiske relationer til søværnet, har Garnisons Kirkegård tætte relationer til Danmarks militær. Og samtidig er begge kirkegårde helt særlige byrum i København, der bruges af mange mennesker dagligt. Foruden ansvaret for de to kirkegårde varetages også pasning af Mindelunden.

Vi forvalter derfor en historisk arv. Og det er vi stolte af og gør med stor nænsomhed.

Holmens og Garnisons Kirkegårde er et kirkegårdssamarbejde mellem Holmens Kirkes og Garnisons Kirkes menighedsråd, og ledes af en bestyrelse med repræsentanter fra begge menighedsråd og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Administrationschefen/kirkegårdslederen refererer til bestyrelsen. 

Medarbejdergruppen består af ca. 40 personer spændende over gartnere, sæsonansatte, administrativt personale og et HR- og regnskabskontor. Fælles er at medarbejderne er ansvarsfulde og dedikerede til deres arbejde. Og mange har været hos os i mange år. Det daglige ansvar for drift af kirkegårdene er hos kirkegårdsassistenten og overgartneren og det daglige ansvar for regnskabskontoret er hos den faglige leder.   

Foruden drift af de to kirkegårde og pasning af Mindelunden, varetager HR- og regnskabskontoret regnskaber for hovedparten af provstiets sogne og understøtter HR opgaver for de enkelte menighedsråd og internt på kirkegårdene.

Vi søger en stor administrationschef til at varetage følgende opgaver:

  • Overordnet personaleledelse af alle ansatte på kirkegårdene

  • I samarbejde med kirkegårdsassistenten, overgartneren og den faglige leder for regnskabskontoret skal du lede og fordele arbejdet blandt medarbejderne på kirkegårdene

  • MUS og APV for kirkegårdenes ansatte

  • Ansætte og afskedige personale

  • Det overordnede ansvar for kirkegårdenes drift og indgåelse af aftaler

  • Administrative opgaver, som knytter sig til kirkegårdsdrift, herunder budget og regnskab i samarbejde med den faglige leder for regnskabskontoret, intern og ekstern kommunikation, kontakt til sogne, provsti og stift og relevant myndighedssagsbehandling

  • I samarbejde med kirkegårdsassistenten, overgartneren og bestyrelsen har du det overordnede ansvar for løbende udvikling, vedligeholdelse og etablering af plejeplaner for kirkegården, samt indtænkning af den grønne omstilling

  • Tilsyn med kirkegårdenes øvrige bygninger

  • Tilrettelægge og lede fusionen af de to kirkegårde

  • Styrke formidlingen af kirkegårdenes historie

  • Understøtte bestyrelsens arbejde

Vi forventer en person, der:

  • Evt. har en uddannelse som gartner, da vi allerede har en ansat kirkegårdsassistent

  • Har erfaring med, og relevant uddannelse inden for, personaleledelse

  • Har en lyttende og dialogbaseret ledelsesstil

  • Er i stand til at tage ansvar og trives med selvledelse

  • Har erfaring med at samarbejde med en frivilligt ledet bestyrelse

  • Kan skabe klare rammer og retning for medarbejdernes opgavevaretagelse i respekt for deres forskellige funktioner og kompetencer

  • Har it-erfaring på brugerniveau

  • Har interesse for, og evt. viden om, moderne kirkegårdsdrift og kirkegårdskultur. Uanset din baggrund skal du sætte en ære i at bevare og videreudvikle historiske bykirkegårde af høj standard

  • Har forståelse for at folkekirken og kirkegårdene er et særligt sted, og har erfaring med Folkekirken som arbejdsplads eller interesse for Folkekirken

  • Kan genkende, at det skal være sjovt at gå på arbejde

  • Kan rumme mennesker i sorg

Vi tilbyder dig:

  • Engagerede og dedikerede medarbejdere

  • Stor frihed til at præge din stilling, organisationen og et tilsvarende ansvar

  • En bestyrelse bestående af erfarne og professionelle bestyrelsesmedlemmer

  • Mulighed for efteruddannelse og relevant kompetenceudvikling

  • Historiske rammer for dit daglige arbejde

  • Dagligt at tage en gåtur gennem to af Københavns smukkeste områder og opleve årstidernes skiften tæt på

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkegårdsledere, store administrationschefer og kirkegårdsassistenter m.fl. under CO10s forhandlingsområde.

 Aftalerne kan ses på dette link: OK24 - Information om løn & ansættelse - Menighedsrådet som arbejdsgiver - Vejledninger - Site

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5. Årslønnen udgør i alt 649.621 kr. (niveau pr. 1. april 2026 inkl. tillæg).

 Der kan evt. forhandles kvalifikationstillæg, som vil skulle aftales mellem kirkegårdsbestyrelsen og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.

 Ud over lønnen ydes arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 18,4 %.

 Nuværende tjenestemandsansatte kirkegårdsledere/-assistenter har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang fra hidtidig stilling. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Med hensyn til obligatorisk uddannelse henvises til det til enhver tid gældende cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer, for tiden Kirkeministeriets cirkulære af 12. november 2019 om obligatoriske uddannelseskrav for kirkefunktionærer.

 Det er en betingelse for ansættelsen, at medarbejderen opfylder de fastsatte uddannelseskrav senest 2 år efter ansættelsestidspunktet.

 Ansættelse sker med 3 måneders prøvetid, og ansøgere må være indstillet på, at der indhentes referencer.

Firma Holmens & Garnisons Kirkegårde Følg
Kontaktperson Peter Sindal Lundsberg
Arbejdsadresse Dag Hammarskjölds Allé
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 53732100
E-mail psl@km.dk
Ansøgningsfrist 19/06/2026
Valgt stilling