Et lederjob i et stærkt fællesskab med fokus på medledelse
Som afdelingsleder på Svalevej står du i spidsen for den daglige drift, udvikling og relationer i tæt samarbejde med dine medarbejdere, lederkolleger og borgerne.
Med udgangspunkt i din faglighed og personlighed skaber du følgeskab med fokus på vores kerneopgave og omsætter strategier til konkrete og meningsfulde handlinger, der altid har borgeren i centrum.
Du bliver en del af et lederteam med en tilbudsleder og tre andre afdelingsledere. Du skal være indstillet på at arbejde tæt sammen og udøve ledelse i et samspil med de øvrige ledere, da I er gensidig afhængige af hinanden for at lykkes.
Lederteamet på Svalevej har et tydeligt fokus på nær- og medledelse, hvor vi arbejder med udgangspunkt i vores fælles formål og distribuerer mere ansvar til medarbejderne. Derudover har vi fokus på at sikre et godt arbejdsmiljø samt en høj faglighed, så vi bedst muligt kan lykkes med kerneopgaven.
Jobbet som afdelingsleder på Svalevej
Som afdelingsleder får du ansvaret for et døgntilbud for borgere med erhvervet hjerneskade samt en/to af de tværgående afdelinger på Svalevej. Dette aftales indbyrdes i lederteamet, når du starter.
Du vil stå for den daglige drift og personaleledelse samt sikre faglig udvikling og økonomistyring. En vigtig del af jobbet er også det tætte samarbejde med pårørende, som vi prioriterer højt på Svalevej.
Herudover får du et tværgående ansvar for praksisudvikling på matriklen. Det indebærer, at du koordinerer og sikrer, at opgaver inden for dit ansvarsområde implementeres og følges op på lokalt.
Du vil arbejde i et politisk styret område, hvor kvaliteten af indsatsen løbende vurderes ud fra flere parametre, herunder krav og tilsyn fra Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvad får du hos os?
Vi søger en leder, der:
Ansøgningsfrist
Vi ønsker, at du kan starte i stillingen hurtigst muligt, dog senest den 1. september 2026. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 7. juni 2026, og der afholdes løbende samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jonas Kollerup Krogsgaard på 2447 0752 eller viceområdechef Anja Baker på 2139 0584.
Om Specialområde Hjerneskade
Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade, som er Region Midtjyllands tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Specialområdet er organiseret under Socialområdet, og er et ud af otte specialområder. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud alle geografisk placeret i Østjylland.
Specialområde Hjerneskade ledes af en områdechef og en viceområdechef, der tilsammen udgør områdeledelsen. Driftstilbuddene ledes af 15 afdelingsledere. Dertil kommer tværgående administrative og faglige funktioner, som understøtter drift og udvikling af hele organisationen. I alt beskæftiger Specialområde Hjerneskade ca. 350 fuldtidsmedarbejdere.
Som leder på Svalevej skal du indgå i specialområdets samlede ledergruppe med afdelingslederne for de øvrige døgn- og dagtilbud. Vi forventer, at du vil bidrage ind i den samlede udvikling af området.
Alle matrikler under Socialområdet er røgfrie, hvilket indebærer, at du ikke ryger i arbejdstiden.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Jonas Kollerup Krogsgaard |
| Kommune | Randers |
| Telefonnr. | 24470752 |
| Ansøgningsfrist | 07/06/2026 |