Vil du være med til at stå i spidsen for udviklingen af en ambitiøs og moderne folkeskole – og være med til at skabe de bedste rammer for børns læring, trivsel og mod på livet?
I hjertet af Helsinge ligger Nordstjerneskolen, som lige nu søger en afdelingsleder, som har lyst til at tage ansvar, sætte retning og indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde i skolens ledelsesteam.
Et fællesskab med både hjerte og ambitionerEt spændende og alsidigt lederjob venter dig i en hverdag, hvor tempo, variation og udvikling går hånd i hånd. Her får du ikke bare mulighed for at styrke dine faglige kompetencer, men også for at vokse som leder i et miljø, der værdsætter nysgerrighed, refleksion og initiativ.
Du bliver en del af en skole med stærke værdier og et levende engagement. Medarbejderne er dedikerede og udviklingsorienterede, elevgruppen er mangfoldig og fuld af potentiale, og forældrene bakker aktivt op om skolens arbejde. Alt sammen noget, der skaber et solidt fundament for både trivsel og ambitioner.
Som en del af vores ledelsesteam, på fem personer, træder du ind i et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi både støtter og udfordrer hinanden for at blive endnu bedre. Vi tror på, at gode resultater skabes i fællesskab, og hos os er der plads til både faglig sparring, grin i hverdagen og en ordentlig omgangstone.
Hvad kommer du med?Vi søger en erfaren afdelingsleder, der er en tydelig og nærværende del af vores fællesskab, og som gør en reel forskel for vores elever, medarbejdere og skole. Du er optaget af at lytte til og inddrage medarbejderne, og du arbejder målrettet med at udvikle deres kompetencer og sætte en klar faglig retning.
Udover det så ser vi gerne at du:- er læreruddannet – gerne med en lederuddannelse eller motivation for at tage en, og du bringer en naturlig nysgerrighed ind i dit arbejde, hvor du aktivt søger dialogen og har blik for fælles løsninger.
- skaber tillid gennem din måde at være på: respektfuld, tydelig og ærlig. Samtidig bidrager du aktivt til et positivt og professionelt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og trivsel går hånd i hånd med ambitioner. Du arbejder struktureret og har sans for at skabe overblik og fremdrift, så opgaver bliver fulgt helt til dørs.
- I en hverdag, der til tider kan være travl og kompleks, formår du at bevare roen og overblikket, og møder både børn og voksne med nærvær. Du træffer beslutninger med afsæt i dialog og involvering, og du ser værdien i at lytte til både medarbejdere, elever og forældre, når retning skal sættes.
- Du motiveres af at indgå i et tæt og forpligtende ledelsessamarbejde, hvor vi spiller hinanden gode, og hvor du både har lyst til og mod på løbende at udvikle dine ledelseskompetencer.
Hvad skal du?Vi løfter opgaverne sammen, samtidig med at du får et tydeligt selvstændigt ansvarsområde. Opgavefordelingen er fleksibel, og vi lægger vægt på, at du får mulighed for at bringe dine styrker og erfaringer i spil, så du kan være med til at sætte retning og gøre en reel forskel.
Som afdelingsleder får du det overordnede ansvar for udvikling og ledelse af medarbejdernes pædagogiske arbejde med elevernes læring og trivsel på 1.– 6. klassetrin.
Derudover får du et pædagogisk medansvar for udviklingen af Nordstjerneskolens samlede tilgang til fremtidens læring i samarbejde med resten af ledelsesteamet.
Dine opgaver vil bl.a. være:- Pædagogisk udvikling og personaleledelse
- Administrative og ledelsesmæssige opgaver i relation til skolens daglige drift
- Planlægning af skoleåret, fagfordeling og arbejdstid
- Samarbejde med medarbejdere, forældre, Kompetencecenter, PPR og andre samarbejdspartnere om klassernes og det enkelte barns læring og trivsel
Nordstjerneskolen har en vision”Vores vision er at vores elever oplever læring som meningsfuld, progressiv og virkelighedsnær i et fællesskab præget af respekt og tillid. Vi vil løfte alle elever til deres bedste potentiale og give dem mod på livet og lyst til at lære – fagligt, socialt og personligt.”Med afsæt i vores vision arbejder vi målrettet med projektorienteret og scenariebaseret undervisning, så eleverne oplever undervisningen som meningsfuld og vedkommende. Derfor arbejder vi også ud fra en systemisk og narrativ tænkning og ser fællesskabet som et sted, hvor forskellighed beriger.
Vi tror på, at stærke fællesskaber skabes gennem respekt og tillid, at god skole udvikles gennem vedvarende læring, og at udvikling kræver mod – mod til at tage ansvar, mod til at prøve nyt og mod til at stå sammen, også når det er komplekst. Vores værdier – respekt, tillid, læring og mod – skal kunne mærkes of opleves i hverdagen.
Hos os går det lokale engagement og det globale udsyn hånd i hånd, til gavn for elevernes dannelse, nysgerrighed og forståelse af verden omkring dem. Vi er en skole, der både prioriterer det nære samarbejde i lokalmiljøet og samtidig har et internationalt perspektiv. Det kommer blandt andet til udtryk gennem samarbejdet med idrætsforeninger i Helsinge, herunder vores sportstalentlinje, samt gennem vores relation til en japansk venskabsby og deltagelse i Erasmus projekter.
Det praktiskeHar du spørgsmål eller generelt bare lyst til at vide mere, så lad os tale med hinanden. Konstitueret skoleleder Mette Droob Olsen vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 82 45. Kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.
Du er også meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.
Læs mere om Nordstjerneskolen på Facebook:
Nordstjerneskolen Gribskov og på skolens hjemmeside:
NordstjerneskolenStillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt, men uden højeste arbejdstid.
Læs mere om at være leder i Gribskov.
Tiltrædelse den 1. august 2026 og løn efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtalerEr du interesseret, så send din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest mandag den 25. maj 2026. Vi glæder os til at modtage det.
1. samtale afholder vi den 2. juni 2026 og 2. samtale afholdes den 9. juni 2026.
Vi benytter test ifm. rekruttering til de ansøgere, der går videre til 2. samtale.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.