WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/07/2026
favourite-job-icon
Akademisk sagsbehandler til Forsvarets Forsyningstjeneste
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Sødalsparken - Aarhus
Antal ledige jobs
933
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Kundeservice Sverige
Proshop a/s - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Legende og positiv pædagogmedhjælper søges
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 25/07/2026
favourite-job-icon
Ejendomsadministrator søges til Ejendomsselskabet Emilienborg i Århus
HR navigator ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Vi søger deltidstjenere i Aarhus C
Smag & Slægt ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til vuggestuen i DII Børnenes Have pr. 1. august 2026 med 37 t/u.
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
BØRNEHUSET VANDET SØGER EN PÆDAGOGMEDHJÆLPER, 37 TIMER I OPGAVEBESTEMT ANSÆTTELSE
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent / Hjemmehjælper med omsorgsgen søges til Aarhus Syd og til Risskov
Casa Danmark ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Søg denne drømmestilling, som pædagogmedhjælper i Børnehaven Guldbryllupsasylet (37 t/u) pr. 1. juli 2026 eller snarest derefter i Frederiksbjerg Dagtilbud
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
favourite-job-icon
Holmstrupgård søger køkkenmedhjælper - 15 timer ugentligt
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Kom og vær med til at gøre Paletten endnu bedre
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistent til Forsvaret i Aabyhøj/Østjylland
Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Forsvarets Sanitetskommando - Aarhus
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Sjælden chance for erfaren pædagogmedhjælper
Spentruplilleby - Randers

Akademisk sagsbehandler til Forsvarets Forsyningstjeneste

Brænder du for at omsætte komplekse strategier til virkelighed gennem stærke relationer og tæt samarbejde? Vil du være et centralt omdrejningspunkt i opbygningen af Forsvarets kampkraft? Og motiveres du af en alsidig hverdag med stor indflydelse og en bred kontaktflade? Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Forsvarets Forsyningstjeneste er en selvstændig myndighed under den Operative Støttekommando. Vores kerneopgave er klar: Vi skal sikre, at Danmarks soldater har alt det materiel, de skal bruge – lige fra uniformer og ammunition til reservedele og brændstof.

Du bliver en del af en mindre, men strategisk vigtig koordinationssektion med base i Brabrand. Vores mission er at koordinere, styre og udvikle Forsvarets produktionsapparat. Lige nu har vi et særligt fokus på implementeringen af det nuværende og dynamiske forsvarsforlig 2024-2033.

Sektionen består af både uniformerede og civile medarbejdere (pt. fire engagerede kollegaer og en chef). Vi vægter det tætte samarbejde, den faglige sparring og det gode humør højt. Hos os deler vi vores viden, og vi støtter hinanden, når det går stærkt. Vi stræber efter et arbejdsmiljø præget af arbejdsglæde, personlig udvikling og en sund work-life-balance – det mener vi er forudsætningen for, at vi kan løse vores komplekse opgaver sammen.

Om stillingen
Som vores nye kollega får du en synlig og udadvendt nøglerolle. Dit hovedfokus bliver at understøtte cheferne og de ca. 600 medarbejdere i forsyningstjenesten, så organisationen spiller optimalt sammen. Opgaverne er tværorganisatoriske, og du vil opleve en dynamisk hverdag, der præges af både interne initiativer og eksterne, politiske beslutninger.

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Sikre strategisk synergi: Du medvirker til, at logistikken tænkes smart ind i de nye tiltag fra forsvarsforliget. Det gør du blandt andet ved at udarbejde kvalificerede skøn over konsekvenser for personel, bygninger og materiel under rammerne af forsvarsforliget.
  • Være det naturlige bindeled i nogle sammenhænge (POC): Du indtager en central funktion i møder og arbejdsgrupper. Du bliver ansigtet udadtil og det primære kontaktpunkt på tværs af organisationen, over for kunder og i forbindelse med tværgående analyser.
  • Agerer ambassadør: Du repræsenterer chefen for Forsvarets Forsyningstjeneste og formidler divisionens interesser, visioner og mission med gejst og gennemslagskraft.
  • Understøtte driften og ledelsen: Du udarbejder og følger op på mål, målstyring og forligsrapporteringer, og du træder til ved klassiske myndighedsopgaver som aktindsigter, høringer og borgerhenvendelser, når sektionen har behov for det.
Om dig
Du har en akademisk uddannelse på kandidatniveau, som har givet dig en stærk analytisk værktøjskasse. Du har en naturlig interesse for det organisatoriske og politiske spil i en omskiftelig verden. Har du erfaring fra Forsvaret, er det et stort plus, men det vigtigste er din indstilling og dine personlige kompetencer.

Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Du er en naturlig relationsbygger: Du kommunikerer ubesværet på alle niveauer i en organisation og trives med at skabe gejst og følgeskab omkring fælles mål.
  • Du motiveres af dynamik: Du trives i et miljø, hvor vejen til målet ikke altid er skåret ud i pap. Du griber uforudsigelighed med et positivt mindset, og du bevarer overblikket og det gode humør – også når hasteopgaver ændrer dagens planer.
  • Du er initiativrig og handlekraftig: Du kaster dig med glæde over nye udfordringer, tager ansvar og lærer hen ad vejen. Samtidig formår du at samle trådene, følge op på beslutninger og overholde vores fælles deadlines.
  • Du vil ud i virkeligheden: Du glæder dig til lejlighedsvis at rejse rundt i landet for at besøge vores depoter og se, hvordan vores strategiske arbejde gør en forskel i praksis.
Hvad tilbyder vi dig?

  • Hurtigt ansvar og stor tillid: Du får hurtigt dine egne ansvarsområder og stor frihed til at præge opgaveløsningen.
  • Et stærkt og socialt netværk: Du får en bred kontaktflade i hele Forsvaret og bliver en del af et team, der vægter det sociale fællesskab højt.
  • Fleksibilitet og udvikling: Vi tilbyder fleksible arbejdstider, løbende sparring og gode muligheder for både personlig og faglig specialisering.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Brabrand.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschefen for Koordinationssektionen Peter Visti Svendsen på telefon 2087 5365.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 17. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operativ Støttekommando
Operativ Støttekommando er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og set-up i takt med Forsvarets udvikling.

En række funktioner er centraliseret under staben, f.eks. koordination af lærlinge og elevuddannelser på tværs af Operativ Støttekommandos enheder, personaleadministration og kommunikationsområdet. Staben er primært placeret i Brabrand ved Aarhus.

Staben består af et Ledelsessekretariat, en Administrations- og Personelafdeling, en Logistik og C2IS afdeling, en Operationsafdeling, en Planlægningsafdeling, en Policy- og Uddannelsesafdeling samt en Efterretningssektion.

Operativ Støttekommando består, ud over staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver: Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sunhedskapacitet, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organization.

Firma Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved Sødalsparken Følg
Kontaktperson Emilia Sixhøi
Arbejdsadresse Sødalsparken
Postnr.: 8220
Kommune Aarhus
Telefonnr. 51711535
E-mail 00457019@mil.dk
Ansøgningsfrist 17/07/2026
Valgt stilling