WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 16/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingstandlæge til Voksentandplejen i Aarhus Kommune
Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
Ny
favourite-job-icon
Afdelingstandlæge til Voksentandplejen i Aarhus Kommune
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 13/08/2026
favourite-job-icon
Afdelingstandlæge i ortodonti - Tandplejen Aarhus
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Sjælden chance for erfaren pædagogmedhjælper
Spentruplilleby - Randers

Afdelingstandlæge til Voksentandplejen i Aarhus Kommune

Om jobbet:
Stillingen som afdelingstandlæge i omsorgs- og socialtandplejen er ledig hos Voksentandplejen i Aarhus kommune.

Brænder dit tandlægehjerte for at hjælpe de mest sårbare patienter, har du lyst til at indgå i den faglige ledelse af Voksentandplejen i Aarhus og være med til at præge en afdeling i udvikling, så byder vi på en spændende stilling.

I Voksentandplejen er vi i gang med flere forandringer – blandt disse er en omorganisering af omsorgstandplejen og en snarlig indflytning i et helt nyt centralt klinikhus, hvor en del af vores patienter i special- og omsorgstandplejen skal behandles. 

Vi arbejder med fokus på at møde vores patienter med respekt og nysgerrighed, og vi behandler tandfaglige udfordringer under hensyn til borgerens behov, ønsker og formåen. 

Vi løser langt de fleste opgaver i eget regi, bl.a. med Trios-scannere, egne teknikere og narkosebehandlinger.

Som afdelingstandlæge for omsorgs- og socialtandplejen, vil du i fællesskab med lederen af Voksentandplejen, der også er afdelingstandlæge i specialtandpleje, stå for den faglige ledelse på tværs af alle tre myndighedsområder. Det vil være et samarbejdsrum med plads til fordybelse og nysgerrighed, og et fælles ledelsesrum med fokus på trivsel, udvikling og kvalitet.
 


Vores forventninger til dig:

  • Du er en erfaren tandlæge, gerne med erfaring inden for Voksentandplejens myndighedsområder.
  • Du kan omstille dig hurtigt mellem det strategiske og operationelle niveau.
  • Du skal have lyst til at dele din arbejdstid mellem egne behandlinger, supervision og medledelse. 
  • Du har en nysgerrig og løsningsorienteret tilgang til din tandfaglighed.
  • Du trives med faglige udfordringer.
  • Du ser alle i teamet, som essentielle for opgaveløsningen. 
  • Du kan kommunikere roligt og tydeligt.
  • En ansættelse med minimum 4 ugentlige arbejdsdage, men meget gerne fuld tid. Fordelingen mellem kliniske og administrative opgaver tilpasses løbende.
     



Vi tilbyder:

  • Ca. 35 engagerede kolleger.
  • Fokus på videreuddannelse og plads til faglig udvikling.
  • En hverdag med blanding af klinik og administration.
  • Tæt samarbejde med lederen af Voksentandplejen, hvor du indgår i en understøttende ledelsesfunktion.
  • Mulighed for et fagligt fællesskab med de øvrige Afdelingstandlæger i Tandplejen Aarhus.
  • Ledelsesmæssig og faglig udvikling.

     


Løn og ansættelse:
Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. oktober.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles med udgangspunkt i grundløn for afdelingstandlæger.



Hvis du vil vide mere:
tandplejenaarhus.dk kan du læse mere om de opgaver, vi løser.   
Du er også meget velkommen til at kontakte leder af Voksentandplejen Janne Eriksen og høre nærmere om stillingen: erjan@aarhus.dk; tlf. 21430579.


Ansøgning
Send din ansøgning via knappen ”Ansøg” - inkl. kopi af eksamensbevis og relevante bilag.
Du får en kvittering på mail, når vi har modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfrist søndag 16. august 2026
Samtaler holder vi tirsdag 25. august 2026


Vi glæder os til at høre fra dig.
 


Om os
Voksentandplejen i Aarhus har omkring 1200 specialtandplejepatienter, 2500 omsorgstandplejepatienter og en socialtandpleje, der servicerer ca. 500 patienter om året. Derudover betjener Tandplejen Aarhus cirka 85.000 børn og unge i alderen 0-21 år. Læs mere om os på tandplejenaarhus.dk
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Firma Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Janne Eriksen
Kommune Aarhus
Telefonnr. 21430579
Ansøgningsfrist 16/08/2026
Valgt stilling