Vi søger en dygtig og ansvarsbevidst administrativ koordinator til vores Division for El og Energisystemer. Divisionen er en global frontløber inden for den grønne omstilling af energisystemet, og sammen med danske og udenlandske virksomheder arbejder divisionen blandt andet med teknologier som vindmøller, elbiler og energiøer.
Vi tilbyder dig et spændende job med udfordringer og muligheder for personlig såvel som faglig udvikling. Du vil blive en del af et levende, imødekommende og mangfoldigt internationalt miljø med fokus på teamwork og ansvarlighed. Du vil skulle hjælpe nogle af Danmarks klogeste hoveder inden for den grønne omstilling med at sikre en effektiv administration omkring forskning, uddannelse, innovation og en stor pulje af projekter.
Support til forskere og undervisere
Som administrativ koordinator bliver du en central administrativ nøgleperson for divisionens forskere, ledelse og aktiviteter. Du vil løse både driftsnære opgaver og fungere som administrativ nøgleperson, herunder:
Vi er en stor og åben arbejdsplads, hvor meget kommunikation vil foregå med dig som omdrejningspunkt. I rollen som administrativ koordinator får du en unik mulighed for at være i kontakt med alle dine kollegaer samt få indsigt i divisionens mange projekter, da en del af dit daglige arbejde vil bestå af at hjælpe divisionens forskere og andet personale med administrative spørgsmål.
Som administrativ koordinator bliver du en vigtig del af de administrative medarbejdere i divisionen og på instituttet. Divisionens medarbejdere er fordelt på DTU’s campusser i Lyngby og på Risø, og du vil være forankret i Lyngby. I tæt samspil med DTU’s centrale administrative funktioner og dine kolleger både i divisionen og på instituttet forventer vi, at du bidrager til at udvikle et velfungerende administrativt flow, samt sikre smidige processer i hverdagen.
Du vil skulle assistere med administrative opgaver i vores forskningsprojekter og fungere som superbruger i udvalgte administrative IT-systemer, samt arbejde med indkøb, lokalestyring og andre administrative opgaver, som kræver overblik og ansvar. Stillingen kan desuden – afhængig af dine kompetencer - omfatte bidrag til internt/ekstern kommunikation og layout af standardmaterialer.
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse eller sammenlignelig erfaring. Du må også gerne være nyuddannet. Vores forventninger til dig er:
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du en del af en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Du kommer ind i en organisation, der har til formål at udvikle viden på internationalt niveau. Du kan se frem til at få en udfordrende og udviklende arbejdsplads med høj faglighed. Vi sørger selvfølgelig for, at du samtidig får den nødvendige sparring og kompetenceudvikling. I løbet af din ansættelse vil der i tillæg til den daglige drift være gode muligheder for at udvikle et selvstændigt ansvar for mere komplekse opgaver og faglig specialisering.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat) eller i henhold til overenskomst for akademikere i staten.
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. september 2026, eller tidligere hvis muligt.
Dit arbejdssted vil være DTU Lyngby Campus, men du må også forvente ind imellem at skulle bidrage til administrative opgaver og arrangementer på Risø Campus ved Roskilde. Du vil referere til divisionschefen.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 8. juni 2026.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor og divisionschef Jacob Østergaard, mobil 25 13 05 01, e-mail jaos@dtu.dk
eller udviklingskonsulent Nina Langgård, mobil 93 51 35 42, email ninal@dtu.dk
.
Læs mere om DTU Vind og Energisystemer på https://wind.dtu.dk/
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Wind – Institut for Vind og Energisystemer
Er et af landets største centre for forskning i vind og energisystemer med mere end 400 ansatte fra 37 lande. Vi arbejder med forskning, innovation, forskningsbaseret rådgivning og undervisning, og har omkring 90 Ph.d.-studerende. Instituttets kryds-disciplinerede forskning er organiseret gennem strategiske forskningsprogrammer som samarbejder med danske og internationale universiteter, forskningsinstitutioner og organisationer samt industrielle partnere.
DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
| Firma | Danmarks Tekniske Universitet Følg |
| Kontaktperson | Jacob Østergaard |
| Arbejdsadresse | Anker Engelunds Vej |
| Postnr.: | 2800 |
| Kommune | Lyngby-Taarbæk |
| Telefonnr. | 25 13 05 01 |
| jaos@dtu.dk | |
| Ansøgningsfrist | 08/06/2026 |