WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/03/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder for Digitalisering & Data hos Nordværk
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Antal ledige jobs
5
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/03/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder for Digitalisering & Data hos Nordværk
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 15/03/2026
favourite-job-icon
Online Skolen Fri søger afdelingsleder til vores kommende afdeling i Norge
Skolen Fri ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 22/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Afdelingsleder for Økonomistyring hos Nordværk
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 16/03/2026
favourite-job-icon
Kombineret Udekørende B2B/ Rådgivende salg til private i Nordjylland (lederrolle)
SPA KOMPAGNIET ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 05/03/2026
favourite-job-icon
Kombineret Udekørende B2B/ Rådgivende salg til private i Nordjylland (lederrolle)
SPA KOMPAGNIET ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 30/03/2026
favourite-job-icon
SSA søges til Røde Kors Hjemmet Løgstør
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

Afdelingsleder for Digitalisering & Data hos Nordværk

Trives du med at skabe og sikre velfungerende rammer for både mennesker og systemer? Vil du stå i spidsen for digitalisering, data og informationssikkerhed i en koncern med stor samfundsmæssig betydning? Så er du måske vores nye afdelingsleder for Digitalisering & Data i Nordværk.


Om stillingen som afdelingsleder

Nordværk søger en engageret afdelingsleder til vores afdeling, Digitalisering & Data, der vil stå i spidsen for udvikling af Nordværks tværgående digitalisering. Som afdelingsleder i den nyoprettede stilling i Digitalisering & Data har du det samlede ansvar for IT-projektledelse, data-indsats samt informationssikkerhed på tværs af hele koncernen.

Afdelingen består af 8 medarbejdere samt 2 studentermedhjælpere fordelt på forskellige faggrupper. Afdelingen spiller en nøglerolle i Nordværks fortsatte digitale udvikling og understøtter både drift, effektivisering, compliance og strategiske initiativer. Gennem løbende dialog og sparring sikrer du trivsel og balance i teamet samtidig med, at du varetager ansættelse, udvikling, faglig sparring samt organisering og koordinering af afdelingens opgaver.

Du samarbejder tæt med interne og eksterne interessenter og driver projekter og processer selvstændigt – både inden for eget område og på tværs af organisationen. Du opsøger dialog med Nordværks 4 driftsdivisioner og andre interne interessenter for at afdække behov, definere grænser mellem koncernfælles ansvar og divisionsansvar og sikrer ensartede, effektive processer, der skaber værdi for organisationen.

Derudover har du det overordnede ansvar for afdelingens kontrakter og samarbejde med eksterne leverandører. Dette indebærer udarbejdelse, opfølgning og evaluering af IT-aftaler, udarbejdelse af business cases, sikring af leverancer i henhold til aftalte kvalitets- og serviceniveau samt håndtering af kontraktfornyelser og indførelse af effektive processer.

Som afdelingsleder refererer du til funktionschefen for IT & Facility og indgår i ledergruppen for IT & Facility samt i Nordværks samlede ledergruppe som består af en afdelingsleder for Facility Services og en afdelingsleder for IT-drift & Support.


Opgaverne i stillingen indebærer blandt andet:

  • Ledelse, videreudvikling og daglig koordinering af teamet på 8 medarbejdere – med fokus på trivsel, samarbejde og faglig sparring
  • Overordnet ansvar for IT-projektporteføljen, herunder prioriteringsoplæg, governance, metode og eksekvering
  • Tæt samarbejde med interne afdelinger og eksterne leverandører og interessenter
  • Ansvarlig for samarbejdsaftaler, kontrakter og serviceaftaler til drift af systemer herunder udbud og indkøbsaftaler
  • Ansvar for budget, økonomistyring og videreudvikling af Digitaliseringsfunktionen i Nordværk
  • Leverandør- og kontraktstyring og styring af eksterne og interne samarbejdspartnere
  • Projektledelse og implementering af initiativer, der forbedrer de digitale rammer og understøtter forretningens behov på både kort og lang sigt
  • Sikring af compliance og sikkerhed, herunder særligt i forhold til gældende lovkrav


Dine faglige og personlige kendetegn

Du er en personaleleder med stærke kommunikative evner, der skaber resultater gennem mennesker og kan motivere, udvikle og sikre trivsel i dit team på tværs af fagligheder. Vi vægter det højt, at du er en nærværende personaleleder, der formår at få medarbejderne med dig.

Du har stor faglig indsigt i digitaliseringsområdet, herunder erfaring med data og compliance.

Du arbejder strategisk med kontrakter, økonomi og processer og har samtidig en praktisk tilgang og trives med at være tæt på driften. Din ledelsesstil er synlig, inkluderende og nærværende, og du ved, hvornår medarbejdere og samarbejdspartnere skal inddrages for at sikre fremdrift og skabe værdi.

Som person er du handlekraftig, empatisk og serviceminded med et højt drive. Du arbejder struktureret og helhedsorienteret og formår at finde løsninger.

Din uddannelsesbaggrund kan være mange. Vigtigst er din ledelseskompetence, viden inden for digitalisering samt din evne til at skabe resultater i samspil med andre.



Nordværk kan tilbyde

Du bliver en del af et affaldsselskab, der har sat ambitionsniveauet højt, og som er i en spændende udviklingsproces. Du får stor indflydelse på egne opgaver og er med til at præge den fremtidige udvikling i afdelingen for Digitalisering & Data.

Du får en dagligdag, der er kendetegnet af et højt udviklingstempo og et godt samarbejde. Vi arbejder i et uformelt miljø med fokus på at spille hinanden gode. Du får engagerede og motiverede kollegaer, der bidrager til et positivt og godt arbejdsmiljø.

Hos Nordværk arbejder vi ud fra værdierne ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed. De afspejler sig i hverdagen, og vi lægger vægt på, at du har lyst til at efterleve dem i praksis.


Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der gives løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Det primære arbejdssted er på vores adresse i Aalborg, men da vi har flere lokationer i Nordjylland, kan du forvente arbejdsdage på andre lokationer. Vi arbejder fleksibelt og med mulighed for hjemmearbejde.



Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionschef for IT & Facility, Mads Sterup, på telefon +45 20 60 48 86.

Ansættelse den 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 1. marts 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 4. og 9. marts 2026. Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale skal besvare personprofilanalyse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.


Nordværk I/S

Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

Firma Nordværk I/S, Aalborg Følg
Kontaktperson Mads Sterup
Arbejdsadresse Troensevej
Postnr.: 9220
Kommune Aalborg
Telefonnr. 20604886
E-mail mst@nordvaerk.dk
Ansøgningsfrist 01/03/2026
Valgt stilling