Grønnevang Skole i Hillerød Kommune søger en administrativ medarbejder, der med sikker hånd, analytisk blik og høj grad af selvstændighed kan varetage både selvstændige og mere rutineprægede opgaver – især inden for områderne med økonomi, personale og elevadministration.
Om Grønnevang Skole og fritidGrønnevang Skole ligger på flere matrikler og består af almenskolen opdelt i 3 afdelinger, HFO, en stor enhed med 2 specialklasserækker med ca. 100 elever samt et forebyggende tilbud. Vi er som samlet organisation mangfoldig og har mange muligheder.
Om stillingenSom administrativ medarbejder på Grønnevang Skole indgår du i et team med 2 andre skolesekretærer. I arbejder med forskellige opgaver, men der er også samarbejde på tværs. Vi er 7 afdelingsledere, som du skal samarbejde med i forhold til forskellige opgaver, og du refererer til distriktsskolelederen. Der er support fra økonomiafdelingen, skoleafdelingen, HR og lønafdelingen i Hillerød Kommune, men vi forventer, at du har erfaring med - og kan varetage de opgaver, der indgår i stillingsopslaget, og at du selvstændigt kan sætte dig ind i opgaverne.
Vi har 5 selvstændige budgetter af en betragtelig størrelse, og præcision og evne til at tænke selvstændigt er meget vigtige egenskaber, ligesom du skal kunne læse, forstå og omsætte juridiske tekster i den praksis, hvor de anvendes. Dine opgaver vil bl.a. være:
- Budgetlægning og månedlige budgetopfølgninger for alle 5 budgetter. Vi arbejder i OPUS.
- Mere rutineprægede opgaver med økonomi.
- Elevadministration og opgaver i forbindelse med afgangseksamen og karaktergivning o. lign.
- Udarbejdelse af opgaveoversigter, grundskoleindberetning o. lign. I Hillerød arbejder vi i PULS.
- Administrative opgaver i forbindelse med sygefravær og lønindberetninger.
- Mødebookinger og klargøring til møder.
- Og…
Vi ønsker osEn skarp og selvstændig administrativ medarbejder, der med godt humør kan bevare overblikket, når der er travlt og løse opgaverne med et smil på læben.
Som person er du:
- Serviceminded og har godt humør, for du ved, at lige netop din indsats er nødvendig, for at andre kan lykkes i deres arbejde.
- Fleksibel og ved at opgaver kan ændre sig og nye kan komme til, og du har en positiv tilgang til, at ting kan lade sig gøre
- Selvstændig og kreativ i opgaveløsningen og i stand til at tænke flere skridt frem og i medbetydninger.
- Arbejdsom og ordentlig både i opgaveløsningen og over for kolleger og organisationen.
AnsættelsesvilkårLønnen forhandles efter kvalifikationer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Anja Athar på tlf. 72 32 73 00 eller på mail
aath@hillerod.dkNår du sender din ansøgning skal den sendes elektronisk, og der skal indgå CV, relevante eksamensbeviser og relevante udtalelser. Det er en del af ansættelsesudvalgets bedømmelse, at du netop er i stand til at medsende relevante dokumenter, og at du forholder dig konkret til opgaverne i stillingsopslaget. Vi læser alle ansøgninger, og vi foretrækker ansøgninger, der ikke blot er skrevet af en AI-agent.
Ansøgningsfristen er søndag den 23. august, og vi holder samtaler den 27. august klokken 12:00 og frem.
Du kan se mere om os på vores
hjemmeside og på Facebook hvor vi har to sider henholdsvis
Grønnevang Skole: Jespervej, Nødebo og Østervang samt
Nødebo Skole – En del af Grønnevang SkoleAnsættelsesvilkårOpstart senest 1. oktober. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsskoleleder Anja Athar på telefon 72 32 73 40 eller på mail
aath@hillerod.dkAnsøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.