WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
AFDELINGSLEDER TIL NATUR, MILJØ OG KLIMA
Miljø - Horsens
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
favourite-job-icon
AFDELINGSLEDER TIL NATUR, MILJØ OG KLIMA
Miljø - Horsens
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

AFDELINGSLEDER TIL NATUR, MILJØ OG KLIMA

Jord, Industrimiljø og Landbrug

Er du en dygtig og nærværende personaleleder, der vil stå i spidsen for vores miljøafdeling med høj faglighed og 14 engagerede medarbejdere? Trives du med både personaleledelse og faglig sparring, samt at være i spidsen for udviklingsprojekter og at bidrage i opgaveløsningen. Så er stillingen som afdelingsleder i vores nye Miljøafdeling måske noget for dig.

Om os
Natur, Miljø og Klima er organiseret i tre fagområder under en fælles afdelingschef. Den nye afdelingsleder får ansvaret for Miljøafdelingen, der omfatter de tre teams Jord, Industrimiljø og Landbrug.

For de tre teams er kerneopgaven at møde borgere og virksomheder med vejledning og myndighedsbehandling indenfor vores fagområder. Desuden bidrager vi til at sikre helheden i de planer, ansøgninger og dialoger, som vi samarbejder med andre afdelinger om at levere til vores borgere, virksomheder og samarbejdspartnere. Vi arbejder teambaseret og tilrettelægger opgaverne indenfor de aftalte rammer.

Der er et godt socialt og fagligt fællesskab i afdelingen med fokus på humor, samarbejde og trivsel. Samtidig er afdelingen nyetableret, og den kommende afdelingsleder får en vigtig rolle i at understøtte relationerne i den nye afdeling samtidig med at den stærke faglighed i de tre teams bevares.

Den nye afdelingsleder indgår i et ledelsesteam med 2 afdelingsledere og afdelingschefen, som har det overordnede ansvar og ledelsen af Natur, Miljø og Klima. De to afdelingsleder-kollegaer har ansvaret for hhv. Vand og Natur, og Grøn Trepart, Klima og Friluft.

Jobbet
Afdelingslederen har den fulde personaleledelse af 14 medarbejdere og skal sikre gode rammer for opgaveløsningen gennem faglig sparring, prioritering og ledelsesmæssig retning. Vi søger en tilstedeværende leder, som trives tæt på både medarbejdere og opgaver. Samtidig forventer vi, at afdelingslederen bidrager aktivt til opgaveløsningen inden for afdelingens fagområder, og erfaring med jord- og/eller industrimiljøområdet vil derfor være en fordel.

Da væksten i kommunen ser ud til at fortsætte, er det vigtigt at afdelingslederen i samarbejde med medarbejderne løbende arbejder med udvikling af arbejdsprocesserne, så opgaveløsningen og sagsbehandlingen optimeres. Flair for IT og arbejde med skabeloner, procedurer/praksis vil være en fordel.

Et vigtigt mål er at understøtte miljøarbejdet overfor virksomheder og landbrug, hvor der er brug for en miljøgodkendelse, et miljøtilsyn eller anden myndighedsbehandling, der knytter sig til deres ønsker og aktivitet i det omgivende miljø.

Du skal kunne skabe gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen og sikre, at afdelingens faglighed bidrager konstruktivt til fælles løsninger i projekter og myndighedssager.

Afdelingslederen skal sammen med afdelingschefen sikre sammenhæng og helhed i opgaveløsningen og udnyttelse af ressourcerne.

Det er vigtigt, at den nye afdelingsleder bidrager aktivt til det tværgående samarbejde i hele organisationen.

Afdelingslederen skal understøtte afdelingschefen i servicering af det politiske niveau, pressehåndtering m.v.

Om dig
Vi forventer, at du har ledelsesmæssig erfaring eller et ledertalent med relevant uddannelse, der matcher afdelingens kerneopgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med en del af de myndighedsopgaver som afdelingen løser. Den konkrete opgaveportefølje kan tilpasses afhængig af dine kompetencer og afdelingens behov. Desuden vil vi vægte, at du har erfaring fra en politisk ledet organisation.

Du skal være optaget af det personlige lederskab og god til at motivere, sætte mål og i det hele taget lede tæt på. Samtidig er du systematisk og god til at udvikle og forankre gode og effektive processer. I den sammenhæng falder det dig også naturligt at etablere opfølgning på opgaveløsningen og bruge den konstruktivt. Du har en inddragende lederstil og trives med at lede erfarne og selvstændige medarbejdere. Du formår at skabe retning og sammenhæng uden at detailstyre og du understøtter, at medarbejdernes faglighed bringes bedst muligt i spil.

Desuden kan du etablere og opretholde en god relation til en bred vifte af interne og eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
Som afdelingsleder får du et spændende job i en vækstkommune, hvor der er fokus på dit ansvarsområde. Du refererer til afdelingschefen for Natur, Miljø og Klima og bliver en del af Teknik og Miljøs ledergruppe, hvor der er gode muligheder for sparring og støtte. Desuden vil du have mulighed for at udvikle dine lederkompetencer med supplerende kurser.

Du bliver sammen med fem chefer og syv afdelingsledere en del af den samlede ledergruppe i Teknik og Miljø. Vi sidder som en del af Teknik og Miljø på Rådhuset på Chr M Østergaards Vej.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling, og tiltrædelse forventes til 1. november 2026.

Der er ansøgningsfrist den 20. august 2026.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 25 og 26 august 2026 og eventuel en 2. samtale efterfølgende. Ved en eventuel 2. samtale vil udvalgte kandidater modtage en personlighedstest, der bliver fulgt op på sammen med en ansvarlig HR konsulent. Desuden skal der i forbindelse med 2. samtale løses en case.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef
Flemming Larsen på tlf. 7629 2514.

Horsens Kommune ligger smukt med Horsens Fjord mod øst og det bakkede søhøjland mod vest. Kommunen er én af landets hurtigst voksende kommuner. Som en del af denne udvikling, sker der massive investeringer i infrastruktur og der er politisk fokus på byfortætning og flere udstykninger i kommunen. Samtidig er det et ønske, at kommunen fortsat fokuserer på naturen og udvikler sig bæredygtigt.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Firma Miljø Følg
Kontaktperson Flemming Larsen
Arbejdsadresse Chr M Østergaards Vej
Postnr.: 8700
Kommune Horsens
Telefonnr. 76 29 25 14
E-mail fhl@horsens.dk
Ansøgningsfrist 20/08/2026
Valgt stilling