FGU Himmerland søger to alsidige og relationsstærke fuldtidsundervisere til værksteds- og almenundervisning. Det primære arbejdssted for begge stillinger er i Hobro.
Stillingerne er faste stillinger med tiltrædelse den 1. august 2026.
OM DIG:
Til begge stillinger søger vi en kollega der:
Brænder for at støtte unge i deres personlige, sociale og uddannelsesmæssige udvikling
Kan skabe trygge relationer og møder unge med tålmodighed, empati, nysgerrighed og positive forventninger
Har stærke pædagogiske og didaktiske kompetencer og kan omsætte dem til motiverende og meningsfuld undervisning
Er fortrolig med IT og Office 365 og ser digitale værktøjer som en naturlig del af undervisningen
Arbejder anerkendende og helhedsorienteret
Kan planlægge og gennemføre differentieret og tværfaglig undervisning i tæt samarbejde med kolleger og værksteder
Trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor fleksibilitet og initiativ er en naturlig del af arbejdet
Har lyst til at bringe dine fag i spil i værkstedsundervisningen og bidrage til en endnu mere helhedsorienteret undervisning, hvor dansk og sproglig opmærksomhed et centralt element
Til stillingen som værkstedsunderviser på industri forestiller vi os at du:
Er faglært smed eller tilsvarende med fleres års erfaring som udlært.
Har brede håndværksmæssige kompetencer og gerne kan indgå i undervisningen på både industri-værkstedet og på byg, bolig & anlæg.
Kan samarbejde med lokalsamfundet og lokale virksomheder om produktion, salg og praktikpladser til de unge
Har undervisningserfaring og kan tilrettelægge en struktureret hverdag for eleverne, hvor det er tydeligt for dem, hvad de skal lære, og hvad de allerede har lært.
Til stillingen som almenunderviser i dansk, DSA og ordblindevejledning forestiller vi os, at du:
Er uddannet lærer med undervisningsfag i dansk og dansk som andetsprog og brænder for at løfte unge i FGU-målgruppen og unge med dårlige skoleoplevelser, så de får styrket danskfaglige og sproglige kompetencer
Har stærke IT-kompetencer og viden om læse- og skriveteknologi for ordblinde
Kan varetage dansk- og DSA-undervisning på værkstederne, der relaterer til det praktiske arbejde inden for skolens faglige temaer. Herunder kan føre elever til prøve på niveau G, E og D.
OM STILLINGERNE:
Du får en varierende og udviklende arbejdsdag, hvor undervisningen i de almene fag, tilrettelægges så det teoretiske og abstrakte gøres håndgribeligt og virkelighedsnært.
Undervisningen tilrettelægges som udgangspunkt med 2/3 teori og 1/3 praksis. Det betyder, at almen- undervisningen i størst muligt omfang kobles til de praktiske projekter eller temaer, eleverne arbejder med, så de teoretiske fag bliver sat i tæt forbindelse med praksis.
Som værkstedsunderviser vil dine primære arbejdsopgaver vil være:
At være med til at drive værkstedet Industri, hvor du vil få rig mulighed for at præge undervisningen med netop dine ideer og kompetencer
At indtænke lokale samarbejdspartnere i undervisningen, ligesom du skal kunne sikre, at både praksis og produktion er en central del af hverdagen
At varetage praksisnær og praktisk undervisning samt varetage prøver inden for det faglige tema
At undervise i faget PASE eller dele heraf
Som underviser i dansk, DSA samt ordblindevejler vil dine primære arbejdsopgaver vil være:
Undervise i dansk og dansk som andetsprog på vores AGU og PGU hold
Afholde instruktionstimer for elever med ordblindediagnose i samarbejde med øvrige ordblindevejledere.
Samarbejde med undervisere om tilpasning af undervisningsmaterialer til ordblinde elever
Yde sparring til kolleger om tiltag, der styrker et ordblindevenligt læringsmiljø
Kunne bistå med at gennemføre ordblindetest af elever
SOM VORES NYE KOLLEGA FÅR DU:
Onboarding-proces som led i din opstart på FGU.
En arbejdsplads med en uformel omgangstone, nærværende ledelse og et stærkt fokus på løsning af kerneopgaven for FGU, og hvor samarbejdet på tværs af skolens værksteder og afdelinger er baseret på faglighed, fællesskab og fleksibilitet
Gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt et godt arbejdsfællesskab med kolleger, som alle har vidt forskellige baggrunde og kompetencer, og som er stærkt engagerede i arbejdet med vores unge.
Nogle fantastiske kollegaer, som vægter sammenholdet og samværet højt.
Ønsker du at høre mere om stillingen og FGU Himmerland, er du velkommen til at sende en mail til uddannelseschef Jesper Glinvad Schultz på jgs@fguhimmerland.dk eller ringe på 98527211 i hverdagene. Alternativt kan du sende en mail til direktør Hans Jørgen Møller på hjm@fguhimmerland.dk eller ringe på 98527210 i hverdagene.
VILKÅR OG ANSØGNINGSFRIST:
Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 37 timer om ugen og aflønnes i henhold til organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU). Organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10.
Du bedes sende ansøgningen, CV og evt. relevante bilag til ban@fguhimmerland.dk senest fredag den. 26. juni 2026 kl. 12.00
Kandidater der indkaldes til samtale, får besked senest den 29. juni 2026.
Samtalerne finder sted tirsdag 30. juni 2026.
I FGU Himmerland tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Vi behandler dine personaleoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Du kan læse mere om vores persondatapolitik på vores hjemmeside fguhimmerland.dk eller få den tilsendt ved henvendelse.
Forud for en evt. ansættelse skal du give accept til, at skolen indhenter straffe- og børneattest. Attester som i sagens natur skal være pletfri, for at du fortsat kan komme i betragtning til en ansættelse.
OM FGU HIMMERLAND:
Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse eller er i beskæftigelse.
På FGU Himmerland søger vi at give vores elever en lang række muligheder for at blive klogere og dygtigere – personligt, fagligt og socialt – så de er rustet til at komme sikkert videre i uddannelse eller beskæftigelse.
Du kan læse alt om FGU Himmerland, vores afdelinger, værksteder og uddannelsesretninger her.
| Firma | FGU Himmerland - Hobro Følg |
| Kontaktperson | Michal Foss Theil |
| Arbejdsadresse | Døstrupvej |
| Postnr.: | 9500 |
| Kommune | Mariagerfjord |
| Telefonnr. | 98524066 |
| mft@fguhimmerland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 26/06/2026 |