Har du interesse for erhvervsstatistik og har du lyst til et job, hvor du skal kombinere økonomisk indsigt med programmering og databehandling? Så er du måske vores nye kollega i Erhvervslivets Udvikling hos Danmarks Statistik. Det er ikke vigtigt, om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring – derimod er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med databehandling og statistikformidling, og at du er frisk på at kaste dig over programmering i forbindelse med statistikproduktionen.
Jobindhold I Erhvervslivets Udvikling udarbejdes en række erhvervsstatistikker baseret på administrative kilder og indberetninger fra virksomheder. Statistikkerne, som offentliggøres med årlig frekvens, beskriver fx erhvervslivets
strukturer og
økonomiske resultater, samt forskellige aspekter vedrørende virksomhedernes
globalisering.
Du vil til en start blive involveret i arbejdet med vores strukturstatistik om
firmaer og i de arbejdsprocesser, som fører frem til en offentliggørelse, dvs. databearbejdning, validering, analyse og formidling. Samtidigt bliver du involveret i nogle forskellige udviklingsprojekter, som vi arbejder på i samarbejde med andre kontorer i Danmarks Statistik og med nationale og internationale samarbejdspartnere. Senere vil du også blive inddraget i arbejdet med at omlægge produktionssystemer til mere ensartede og moderne værktøjer.
Kontoret består pt. af 17 medarbejdere, som er godt fordelt mht. både køn, uddannelsesbaggrund, faggrupper og erfaring.
Kvalifikationer Du vil blive grundigt oplært af dine kollegaer, men vi har fokus på, at du har erfaring (fx via din uddannelse) med databearbejdning og programmering i fx Python, R eller SAS. Det er også vigtigt for os, at du har stor lyst til at arbejde med de processer, som fører frem til offentliggørelse af pålidelige erhvervsstatistikker – både selvstændigt, men i høj grad også i samarbejde med andre.
Vi forestiller os, at du har en kandidatgrad inden for samfunds- eller naturvidenskab.
Løn og ansættelse Løn og ansættelsesvilkår sker efter kvalifikationer i henhold til den relevante overenskomst. Der kan evt. forhandles kvalifikationstillæg til stillingen.
Ansættelsen finder som udgangspunkt sted som fuldmægtig efter den gældende overenskomst for akademikere indgået mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer.
Anættelsen vil være på fuldtid med ansættelse hurtigst muligt.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Martin Ausker på tlf. 42168216 eller e-mail
mau@dst.dk Ansøgning Send os din ansøgning, CV og kandidatbevis/eksamenspapirer mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
Ansøgningsfristen er 10. maj 2026.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Kort om Danmarks StatistikDanmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Læs mere og se vores film om Danmarks Statistik
her