WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
AI & Automation Solution Specialist søges – Brug din forretningsforståelse til at bygge løsninger med AI
SKATEPRO ApS - Favrskov
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
AI & Automation Solution Specialist søges – Brug din forretningsforståelse til at bygge løsninger med AI
SKATEPRO ApS - Favrskov
Ansøgningsfrist: 02/07/2026
favourite-job-icon
Erfaren Sælger
TMPO Silkeborg ApS - Silkeborg

AI & Automation Solution Specialist søges – Brug din forretningsforståelse til at bygge løsninger med AI

Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når forretningsforståelse og teknisk kunnen mødes. Er det dig, som kan udfylde den rolle?

Hos SkatePro har vi leveret udstyr til actionsport siden 1996, og i dag sælger vi online i mere end 30 lande til over 5 millioner kunder. Vi bevæger os hurtigt – og vi har brug for en, der kan omsætte forretningsbehov til konkrete AI- og automatiseringsløsninger, og som selv står for at få dem bygget, testet og sat i drift.

Det her er ikke en rådgiverrolle. 80% af din tid går med at bygge selv. Resten går med at sikre det rigtige fundament til, at andre kan bygge.


Om stillingen
Vi har et voksende behov for nogen, der kan omsætte reelle forretningsbehov til konkrete AI- og automatiseringsløsninger – og understøtte at andre kan bygge trygt. Hos os spiller AI sammen med hele forretningen: kundeservice på tværs af 30+ markeder og sprog, et katalog på 20.000 unikke produkter, lager og logistik, indkøb og marketing.

Du forstår kode, databaser og API'er godt nok til at bygge og debugge selv. Du kender AI-landskabet – agentiske værktøjer som Claude Code, agent-definitioner, AI skills og prompt engineering – og du holder dig forrest i udviklingen. Du leverer hurtigt, og du måler værdien af det, du bygger.

Du behøver ikke komme fra en klassisk udviklerrolle. Måske har du en baggrund i eCommerce, produkt eller operations – og er en systemisk tænker, der med AI har fået muligheden for at bygge selv. Det afgørende er, at du eksekverer, og at du skaber resultater.

Hos SkatePro tror vi på, at hvis vi hver især hele tiden stræber efter at blive bedre, så rykker vi os også helt naturligt i den rigtige retning som virksomhed. Så hvis du har lysten til at involvere dig, garanterer vi, at vi gør alt for at skabe de optimale rammer for, at du kan udvikle dig.


Dine ansvarsområder vil inkludere

  • Bygge AI- og automatiseringsløsninger hands-on – fra idé til produktion, på tværs af afdelinger som kundeservice, indkøb, lager og marketing.

  • Identificere konkrete forretningsproblemer og designe og eksekvere løsningerne selv – ikke uddelegere dem.

  • Arbejde hands-on med databaser, API'er og workflows i moderne automatiseringsplatforme og AI-værktøjer.

  • Bygge og iterere med AI-agents, skills, harnesses og prompt engineering.

  • Holde dig forrest i AI-udviklingen og hurtigt få ny teknologi i spil, hvor det giver værdi.

  • Enable hele organisationen til at bygge workflows, interfaces og connecte processer.

  • Levere business value hver eneste uge.

Vi forestiller os, at du

  • Er handlingsorienteret og resultatdrevet – det vigtigste er det, der er bygget og kører.

  • Har stærk forretningsforståelse – du ved, hvad der skaber værdi, og prioriterer derefter.

  • Har hands-on erfaring med databaser, dataflows og API'er.

  • Har praktisk erfaring med AI-agents, skills og prompt engineering.

  • Er analytisk og ser hullerne i osten – men får eksekveret alligevel.

  • Er disciplineret og struktureret, uden at blive dogmatisk. Principper er et værktøj, ikke et mål.

Vi vægter mindset og evne til at lære over antal års erfaring. Har du den rette kombination af
forretningssans, tekniske færdigheder og drivkraft, finder vi niveauet sammen.


Vi tilbyder

  • Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø med store muligheder for udvikling.

  • Frihed til selv at identificere og eksekvere på muligheder, der skaber værdi.

  • Samarbejde med dygtige kollegaer fra hele Europa – på tværs af afdelinger.

  • Mulighed for at arbejde med AI og automatisering i en reel international forretningskontekst – ikke proof-of-concepts.

  • Fleksible arbejdsforhold og en stærk, uformel virksomhedskultur, der understøtter selvledelse.


Praktisk information

  • Arbejdssted: Vores hovedkontor i Søften, lidt nord for Aarhus.

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.

  • Ansøgningsfrist: Løbende – vi holder samtaler, når de rette kandidater viser sig.

  • Ansøgning: Send dit CV og din ansøgning til job@skatepro.com med emnefeltet “AI & Automation Solution Specialist”.

  • Kom og byg løsningerne, der holder SkatePro forrest.

SkatePro – og det du bliver mødt af på din første dag
SkatePro har siden 1996 støttet passionen for actionsport. I dag er vi en af verdens førende online-forhandlere inden for løbehjul, skateboards, rulleskøjter, BMX samt vinter- og vandsport – med mere end 20.000 unikke produkter på lager, salg i over 30 lande og 5+ millioner kunder verden over. Vores mission er enkel: SUPPORT, INSPIRE, GROW. Vi støtter 40 professionelle ryttere, sponsorerer 250 events om året og giver tilbage til børn
med begrænsede muligheder gennem SkatePro Giveback.


Når du træder ind ad døren hos SkatePro, bliver du en del af et internationalt team på 75+ medarbejdere fra det meste af Europa, samlet på vores lokation i Søften lidt nord for Aarhus – med eget lager, butik og værksted under samme tag. Atmosfæren er uformel og afslappet, og vi elsker at have det sjovt med hinanden, imens vi arbejder. Vi afholder årligt en masse sociale arrangementer, som du frit kan deltage i.

Lysten til at lære er drivkraften i vores organisation. Det betyder, at hvis du har idéerne og evnen til at eksekvere, får du ansvaret. På den måde sikrer vi, at vi som organisation ikke står stille i et foranderligt marked – og at vi fortsat kan yde verdens bedste kundeservice og support til alle, fra begyndere til professionelle. Vi håber, du vil med på rejsen sammen med os.

Firma SKATEPRO ApS Følg
Arbejdsadresse Omega
Postnr.: 8382
Kommune Favrskov
Ansøgningsfrist 01/08/2026
Valgt stilling