WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder med blik for detaljer og god kommunikation
Køge Kommune - Køge
Antal ledige jobs
171
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Skru på fremtidens varevogne – vi søger en skarp mekaniker til værksted nær Køge
JobTeam Metal Glostrup - Køge
Ansøgningsfrist: 07/07/2026
favourite-job-icon
Supply chain coordinator
BORUP KEMI I/S - Køge
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Studentermedhjælper med flair for analyser og data
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til kvalitets- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 02/06/2026
favourite-job-icon
Lastvognsmekaniker nær køge – Førende på løn og arbejdsvenlig teknik
JobTeam Metal Glostrup - Køge
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper til kvalitets- og udviklingsarbejde på sundhedsområdet
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Køge Kommune søger en projektleder til Ejendomsafdelingen
Køge Kommune - Køge
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Radiograf til SUH Køge: Vil du med på rejsen mod fremtidens sygehus?
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Handicaphjælper søges til respiratorisk kvinde i 30’erne – Køge
Handicapformidlingen ApS - Køge
Ansøgningsfrist: 07/07/2026
favourite-job-icon
Erfaren sygeplejerske søges til Hæmodialysen i Køge
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 29/05/2026
favourite-job-icon
Fleksibel Chauffør til RS Transport - Region Sjælland
Region Sjælland - Køge
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Administrativ medarbejder med blik for detaljer og god kommunikation

Er du struktureret, glad for koordinerende arbejde og god til at kommunikere på tværs af en bred organisation med mange fagligheder? Så er det måske dig vi søger til en central ressource i Teknik- og Miljøforvaltningens stabsfunktion.Hvem er vi?

Som administrativ medarbejder i Sekretariat og Udvikling bliver du en vigtig støttefunktion for hele forvaltningen. Du får en bred og varieret rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger på tværs af hele organisationen.

En typisk tirsdag på din kontorstol kunne for eksempel byde på opfølgning af en opgave til vores elev, koordinering af en aktindsigt eller to, journalisering af spørgsmål fra borgmesteren, tilføjelser til en distributionsliste i vores driftsenhed og opsætning af en sag til vores MED-udvalg i forvaltningen. Og så skal der selvfølgelig være plads til sparring og ikke mindst frokost med kollegerne.

Vores opgaver til dig

Rollen som sekretariatsmedarbejder i vores forvaltning er både omfangsrig, vigtig, betroet og fyldt med mange spændende opgaver, man ikke lige umiddelbart kan sætte i et fast system. De fleste af dine opgaver vil handle om at yde administrativ service af høj kvalitet, være imødekommende, hjælpsom og få ting til at glide. Andre af opgaverne er tilbagevendende og fordeler sig under disse ansvarsområder:

  • Dagsordenproduktion for vores centrale MED-udvalg i forvaltningen samt kommunens beredskabskommission. Herunder opsætning, korrekturlæsning og udsendelse af udvalgsdagsordener i vores online dagsordensystem (FirstAgenda).
  • Aktindsigter og journalisering, som er en stor del af hverdagen i Teknik- og Miljøforvaltningen. Du vil være med til at sikre, at forvaltningen er dygtig til at levere på aktindsigter, så vi er sikre på, at processerne håndteres korrekt og effektivt.
  • Elevvejledning. Du bliver en nøgleperson for vores elever og bidrager til at sikre en god og professionel introduktion til forvaltningen.
  • Administrativ servicering af chefgruppen samt den øvrige del af forvaltningen. Vi har to chefsekretærer, der servicerer direktør og chefgruppe, så din funktion vil primært være rettet mod resten af forvaltningen. Der vil også forekomme tværgående koordinering til andre dele af kommunen.
  • Superbruger på flere fagsystemer, fx journaliseringssystemet eDoc, dagsordensystemet FirstAgenda, Outlook mfl.
  • Varebestilling i indkøbsportalen, små økonomiopfølgningsopgaver, praktisk bistand ved borgermøder mv.
  • Ad hoc, administrativ ”blæksprutte”-funktion.

Du vil blive en del af stabsfunktionen Sekretariat og Udvikling, hvor du får 7 hjælpsomme og fagligt stærke kolleger. Vi arbejder blandt andet med administration, ledelsesbetjening, politisk betjening, IT-koordinering, borgermøder, udviklingsprojekter og meget mere.


Vores forventninger til dig og din baggrund?

Vi forestiller os, at du er uddannet og erfaren kontorassistent/HK-specialist, gerne med erfaring fra en kommune eller anden større offentlig organisation. Du må gerne have erfaring med udvalgsarbejde (til politiske udvalg eller MED-udvalg), eller være motiveret til hurtigt at blive specialist på dette område. I din funktion som administrativ sekretariatsmedarbejder vil du naturligt blive et centrum for megen kommunikation og viden til og fra forvaltningens ledelse. Det sætter dig i en nøglerolle som medarbejder, hvor fingerspidsfornemmelse, fortrolighed og rettidighed er nogle af de vigtigste personlige færdigheder.
Herudover ser vi gerne, at du:

  • Kan arbejde velorganiseret og evner at tilrettelægge opgaver efter faste deadlines.
  • Kan holde fokus, prioritere og afslutte opgaverne, selvom der er mange nye opgaver på dit bord.
  • Kan motivere dig selv – også når opgaverne bliver mere rutineprægede.
  • Er nysgerrig på nye IT-løsninger og at bruge dem aktivt, når det kan lette arbejdet.
  • Byder dig til i forskellige samarbejder og naturligt hjælper til med alverdens praktiske gøremål.
  • Er humørfyldt og udviser ønsket om at bidrage til det store fællesskab.
  • Har erfaring med elektroniske dagsordensystemer.
Det kan Køge Kommune tilbyde som arbejdsplads

Vælger vi hinanden, bliver du en del af Køge Kommune, der er en kommune i rivende udvikling. Teknik- og Miljøforvaltningen er ledende i alle de store byudviklingsprojekter, og vi har meget se til i disse år: Køge Kyst, Køge Nord, Ravnsborg Enge og Herfølge Bjergby, for bare at nævne nogle af de største projekter. Det er også os, der giver byggetilladelser, passer på miljøet og beskytter naturen. Vi slukker brande, gør rent og sørger for, at flygtninge får et tag over hovedet. Vi bygger, vedligeholder og drifter kommunens institutioner, skoler og plejehjem samt veje og grønne arealer i kommunen.

Vi tilbyder som udgangspunkt en fast 37 timers stilling med flextidsaftale, mulighed for hjemmearbejde, gode faglige udviklingsmuligheder, personalekantine, centrale parkeringsforhold og regional- og S-tog lige om hjørnet. Der er hyggelige sociale arrangementer og masser af rabatordninger gennem vores store personaleforening.

Løn efter HK-overenskomsten, med mulighed for at forhandle tillæg med afsæt i dine kvalifikationer.


Ansøgning og kontakt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation, senest søndag den 31. maj 2026.

Der afholdes samtaler den 1. og 2. juni 2026.

Tiltrædelsen er 1. juli 2026 eller hurtigst derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte daglig leder af Sekretariat og Udvikling, Lina Ventzel Pedersen på telefon 20 55 13 32, eller administrativ medarbejder Charlotte Wagner på telefon 23 99 80 02.

Køge Kommune går ind for en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist den 31. maj 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Køge Kommune går ind for en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Firma Køge Kommune Følg
Kontaktperson Lina Pedersen
Arbejdsadresse Torvet
Postnr.: 4600
Kommune Køge
Telefonnr. 5667 6925
E-mail lina.v.pedersen@koege.dk
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling