I Energistyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs grøn omstilling, og vi leder efter nye kolleger til Koncernjura. Vi er en arbejdsplads med fleksible arbejdstider og en stærk kultur præget af samarbejde og holdånd. Velkommen til Koncernjura
! I Koncernjura understøtter vi Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncern bredt med juridisk rådgivning og opgaveløsning. Vi er cirka 40 medarbejdere i Koncernjura, som bl.a. har ansvaret for udarbejdelse af alle koncernens lovforslag samt bistand til komplekse juridiske spørgsmål inden for offentligret, forvaltningsret og EU-ret, herunder EU-statsstøtteregler. Derudover understøtter vi Energistyrelsens direktion og fagenheder og yder bistand til styrelsens opgaver inden for databeskyttelsesret og whistleblowerordningen.
Når du starter hos os, får du et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du får en grundig indføring i dine arbejdsopgaver af dine kolleger. Vi har opbygget et stærkt juridisk kontor med fokus på kvalitet, udvikling og høj psykologisk tryghed. Vores kultur er præget af samarbejde og holdånd, og vi har fokus på både fælles og individuel trivsel og udvikling.
Selvom vi ofte har travlt, er vi en arbejdsplads med fleksible arbejdstider, og vi gør meget ud af at prioritere sociale arrangementer og fællesskab med vores kolleger.
Hvad går jobbet ud på?
Som en del af det administrative team vil dine opgaver blandt andet bestå i:- Opsætte bekendtgørelser og love i det rigtige format
- Frigive bekendtgørelser til retsinformation og have dialogen med dem efterfølgende
- Frigive love til folketinget og den videre proces i forbindelse med stadfæstelsen
- Lægge dokumenter på høringsportalen og virk.dk
- Hjælpe dine kollegaer i koncernjura med praktisk og administrativ støtte efter behov
Hvem søger vi? Vi søger lige nu en selvstændig og initiativrig administrativ medarbejder med interesse for klima- og energiområdet.
Du vil i stillingen have en stor kontaktflade med en række forskellige samarbejdspartnere. Derfor er det også afgørende, at du er serviceminded, imødekommende og har gode samarbejdsevner.
Endvidere forestiller vi os, at du:- Er kontoruddannet.
- Tidligere har arbejdet i Lex Dania Eunomia og Klient.
- Har erfaring med F2 og kendskab til udarbejdelse af rejseafregninger og fakturahåndtering.
- Kan holde overblikket i pressede perioder.
- Er indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er behov for det.
Lyder det som dig? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning! Vi ser frem til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt eller senest d. 1. september 2026. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den gældende overenskomst for HK´ere i staten som administrativ medarbejder.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Vian Jamil på tlf. 33 95 09 55 eller e-mail vinjm@ens.dk eller retschef Jørgen Breddam på tlf. 33 92 76 19 eller e-mail jgbdm@ens.dk.
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet
senest den 24. juli 2026. Forventet startdato er hurtigst muligt eller senest d. 1. september 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler.