WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 15/06/2026
Ny
favourite-job-icon
AI-udviklere til Statens It
Statens It - Ballerup
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
Ny
favourite-job-icon
AI-udviklere til Statens It
Statens It - Ballerup

AI-udviklere til Statens It

Vil du være med til at udvikle og drive avancerede AI-løsninger baseret på moderne sprogmodeller og skabe værdi for den offentlige sektor?

I Statens It arbejder vi med at udvikle og drifte vores egen on-premises AI løsninger, der understøtter myndigheder i deres daglige arbejde med AI.

Vi udvikler og drifter blandt andet vores RAG platform, hvor vores kunder kan opbygge deres egne AI-assistenter baseret på egne data i et sikkert miljø.

Om stillingen Som AI programmør bliver du en central del af udviklingen af vores AI-platforme og løsninger. Du vil indgå i et mindre udviklingsteam med stor mulighed for at præge både arkitektur, teknologivalg og de konkrete løsninger

  • Udvikling og vedligeholdelse af AI-baserede løsninger og platforme
  • Arbejde med egne sprogmodeller og AI-systemer i et lukket miljø
  • Design og implementering af API’er og mikroservices
  • Integration af AI i eksisterende systemer og services
  • Arbejde med prompt engineering, context management og AI workflows
  • Udvikling af løsninger hvor kunder kan anvende egne data i AI
  • Samarbejde med arkitekter, sikkerhed og forretning om AI-løsninger
Om dig Du er en holdspiller, som værdsætter godt samarbejde og tager ansvar for både dine egne og teamets opgaver.

Vi forestiller os, at du har en stærk teknisk baggrund inden for softwareudvikling og AI samt erfaring med at udvikle og arbejde med moderne AI-løsninger og sprogmodeller.

Du trives i et miljø med høj kompleksitet og har lyst til at være med til at forme fremtidens AI-løsninger i staten.

Vi forestiller os, at du:

  • har stærke programmeringskompetencer med erfaring i Python
  • har erfaring med at downloade og køre opensource sprogmodeller
  • har erfaring med REST API’er og mikroservices
  • har erfaring med LLMs, prompt engineering og context engineering
  • har erfaring med RAG, embeddings, vektor databaser og NLP
  • har evne til at arbejde rådgivende med kundekontakt
  • ved hvad Hugging Face er.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med offentlige it-miljøer, sikkerheds-standarder og compliance.

Om os I Statens It spiller vi en central rolle i udviklingen af fremtidens AI-løsninger til den offentlige sektor. Vi arbejder med egne sprogmodeller og platforme, der gør det muligt for myndigheder at anvende AI sikkert og effektivt på deres egne data.

Du bliver en del af et mindre udviklingsteam, der arbejder med moderne AI-teknologier og platforme, hvor du får stor mulighed for at præge både løsninger og retning.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling og udvikling er i fokus, og hvor der er gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Teamet består af engagerede kollegaer med højt fagligt niveau, hvor der også er plads til en uformel tone i hverdagen.

Hos os vægter vi samarbejde og videndeling højt, og vi tror på, at tæt dialog på tværs af organisationen er afgørende for gode løsninger. Samtidig tilbyder vi fleksible rammer, hvor hjemmearbejde kan aftales efter behov og opgaver.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef, Hasse Wehner på telefon 5157 8140 eller på mail: Hasse.Wehner@statens-it.dk.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 15. juni 2026.

Vi håber på at kunne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Firma Statens It Følg
Kontaktperson Hasse Wehner
Arbejdsadresse Lautruphøj
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 51578140
Ansøgningsfrist 15/06/2026
Valgt stilling