WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til Hjørring Kommune, Team Byggeri
Administrationscenter Hjørring - Hjørring
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/06/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder til Hjørring Kommune, Team Byggeri
Administrationscenter Hjørring - Hjørring
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Pakhusmedarbejder til fiskeindustrien
Fonfisk Hanstholm A/S - Thisted

Administrativ medarbejder til Hjørring Kommune, Team Byggeri

Har du lyst til et job, hvor du spiller en vigtig rolle i den daglige administration inden for BBR, adresser og byggesagsbehandling – og hvor samarbejde og dialog er en naturlig del af hverdagen?

Så kan det være dig, vi søger.

Velkommen til Team Byggeri

Vi er 15 engagerede kollegaer, der arbejder med byggesagsbehandling, BBR, adresser og meget mere. Hos os er der højt til loftet, god stemning og fokus på at lykkes sammen.

I forbindelse med naturlige ændringer i teamet samler og styrker vi nu vores administrative opgaver. Målet er en enkel og velfungerende opgaveløsning med tydelige ansvarsområder og tæt samarbejde.

Dine opgaver

Dine opgaver vil hovedsageligt være administrative opgaver inden for BBR, adresse og byggesagsbehandling.

Du trives i en rolle, hvor:

  • service og dialog er en naturlig del af hverdagen
  • du har ansvar for dine egne opgaver og prioriterer dem selvstændigt
  • du arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er flere bolde i luften
  • du samarbejder tæt med kollegaer og bidrager til en smidig opgaveløsning
  • du har lyst til at arbejde i flere forskellige it-systemer
I praksis kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • betjening af telefon og fælles mailpostkasse
  • oprettelse og vedligeholdelse af adresser
  • Indberetning, ajourføring og kvalitetssikring af BBR-data
  • oprettelse og afslutning af byggesager
  • fakturering og anden administrativ opfølgning
  • håndtering af aktindsigter
Du får grundig oplæring, og opgaverne tilpasses løbende i takt med, at du bliver fortrolig med området.

Vi tilbyder dig

En arbejdsplads med spændende og varierede opgaver, høj faglighed og gode kollegaer. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor samarbejde, vidensdeling og gensidig respekt er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder fleksible rammer, så der er plads til både at være en engageret medarbejder og have balance i hverdagen.

Praktiske oplysninger

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Thomas Jørgensen, tlf.: 4122 6842.



Ansøgningsfrist er den 7. juni 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtale den 15. juni 2026.

Ansættelse er pr. 1. september 2026 eller efter nærmere aftale.



Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du

bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



Firma Administrationscenter Hjørring Følg
Kontaktperson Thomas Jørgensen
Arbejdsadresse Springvandspladsen
Postnr.: 9800
Kommune Hjørring
Telefonnr. 41226842
E-mail thomas.joergensen@hjoerring.dk
Ansøgningsfrist 07/06/2026
Valgt stilling