WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder med blik for trivsel, retning og sammenhæng søges til Sønderrisskolen - genopslag
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder med blik for trivsel, retning og sammenhæng søges til Sønderrisskolen - genopslag
Esbjerg Kommune - Esbjerg

Afdelingsleder med blik for trivsel, retning og sammenhæng søges til Sønderrisskolen - genopslag

Vil du være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores yngste elever – både i skole og fritid?

Har du lyst til at sætte tydelig pædagogisk retning og være tæt på både medarbejdere og børn i hverdagen?

Så er det måske dig, vi leder efter som afdelingsleder på Sønderrisskolen.

Vi søger pr. 1. juni 2026 en engageret og relationsstærk afdelingsleder for fritid og dele af indskolingen – en leder, der med ro, tydelighed og nærvær kan stå i spidsen for både drift, udvikling og mennesker.

Om os

Sønderrisskolen er en stor og velfungerende folkeskole i Esbjerg med ca. 740 elever og 85 ansatte – heraf omkring 20 pædagoger i fritidsdelen.

Vi arbejder i teams og klynger med et stærkt professionelt fællesskab, hvor samarbejdet mellem lærere og pædagoger er tæt og integreret i hverdagen. Vores ambition er klar: Alle børn skal opleve sig som en del af trygge og meningsfulde fællesskaber med reelle deltagelsesmuligheder.

Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe sammenhæng i hele børnenes dag – fra undervisning til fritid. Vi har en åben og ærlig samarbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden og har plads til både faglighed og humor.

Vi leder efter dig, der vil tage ansvar, bringe sig selv i spil og være med til at videreudvikle vores skole med engagement, faglighed og nytænkning – til glæde for både børn og medarbejdere.

Din rolle

Som afdelingsleder får du en central rolle i at skabe kvalitet og sammenhæng i børnenes hverdag.

Du står i spidsen for fritidstilbuddet og, i samarbejde med det øvrige ledelsesteam, dele af indskolingen med ansvar for:

  • den pædagogiske retning
  • den daglige drift
  • personaleledelse

Du bliver en synlig leder i hverdagen, der sætter retning og samtidig er tæt på praksis.

Dine vigtigste opgaver

  • Sætte en tydelig pædagogisk retning for fritid og indskoling
  • Lede og udvikle medarbejdere og teams med fokus på trivsel, faglighed og samarbejde
  • Sikre en velfungerende daglig drift i tæt samarbejde med ledelsesteamet
  • Styrke sammenhængen i børnenes dag – særligt i overgange mellem skole og fritid
  • Være en professionel og tillidsfuld samarbejdspartner for forældre
  • Bidrage aktivt til skolens samlede udvikling og arbejdsmiljø

Vi forestiller os, at du:

  • Har en pædagogisk baggrund og erfaring fra skole og/eller fritidstilbud
  • Har lyst til ledelse – eller erfaring med det – og trives med både personale- og faglig ledelse
  • Er tydelig og anerkendende i din kommunikation
  • Kan skabe ro og retning – også når hverdagen er kompleks
  • Har stærke relationskompetencer og tror på, at gode resultater skabes sammen
  • Er optaget af at skabe gode overgange og helhed i børnenes dag

Hos os får du

  • En central lederrolle med reel indflydelse
  • En velfungerende skole med høj faglighed og stærke fællesskaber
  • Engagerede og dygtige medarbejdere i både skole og fritid
  • Et ledelsesteam med tæt samarbejde, åbenhed og humor
  • Gode muligheder for at udvikle dig som leder
  • En hverdag præget af ordentlighed, varme og engagement

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ledere m.fl.
Ved ansættelse indhentes både børne- og straffeattest. Referencer indhentes efter aftale.

Ansøgning og tidsplan

  • Ansøgningsfrist: Torsdag den 16. april 2026
  • Første samtale: Første samtale onsdag den 22. april 2026
  • Eventuel anden samtale: Eventuel anden samtale tirsdag den 28. april 2026

Der anvendes tests som en del af ansættelsesprocessen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Vind på tlf. 40 30 87 33.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen.
Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
16. april 2026

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Firma Esbjerg kommune Følg
Kontaktperson Vibeke Vind
Arbejdsadresse Krebsens Kvarter
Postnr.: 6710
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 40308733
E-mail vibe2718@esbjerg.dk
Ansøgningsfrist 16/04/2026
Valgt stilling