Vil du arbejde med data i en meningsfuld kontekst og bidrage til at styrke kvaliteten i patientforløb og hospitalets udviklingsinitiativer?
Vi søger en analytisk stærk og erfaren konsulent, der vil være med til at videreudvikle den datadrevne understøttelse af kvalitetsarbejde og organisatorisk udvikling. Gennem analyser, modeller og beslutningsstøtte bidrager du til faglig kvalitet, patientsikkerhed og sammenhængende patientforløb.
Trives du i rollen som analytisk sparringspartner for ledelse, kolleger og kliniske miljøer – og kan du omsætte komplekse data til klar indsigt og anvendelige anbefalinger? – kan det være dig, vi søger.
Om stillingen Hospitalsledelsen har en klar ambition om at styrke anvendelsen af sundhedsdata i kvalitets- og udviklingsarbejdet, så data bruges mere systematisk og fremadrettet i forbedringsinitiativer og strategiske indsatser.
Du får en central rolle i at omsætte denne ambition til konkrete og værdiskabende initiativer - fra analyse og fortolkning af data til faglige anbefalinger og implementerbare løsninger i tæt samarbejde med ledelse og klinik.
Om os Stillingen er tværgående på tværs af to stabsenheder - Forskning, Innovation og Digitalisering samt Kvalitet og Patientforløb, som begge er forankret i Afdeling for Kvalitet, Sammenhæng og Udvikling.
Du bliver organisatorisk placeret i Forskning, Innovation og Digitalisering, hvor du indgår i et fagligt miljø med solid dataforståelse og udviklingsfokus. Her får du en central rolle som analytisk sparringspartner og bidrager aktivt til at udvikle afdelingens arbejde med data i kvalitets- og udviklingsindsatser.
Du samarbejder tæt med kolleger i Kvalitet og Patientforløb samt med hospitalets dataenhed for at sikre sammenhæng, høj datakvalitet og fremdrift i opgaver og initiativer.
Afdelingen er tværfaglig og arbejder tæt sammen med kliniske miljøer, øvrige stabe og eksterne samarbejdspartnere. Vi omsætter behov og viden til løsninger, der understøtter faglig kvalitet og skaber værdi for patienter og klinik.
Dine arbejdsopgaver Du kommer bl.a. til at arbejde med:
A
nalyse og datadrevet udvikling - Udvikle og gennemføre analyser af patientforløb og klinisk praksis med henblik på systematisk kvalitetsforbedring
- Identificere variation og forbedringspotentialer og omsætte resultater til konkrete og handlingsanvisende anbefalinger i tæt samarbejde med kliniske miljøer
- Udarbejde analyser og scenarier, der kvalificerer prioriteringer og tværgående ud-viklingsinitiativer
- Bidrage til opbygning og videreudvikling af solide og gennemsigtige datagrundlag, der sikrer høj kvalitet og troværdighed i analyserne
Udviklingsinitiativer, implementering og formidling - Indgår som analytisk ressource i strategiske og tværgående udviklingsprojekter, hvor data omsættes til praktiske løsninger
- Udvikle beslutningsstøtte og visualiseringer, der gør komplekse analyser anvendelige i klinisk og ledelsesmæssig praksis
- Bidrage til videreudvikling af analyse- og rapporteringsløsninger, herunder styrkelse af datakvalitet, struktur og automatisering
Om dig Vi forestiller os, at du har:
- En relevant videregående uddannelse med tyngde i fx statistik, datalogi, folkesundhedsvidenskab, ingeniørvidenskab eller lignende
- Stærke analytiske kompetencer og erfaring med at anvende data til beslutningsstøtte og kvalitetsforbedring
- Erfaring med analyse af patientforløb eller kliniske data samt forståelse for, hvordan datagrundlag opbygges og kvalitetssikres
- Erfaring med Python og/eller R og gerne SQL til dataudtræk og databehandling
- Erfaring med at formidle komplekse analyser til ledelse og kliniske miljøer på en måde, der skaber retning og handling
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Sundhedsplatformen (SP), DAP eller tilsvarende dataplatforme samt erfaring med visualiseringsværktøjer som Power BI.
Som person arbejder du struktureret og selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og leverer høj faglig kvalitet. Du trives i samarbejdet med mange interessenter og kan bevare overblik og fremdrift i opgaver, der spænder fra analyse til implementering.
Ansættelsesvilkår:Stillingen er 37 timer/uge. Ansættelse og løn efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.
Vi har kontor på Gentofte hospital, men der vil være aktiviteter på både Gentofte og Herlev hospital.
Ansøgning og kontakt: Ansøgningsfrist er den 17. marts 2026.
1. samtale forventes afholdt i uge 12 og eventuelle 2. samtaler forventes afholdt i uge 13.
Tiltrædelse 1. maj 2026.Vil du vide mere? Kontakt enhedschef Henriette Raaschou tlf. 29 28 51 18 for spørgsmål om stillingen.