WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Ambulance Sjælland søger APM til Område syd Maribo/Nakskov (akutbil og ambulance)
Region Sjælland - Lolland
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Ambulance Sjælland søger APM til Område syd Maribo/Nakskov (akutbil og ambulance)
Region Sjælland - Lolland
Ansøgningsfrist: 11/05/2026
favourite-job-icon
Områderedder, fast døgnvagt til Område Syd, Ambulance Sjælland
Region Sjælland - Lolland
Ansøgningsfrist: 28/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være en del af BUGHI
BUGHI - Slagelse

Ambulance Sjælland søger APM til Område syd Maribo/Nakskov (akutbil og ambulance)

Er du APM eller i gang med APM-uddannelsen og har du lyst til at være en del af de område syd og avancerede ressourcer i Region Sjælland, så skal du kigge med her.

Præhospitalt Center har hjemtaget dele af ambulancetjenesten i Region Sjælland pr. 1. februar 2024 og har siden 1. oktober 2022 drevet den udekørende del af lægevagten i Region Sjælland.

Vi søger en paramediciner til en kombineret stilling på vores akutbil og ambulance.

Der er stor fokus på det sub-akutte område og derfor skal du trives med at arbejde selvstændigt og køre alene ud for at vurdere og visitere patienterne, og hvor du finder det bedste løsning til den enkelte patient. Du vil derudover indgå i det faste beredskab hvor du kører med på 1-1-2 opgaverne og du kan bringe dine færdigheder i spil.

Som paramediciner i Område Syd bliver du en del af et velfungerende team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og fokus på samarbejde. Vi arbejder målrettet med kvalitet i patientbehandlingen og med at skabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, udvikling og psykologisk tryghed.

Du vil få en hverdag med varierende og meningsfulde opgaver, hvor beslutningskompetence, selvstændighed og samarbejdsevner er afgørende.

Du vil som medarbejder være ansat under personalelederne i Område Syd, Lars Christensen og Søren Nielsen, som varetager den daglige personaleledelse. Det faglige ansvar er forankret hos Nikolai Bækmand, der sikrer den faglige udvikling og kvalitet i opgaveløsningen.

Det praktiske

  • Du skal have autorisation ved ansættelsen
  • Du skal være godkendt til eller kunne blive godkendt til APM uddannelsen
  • Du skal kunne fremvise tilfredsstillende børne- og straffeattest
  • Du skal have kørekort C1

Der er ansøgningsfrist d. 31. maj 2026, og der vil blive afholdt samtaler d. 4. juni 2026.


Bliv en del af noget større

Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen; Hjemmebehandling; Logistik og Planlægning; Lægevagten; Vaccinationsindsatsen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.

Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.

Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.

Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Firma Region Sjælland Følg
Kontaktperson Søren Nielsen
Arbejdsadresse Alleen
Postnr.: 4180
Kommune Lolland
Telefonnr. 51546980
E-mail sorni@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist 31/05/2026
Valgt stilling