Vil du være med til at styrke Erhvervsministeriets brug af AI og implementere teknologien bredt i ministeriet? Er du passioneret for AI, teknisk velfunderet, og kan du omsætte potentialer til holdbare AI-løsninger, der skaber værdi for medarbejdere og borgere? Så er du måske vores nye AI-udvikler i Erhvervsministeriets LLM-team i Erhvervsstyrelsen.
Om jobbet Som AI-udvikler vil du spille en central rolle i udviklingen, implementeringen og vedligeholdelsen af AI-løsninger, der effektiviserer arbejdsopgaver eller højner kvalitet for borgere og virksomheder på tværs af hele Erhvervsministeriet.
Vores primære fokus er på generativ AI, men du vil få mulighed for at bringe dine egne digitale idéer, teknologiske evner og metoder i spil, hvor det giver værdi. Vi bygger og implementerer i nært samspil med forretningen og med forståelse for den virkelighed og infrastruktur, som løsningerne skal fungere i.
Du vil få en teknisk nøglerolle, og dine opgaver vil som udgangspunkt bestå i at udvikle, implementere og vedligeholde AI-løsninger internt til ministeriets medarbejdere eller eksternt til brugere af ministeriets IT-services. Du vil derudover blive faglig specialist og sparringspartner for vores kolleger ift. at integrere AI i forskellige IT-systemer eller implementere AI til understøttelse af opgaveløsning.
Du vil blive ansat i Erhvervsstyrelsen, men teamet har ansvar for at udvikle og drive AI-løsninger, der går på tværs af hele Erhvervsministeriet. Erhvervsstyrelsen har en omfattende IT-portefølje og en stor IT-organisation, som er præget af en sund blanding af meget erfarne profiler og unge talenter. Du bliver en del af et team af dedikerede kolleger, der kombinerer kompetencer inden for softwareudvikling, analyse og innovation, så vi i fællesskab kan nyttiggøre generativ AI. Sammen med kolleger i ministeriet går vi forrest for at være på forkant med AI-potentialer, implementere tekniske løsninger samt sikre, at juridiske og sikkerhedsmæssige krav overholdes.
Om dig- Du har formentlig nogle års erfaring fra en virksomhed eller offentlig organisation, hvor du har arbejdet inden for feltet IT, digitalisering og AI. Du kan også være nyuddannet med relevant erfaring fra fx studiejob.
- Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund inden for IT, softwareudvikling, datalogi el.l. med en kandidatuddannelse fra et universitet eller en teknisk erhvervsuddannelse.
- Du har et grundlæggende kendskab til AI og brug af LLM’er. Ideelt set har du erfaring med Microsoft Azure-platformen, herunder hvordan man opsætter, konfigurerer og administrerer ressourcer i Azure-miljøet. Det er en fordel, hvis du kender til Azure OpenAI services og AI Foundry samt opsætning og kørsel af containerbaserede applikationer via Azure Container Apps eller virtuelle maskiner.
- Du besidder formentlig programmeringsfærdigheder i fx Python, og du har erfaring med eller forståelse for API- og MCP-integrationer. Kendskab til DevOps-processer, Docker, Github og databasehåndtering (SQL og vectordatabaser) er en fordel.
- Du formår at arbejde struktureret og fokuseret med at løse komplicerede tekniske opgaver. Du er opsat på at hjælpe dine kolleger og organisation vha. AI-understøttelse, og du møder dine samarbejdspartnere med nysgerrighed og højt engagement.
Om os LLM-teamet er placeret i Erhvervsstyrelsen, men samarbejder med og leverer løsninger til hele Erhvervsministeriets koncern. Vi arbejder for at forbedre services og effektivisere kerneopgaver vha. generativ AI. Vi bygger, implementerer og vedligeholder AI-løsninger og indgår i det tilhørende arbejde med compliance og sikkerhed.
Om Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer rundt om i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.
Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.
Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på
www.erst.dk.
Om ansættelsen Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg. Indplacering vil som udgangspunkt være efter kvalifikationer.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for selskabskontrollen Mads Bonde Clausen på 91 39 94 52. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Birch på tlf. 91 33 71 39.
Interesseret? For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følg instruktionerne. Din ansøgning, CV og eksamenspapirer med stempel og underskrift skal være modtaget
senest torsdag den 8. januar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 3 og 4. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.
Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her:
https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen