WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til specialiseret helhedstilbud for voksne – Kysten i Nysted på Lolland
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.481
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Faglig nysgerrig pædagog til børnehavegruppe i vores skønne institution Børnehuset Scandiagade
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog til både at varetage undervisning i en børnehaveklasse og til at varetage pædagogiske aktiviteter i KKFO'en på Skolen på Islands Brygge
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Pædagoger og pædagogmedhjælpere til Rugvej-Vindsuset i Brønshøj
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogiske medarbejdere til vuggestuen i De Syv Have
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Projektleder (konsulent/specialkonsulent) til implementering af Den Fælles Sterilcentral på Rigshospitalet (projektansættelse)
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Leveté Room Sælger – Sjælland & Fyn
Levete Room - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Søværnets heraldiker
Holmen: Nyholm - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Juridisk team søger kollega med godt humør og gåpåmod
Styrelsen for IT og læring København - København
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Erfarne eller nyuddannede sygeplejersker søges til uddannelsesstilling i intensivsyge-pleje på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog/pædagogisk medarbejder til børnehaven i Trylleskoven i Valby
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Forløbskoordinator til kræftpakkeforløb
Rigshospitalet - København

Afdelingsleder til specialiseret helhedstilbud for voksne – Kysten i Nysted på Lolland

Er du vores nye afdelingsleder på Kysten, hvor en stabil og fagligt stærk medarbejdergruppe hver dag går på arbejde for at skabe de bedste rammer for vores borgere?
Har du ledelseserfaring, stærk faglighed og lyst til at være tæt på både medarbejdere, drift og udvikling?

Så læs videre her.

Kysten er et veldrevet bo- og dagtilbud for mennesker med varig nedsat psykisk udviklingshandicap samt dom til anbringelse. Vi arbejder med mennesker, hvor kompleksitet, relationer, struktur og faglig dømmekraft er en del af hverdagen. På Kysten handler det først og fremmest om hjerterum og plads til forskelligheder. Vi tror på, at alle fortjener en plads i livet – uanset baggrund eller tidligere handlinger. Vi ser mennesket bag historien og skaber et miljø, hvor tryghed, udvikling og drømme kan få plads.

Du leder med retning, faglighed og blik for udvikling
Vi leder efter en erfaren afdelingsleder inden for det specialiserede socialområde, som har eller ønsker at tage en diplomuddannelse i ledelse.

Som afdelingsleder bliver du en vigtig del af Kystens videre udvikling. Du skal kunne balancere respekten for en stærk eksisterende kultur med modet til at stille gode spørgsmål, skabe tydelige rammer og bidrage til faglig udvikling. Vi leder efter dig, der med engagement, overblik og ledelseserfaring kan være med til at sætte retning, motivere og inspirere medarbejderne på Kysten. For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du hviler i dig selv og din ledelsesstil. Du skal kunne skabe ro, tydelighed og følgeskab – også når hverdagen er kompleks, og der skal træffes beslutninger tæt på praksis.

Du har ansvar for den daglige ledelse af en medarbejdergruppe med høj faglighed og stort engagement. Du er tæt på opgaveløsningen, men skal samtidig kunne løfte blikket og have det lange lys på i forhold til både drift, udvikling, samarbejde og arbejdsmiljø. Du formår at stille de gode spørgsmål, lytte, reflektere og omsætte retning til konkret praksis sammen med medarbejderne.

Som afdelingsleder forventer vi at du

  • sikrer at medarbejderne har de rette forudsætninger for at kunne løse deres opgaver
  • definerer klare mål og rammer for opgaverne i hverdagen
  • er god til at planlægge, prioritere og uddelegere opgaver
  • bidrager til at sætte holdet af dygtige medarbejdere
  • giver tydelig faglig instruktion, sparring og opfølgning på opgaveløsningen
  • understøtter høj faglighed, trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • kan samarbejde tæt med både tilbudsleder, medarbejdere, pårørende, myndighed og øvrige samarbejdspartnere
Du bliver en del af et lille og stærkt lederteam
Som afdelingsleder bliver du en del af Kystens lederteam sammen med tilbudslederen. Du kommer tæt på både den daglige drift, den faglige udvikling og de ledelsesmæssige prioriteringer, der skal understøtte et trygt og fagligt stærkt tilbud for borgerne.

Du får et tæt samarbejde med medarbejderne på Kysten og bliver samtidig en del af et større fagligt og ledelsesmæssigt fællesskab i Københavns Kommune. Her samarbejder vi med kompetente konsulenter inden for blandt andet det social- og sundhedsfaglige område, arbejdsmiljø og HR. Selvom Kysten ligger i naturskønne omgivelser i Nysted på Lolland, er vi en tydelig og aktiv del af Københavns Kommune, og du skal derfor forvente månedlig mødeaktivitet i København.

Om Kysten
På Kysten arbejder vi hver dag ud fra vores fælles kerneopgave: I fællesskab at fremme trivsel og tryghed, støtte livsmestring og skabe plads til drømme.

Kysten er et helhedstilbud, hvor borgerne støttes hele vejen rundt om hverdagslivet – både i botilbuddet og gennem beskæftigelse og aktiviteter i dagtilbuddet. Hverdagen rummer blandt andet relationsarbejde, ADL-støtte, fællesskaber, brændeflækning, keramikproduktion og kreative aktiviteter.

Vores faglige fundament tager afsæt i neuropædagogik og psykologi kombineret med LA2U. Vi er i gang med at implementere LA2U som fælles metode, og erfaring med eller kendskab til LA2U er derfor en fordel.

Vi ligger i naturskønne omgivelser helt ned til vandet i Nysted med egen sansesti, bålhytte, sanserum, motionsrum og biograf. I videoen herunder får du et indblik i vores hverdag, faglighed og særlige rammer ved vandet. Se vores video her.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt. Forventet opstart er den 1. oktober 2026. Ansættelse sker efter gældende overenskomst for ledere. Vi indhenter referencer og straffeattest inden ansættelse.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen eller målgruppen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Christine Foli Bjerndrup på 30 63 41 18, og du er også velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en snak om stillingen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder 1. samtaler tirsdag den 18. august i Nykøbing Falster. Vi gør opmærksom på, at vi først dagen før kontakter kandidater telefonisk.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Christine Foli Bjerndrup
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 30 63 41 18
Ansøgningsfrist 16/08/2026
Valgt stilling