Vil du bidrage på den administrative side til mødefaciliteter og drift af bygninger? Vil du oprette rekvisitioner til indkøb på alt fra kuglepenne til bestilling af slamsugere? Vil du hjælpe til den administrative del på rengøringen af faciliteterne samt sikre at brugerhenvendelserne bliver modtaget og omskrevet til opgaver til dine kollegaer?
Du er med til at sikre udviklingen af vores ydelser og til at gøre en konkret forskel hver dag du går på arbejde.
Om os Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring med medarbejdere i hele landet fordelt på 28 etablissementspartnerelementer, hvor vi sikrer en lokal tilstedeværelse og nærhed til brugerne.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi håndterer alle forhold som relaterer sig til Facility Management og til det at forvalte faciliteterne lokalt i Ballerup og andre steder på Sjælland. Vi arbejder tæt sammen for at skabe fælles fokus med lokal forståelse.
Om stillingen Gennem den daglige kontakt til brugerne, skaber du gode relationer, og sikrer dem en god oplevelse og service i en travl hverdag. Det er generelt en meget alsidig stilling.
Du har mangeartede arbejdsopgaver, listen er ikke udtømt men dine primære opgaver er at:
- Have kontakt til brugere af Etablissementspartnerelement EP-BAL, inkl. til brugerne af vores møde- og repræsentative lokaler
- Bemande vores desk i åbningstiderne 07.30 - 15.30 sammen med en kollega
- Have kontakt til leverandør i forbindelse med indkøb af ydelser og materialer
- Oprette/afslutte opgaver/jobkort til og fra kollegaer
- Afstemme opgaver med brugerne og egne kollegaer
- Indhente priser, anmode om tilbud og udarbejde miniudbud
- Vurdere leverandørpriser
- Udføre dokumentations- og administrationsopgaver
- Administrative ad hoc-opgaver
Om dig Du har en administrativ baggrund med erfaring indenfor kundeservice.
Som person er du først og fremmest en god kollega, og du værdsætter et godt samarbejde i et miljø med en fri omgangstone på tværs af faggrupper.
- Du har gode IT-færdigheder, og du formulerer dig godt på dansk og engelsk
- Du arbejder også gerne selvstændigt med egne opgaver
- Dit hjerte banker for at yde god service
- Du tager ansvar for opgaverne, og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsninger på givne situationer
- Du har forståelse for processer, og du rummer en hverdag med mange opgaver og deadlines
- Det er et krav, at du har kørekort B
- Det er en fordel, at du har kendskab til SAP og en bred erfaring inden for administration og sagsbehandling
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Lars Jehl på telefon 2364 5278.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.
Ansøgningsfristen er den 15. maj 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly